KLIMA & BIODIVERSITET // KLUMME – Haven er ikke en forlængelse af udestuen. Vi skal hverken støvsuge bladene op eller smide dem ud. Haver lever bedst, når vi lader dem være mere i fred. Professor advarer mod al den oprydning i haverne, for lader vi havens ‘affald’ blive liggende, binder vi CO2 længere og giver plads til dyrelivet. Læs forbrugerøkonom og jurist, Ann Lehmann Erichsens fortælling om sin egen have, der myldrer af liv, og hvor der sjældent fjernes biologisk materiale.
Forleden dag bragte Jyllandsposten en tankevækkende artikel om vores haveaffald.
’Danskernes haveaffald kan lagre 600.000 tons CO₂ årligt’ og ’Tæt på en million tons haveaffald afleveres årligt på genbrugsstationerne. Klima- og biodiversitetskrisen ville have stor gavn af, hvis danskerne skruede ned for oprydningen,’ skrev avisen bl.a.
Artiklens budskab er, at vi, ifølge Per Gundersen, professor i skovøkologi på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, skal lade naturen være noget mere i fred. Den kan faktisk godt selv klare oprydningen i haven. Vi skal ikke ’rydde op’ derude og heller ikke sende ’haveaffaldet’ til kommunen.
Affald, der sendes væk, ’slipper’ hurtigt sin CO2 fri til atmosfæren. Bliver det i haven, opbygges et større lager af CO2 fra døde stammer, grene og blade under nedbrydning. Og lader vi haven være i fred, kommer dyrelivet også.
Brændestablen fra 2005
Når jeg ser ud af mit køkkenvindue, ser jeg på en ’brændestabel’ fra 2005. Den stammer fra et æbletræ, vi var nødt til at fælde. Den har vi fredet, og den nedbrydes stille og roligt til gavn for insekter og dyreliv.
Løfter man på brændestykkerne, er de lette som fjer her 17 år efter. Når det blæser, trimler flere af stykkerne om. Så efter blæsevejr lægger vi dem på plads igen. Vi behøver ikke købe et insekthotel i Silvan. Vi har allerede masser af naturlige insekthoteller i hele haven, fordi vi ikke ser på haven som et sted, der producerer affald.
En have er ikke en forlængelse af jeres udestue, kunne jeg tit have lyst til at sige
Vi har aldrig smidt have’affaldet’ ud i de 40 år, vi har boet her, hvilket haven bærer tydeligt præg af. Det er min mands beslutning. Havde det stået til mig, var der blevet smidt ud. Men han er klogere end mig på det punkt, for han holder af naturen.
Han klipper møjsommeligt alle grene og kviste i små stykker og spreder dem i bedene. Derfor er bedene nogle steder en halv meter højere end den smalle sti med sten, der stammer fra 1934, hvor haven blev anlagt, og som skiller bed fra græsplæne.
Som nok de eneste på vejen har vi heller ingen grøn haveaffaldsspand. Heldigvis.
De fleste, der kommer i vores have, bliver overraskede over, hvor hyggelig og forskelligartet den er. Og ja, der er masser af haveaffald fordelt i alle bedene. Der er også bunker af træstykker, fra nedfaldne eller afskårne grene, som stille nedbrydes over mange år. Derfor er der et stort dyreliv i haven.
Der bor mange dyr i min have
Der er mange fugle, egern, mus, en ræv, en gang imellem en fasan og en fiskehejre på afveje. I to af nåletræerne er der fastboende egern. Der er mindst to, som ofte jager hinanden op og ned ad træstammerne. Jeg ved ikke, om de er han og hun, som jager hinanden. Uanset hvorfor, er det meget underholdende af være vidne til.
Egernet nyder også godt af vores gamle gyngestativ, når det sidder på overliggeren, gnasker nødder og smider de tomme skaller fra sig, mens et ærgerligt publikum i form af vores to katte sidder og glor på det skuespil uden at kunne fange egernet. Jeg fornemmer, at egernet er fuldt klar over situationen. Vi får aldrig nødderne, og kattene får aldrig fat på ham.
Vand i haven og guldsmede
Vi har et lille bassin i bunden af haven. Bassin er måske for flot et ord, når vandhul er mere rammende. Det stammer også fra 1934 og er af beton. Det er selvsagt ikke tæt længere og i et vist stadie af nedbrydning, men det optager regnvand, og fuglene drikker derfra. Derfor har vi også guldsmede i haven. Et af de smukkeste insekter efter min mening. Der er også masser af andet kryb og kravl, edderkopper og tusindben, og en stor fed tudse lægger vi såmænd også matrikel til. Mus har vi naturligvis. Det ved jeg, når kattene slæber dem ind i huset for at vise dem frem. Der er de som regel levende.
For nogle år siden var en mus flyttet ind i køkkenet, uden at vi opdagede det. Dog undrede vi os over, at den ene kat hele tiden sad med næsen trykket mod revnen mellem opvaskemaskinen og køkkenskabet. Efter nogen tid rykkede jeg opvaskemaskinen ud på gulvet. Så stod jeg ansigt til ansigt med en lille mus, der sad ved siden af en fin bunke kattemad, som den havde taget fra kattens madskål og gemt på sig eget lager bag ved opvaskemaskinen. Jeg måtte desværre bortvise besætteren.
Der er også mad i haven til alle dyrene
De syv frugttræer og mange frugtbuske, vi har plantet, giver frugt til både os og dyrene. De tager selv, hvad de vil, og vi lader noget hænge til dem. ‘Fuglen og den fattige skal også være mæt’, som vi synger.
Egernet rydder nøddebusken og graver nødderne ned i vores have. Fuglene spiser af æbler og figner, når frugten sidder på træet eller er faldet til jorden.
Livløse haver
Mange villahaver er så uendelig kedelige at se på og være i. Det er, som om alt liv er pint ud af dem. Jeg forstår egentlig ikke, hvorfor man kan være tilfreds med masser af stenbelægning, en træterrasse, noget græs og et plankeværk samt lidt hæk. Altså en ‘ordnung muss sein’-have. Hvor skal dyrelivet være, og hvad skal de små kræ leve af?
En have er ikke en forlængelse af jeres udestue, kunne jeg tit have lyst til at sige. En rigtig have vil have et vist skær af forsømthed over sig.
Indimellem bestemmer haven, hvad der skal ske. Derfor har jeg nu det fineste egetræ foran huset.
Jeg efterlyser ‘dovne’ haveejere, som kan lade deres have få lidt fred og ro til selv at leve.
Og min ’dovne’ haveejer er nu heller ikke så doven endda. Men for den ’dovne’ haveejer er havearbejde ikke noget, der bare skal overstås. Han eller hun går rundt i haven og nyder den, mens der klippes, regeres og lægges fra i bedene, og ikke mindst stresses der af derude i det grønne. At være haveejer kræver tålmodighed, fordybelse og respekt for naturen. Haver er ikke stedet, hvor man bare ’rydder’ op.
Læs mere om haver og klima i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
