KONSPIRATIONER // ESSAY – Forleden fik jeg en besked fra en klog Facebook-ven: Kan du se en sammenhæng mellem spiritualitet og konspiration i dit feed, spurgte hun, og linkede til en artikel med netop denne pointe. Beskeden gav mig næsten kuldegysninger, for det er en anelse, jeg selv har gået med i et par år.
Først – bare for at undgå misforståelser: Med “spiritualitet” mener jeg hele skalaen. Fra det virkelig New Age til de mere afdæmpede (og mest udbredte) forestillinger om, at der findes “mere mellem himmel og jord”, som man siger.
Langt flere af os kan blive revet med af konspiratorisk tænkning, end vi er bevidst om. Langt flere af os bærer på risikoen for, under de rette omstændigheder, at falde i et kaninhul
Og i virkeligheden kan definitionen jo rumme meget mere. Oxford Learners Dictionary definerer spiritualitet som “the quality of being connected with religion or the human spirit“, hvilket for mig at se også levner plads til en lang række andre slags fællesskaber: Sportsfællesskaber, politisk ideologiske fællesskaber og naturligvis organiseret religion mm.
Martin Winieckis artikel 6 Reasons so Many Spiritual People Have Been Fooled by Qanon oplister en række markører for, hvad der kan fremme et “konspirations-mindset’ om man vil.
Jeg hæfter mig i særlig grad ved tre punker:
- Fravær af strukturel, analytisk tænkning – altså at man ikke sætter sig ind i den reelle opbygning og kompleksitet i de elementer der indgår i ens narrativ
- Tendens til binær tankegang – at verden deles op i sort-hvide modpoler
- Behovet for et dybere (stamme) fællesskab.
Her er for mig at se, i alle tre punkter, klare overlap til det spirituelle i bred forstand. I lighed med konspirationsteorier forudsætter en hel del spirituelle forestillinger, at man er i stand (og villig) til, i hvert fald lejlighedsvis, at sætte det rationelle analyseapparat på stand-by.
Det er ganske enkelt ikke muligt på én og samme tid at abonnere på fx ideen om virkningen af krystaller eller fjernhealing og det, vi almindeligvis mener at vide om fysikkens love (hvis vi ser bort fra den endnu kæmpestore, bare plet på kortet, der hedder kvantefysik, som man i nogle tilfælde vil kunne udnytte hullerne i til at opbygge en mere eller mindre sandsynlig teoretisk forklaring – hvis man er ok med, at det i realiteten ikke kan efterprøves.)
Nummer 2 – binær tænkning – er også en klassiker i mange spirituelle, religiøse (og politiske) narrativer. Den afspejles i alle de store monoteistiske religioner som noget med det godes kamp mod det onde, manifesteret i både det kosmiske og i mennesket selv.
Vi ser den hos helseguruer i form af detox-programmer, der skal rense den i udgangspunktet rene krop og sjæl fra alt den sygdom og ondskab, den har absorberet fra den uperfekte, farlige verden, og i selve forestillingen om rent/urent hvor man kan være enten det ene eller det andet. Binær tænkning er indlejret i vores måde at tænke på, måske er den ligefrem et produkt af vores evolution.
Det centrale er, at ideen om fællesskabet – uanset hvilken fortælling det bygger på – er den måske mest forførende ide, mennesket nogensinde har næret
Jeg har opdaget den hos mig selv under coronakrisen, i en ide om at man vel enten var “helt” smittet eller “helt” rask. Det virkede så intuitivt rigtigt, at jeg, til trods for min helt basale viden om biologi, blev helt overrasket, da nogen mindede mig om begrebet viral load – altså at mængden af viruspartikler har en betydning for, hvor syg man bliver.
Det var gået helt under min radar. Man kunne faktisk godt være “lidt” smittet. Det burde ikke have overrasket mig, men det gjorde det.
Endelig er der ideen om fællesskabet (uanset karakter) Det meningsfulde fællesskab, der gør é selv, såvel som ens projekt, betydningsfuldt i verden. Her kan man jo stort set ikke sparke sig frem for eksempler, så jeg vil lade være med at spilde tid på at trække en masse frem. Politiske, ideologiske, religiøse og ja… mere eller mindre definerede spirituelle fællesskaber.
Listen er lang.
Det centrale er, at ideen om fællesskabet – uanset hvilken fortælling det bygger på – er den måske mest forførende ide, mennesket nogensinde har næret.
Fællesskaber giver tryghed, mål og mening, og i bytte herfor vil de fleste af os, uden at være os det bevidste, ofre næsten hvad som helst. Et fællesskab er jo imidlertid ikke noget fællesskab, hvis ikke det har defineret en afgrænsning mod noget udenfor det selv, og hvis de ideer dette fællesskab bygger på tilmed er destruktive for enten dette selv, eller samfundet, ja så er det indlysende nok problematisk.
Pas på kaninhullet
Og hvad skal vi så bruge opmærksomheden på denne tilsyneladende sammenhæng mellem spiritualitet og konspirationstænkning til? Jeg tror, vi skal bruge den til at være opmærksomme på, at udviklingen af et konspirations-mindset hverken kan eller bør afgrænses til en særlig gruppe “konspirationsteoretikere” med helt unikke karakteristika, der er skvattet ned i et kaninhul på grund af en slags mangelfuld karakter.
Vores vilje til at ønske at tilsidesætte rationaliteten i visse sammenhænge har sine gode evolutionære grunde. Det er, når vi ikke forstår, hvor den kommer fra, ikke kender os selv godt nok, overmandes af frygt og desillusion og mister evnen til at tage styringen med den for vores eget bedste, at den bliver destruktiv
Forbindelsen til spiritualitet, i ordets bredeste forstand, og dybtliggende kognitive mekanismer viser for mig at se netop det modsatte:
Langt flere af os kan blive revet med af konspiratorisk tænkning, end vi er bevidst om. Langt flere af os bærer på risikoen for, under de rette omstændigheder, at falde i et kaninhul. Tiderne fremmer denne risiko på alle måder, men prædisponeringen i os selv må synliggøres.
Derfor skal vi træde varsomt og være opmærksomme – ikke kun på alle de andre, men i ligeså høj på fælderne i vores egen tænkning.
Vores vilje til at ønske at tilsidesætte rationaliteten i visse sammenhænge har sine gode evolutionære grunde. Det er, når vi ikke forstår, hvor den kommer fra, ikke kender os selv godt nok, overmandes af frygt og desillusion og mister evnen til at tage styringen med den for vores eget bedste, at den bliver destruktiv.
LÆS ALLE AMALIE KEREN MAARBJERS ARTIKLER HER
Foto: Konspirationsteoretikere til demonstration. “Ask Me Q – QAnon – Minneapolis Trump Rally. Rallygoers lined up to enter the Target Center arena for a Donald J. Trump for President rally in Minneapolis, Minnesota. Foto: Flickr/Tony Webster.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
