FRIVILLIGHED // FESTIVAL – Roskilde er ubetinget landets og Nordeuropas største festival af sin slags. I otte dage er festivalen Danmarks fjerdestørste by med omkring 130.000 indbyggere. De vil feste, drikke, danse og høre musik. Og de skal stort set have al den infrastruktur, som vi kender fra andre store byer. Det kræver mange frivillige og mange kompetencer.
I år var det festival nummer 50 – et jubilæum, der har været udsat i de to coronaår. Festivalen er non-profit og udlodder sit overskud hvert år. Over de 50 år er det blevet til cirka 410 millioner kroner i donationer. Og de foreninger, som festivalen samarbejder med om madboder og en lang række serviceopgaver, har over tid genereret andre 330 millioner kroner til foreningsarbejdet i kultur og civilsamfund.
Det er da også en slags penge. Men princippet er måske større end beløbet.
Læs første del af serien: Heartland – festivalernes luksushotel
Læs anden del af serien: Blandt metalheads på Copenhell
Læs fjerde del af serien, som er den tværgående opsamling: Frivilliges motivation er en bjergetape udenfor kategori
Hvad siger frivilligchefen på Roskilde?
Dorthe Hove Olesen er vicedirektør i Roskilde Festival og har ansvaret for organisation, HR og engagement. POV spørger hende, hvad der driver Roskildes frivillige?
”Der er mange forskellige typer af frivillige. Nogle frivillige bruger festivalarbejdet som et frirum fra den type af arbejde, som de normalt har. De har måske et stort ansvarsfuldt dagjob og synes, at det er helt vildt fedt at slæbe nogle kasser eller få noget logistik til at køre, når de er på festival.”
“Nogle andre bruger deres ekspertise fra deres dagligdag i deres frivillige arbejde. Nogle er mere orienterede mod at få noget på CV’et – de er typisk lidt yngre. De opbygger erfaringer inden for det, som de ikke har erfaringer med. Og så er der de armbåndsfrivillige, som er motiverede af, at det er sådan, man kommer på festival – de kommer for at få armbåndet.”
“En stor gruppe af frivillige drives af, at de tjener penge til deres forening – f.eks. en lokal spejdertrup eller hundevennerne, som så bruger pengene resten af året på aktiviteter i foreningen.”
“En anden stor gruppe er dem, som har en festivalfamilie, som de har et fællesskab og nogle ritualer sammen med. Fx er der grupper af frivillige, som nærmest sidder i bagområderne under hele festivalen og hygger sig med hinanden, når de har fri. ‘I er da for helvede ikke på festival i 8 dage uden at høre musik? Jo, det var de!’ Alle disse typer af frivillige mødes på de samme hold med ret forskellige motivationer.”
”Folk kaster sig ind i at være frivillige på Roskilde af mange forskellige grunde. Det almennyttige formål trækker i sig selv mange frivillige. Og det almennyttige formål vokser på folk og bliver en af grundene til, at de bliver ved. Som et mindstemål er det en fastholdelsesfaktor. Man kan høre en stolthed hos mange frivillige, som fortæller om det. Der kommer et kollektivt ”vi” – og det er især hos ildsjælene. Og så er der en hel masse af de frivillige, som garanteret er fløjtende ligeglade.”
Man kan høre en stolthed hos mange frivillige, som fortæller om det. Der kommer et kollektivt ”vi” – og det er især hos ildsjælene. Og så er der en hel masse af de frivillige, som garanteret er fløjtende ligeglade
”Vi ved fra vores frivilligundersøgelser, at god ledelse er supervigtigt for tilfredsheden. Hvis der er dårlig ledelse, dvs. hvis man ikke tager hånd om at bygge fællesskabet, giver gode instruktioner og har øje for den enkelte osv., forsvinder tilfredsheden og den frivillige.”
“Det arbejder vi RIGTIG meget med i vores lederuddannelse. Fællesskaber og mentorbånd kan også knyttes mellem de frivillige, det behøver ikke kun at være gennem lederen, der bliver skabt masser af netværk på tværs. Det kan man jo godt have et øje for som leder”.
Det har været sværere at finde de festivalfrivillige i år – om end det først var cirka to uger før festivalen løb af stablen, at tendensen slog igennem i Roskildes rekruttering.
Dorthe Hove Olesen siger:
”Det har været svært at finde frivillige i år. Vi holder øje med frivilligtallet uge for uge, og hele foråret så det godt ud. Så løjede kurverne af, og vi måtte lave en kæmpe slutspurt til sidst. Vi nåede omkring 90-92 % af vores normale frivillige. Og med meget store forskelle ift., hvor tæt man var på mål. Nogle teams og aktiviteter var fuldt besat, nogle manglede nogle stykker, og nogle var nede på 2/3. Så gør det ondt.”
“Vi lavede et fast-track og fulgte vores ”indbakke” meget tæt. Nogle funktioner er kritisk vigtige, ikke mindst pga. sikkerhed og tryghed, og der blev de frivillige sluset hen i de sidste uger.”
”Man kan gisne om alt muligt, når man prøver at finde årsagerne til, at det var svært at finde de sidste frivillige i år. Jeg tror, at der er mindst en håndfuld samspillende grunde. Vi har været væk fra hinanden i rigtig lang tid og har glemt netværket og den fest, der er i de fællesskaber, vi deltager i.”
“2/3 af vores frivillige rekrutteres fra foreninger, og vi ved, at mange foreninger har virkelig svært ved at få frivilliglivet op igen. Når Foreningsdanmark har en udfordring, har festivalerne det også. Den generelle afmatning i foreningslivet er blevet forstærket under corona. Og så er der jo en ophobning af begivenheder i den første sommer efter corona-restriktionerne: udsatte bryllupper, runde fødselsdage, fester og alt muligt. Og en stribe andre arrangementer, som deles om eller måske konkurrerer om nogle af de frivillige: DGI Landsstævnet og Tour De France i samme weekend som Roskilde og den store internationale spejderlejr (Jamboree med 40.000 deltagere) i slutningen af juli.”
Hvad gjorde Roskilde så? Dorthe Hove Olesen svarer:
”Vi brugte en lang række af tiltag. Blandt andet ringede vi til nogle af vores partnere og etablerede et forsøg med corporate volunteering. Dvs. at virksomheden giver de ansatte (og deres venner) mulighed for at lægge nogle frivilligtimer i arbejdstiden. Og der var heldigvis stor interesse fra vores samarbejdspartnere – både NGO’er og kommercielle – for at indgå i et forpligtende fællesskab. Fx et stort konsulentfirma, en stor IT-virksomhed og en stor NGO.”
“De kom selvfølgelig ind som frivillige på nogle andre vilkår, og man kan sige, at det blev til et crash-kursus for os i, hvordan vi i fremtiden skal håndtere den slags. Hvordan kan vi bruge den lyst til at bidrage fra vores partnere og lave samskabelse med dem? Her fik vi måske 300-500 med i forsøget som frivillige, og det vil vi evaluere tæt.”
Vi skal have sænket barriererne for at blive frivillig på Roskilde… Entry level er for besværligt. Det kan være svært at finde ind til det, som man gerne vil arbejde og få erfaringer med
Rekrutteringsvanskelighederne giver stof til eftertanke og vil blive analyseret grundigt i efteråret – og det gælder nok i alle festivalerne. På stående fod – dvs. før den store evaluering – nævner Dorthe Hove Olesen en lille håndfuld ting, der peger fremad:
”Vi skal have sænket barriererne for at blive frivillig på Roskilde. Mange bliver frivillige, fordi man kender en, som laver noget. Men hvis man nu ikke kender nogen, men bare synes, at Roskilde er en god sag, og man er tre venner, der gerne vil gøre noget, hvad gør man så? Entry level er for besværligt. Det kan være svært at finde ind til det, som man gerne vil arbejde og få erfaringer med. Hvordan finder jeg ind til det sub community, som kunne være spændende for mig, og hvordan laver jeg selv det rigtige match? Det er noget, vi skal arbejde med”
”Vi kan altid blive bedre til at beskrive de opgaver tydeligt, som man melder sig til. Men måske kunne vi også arbejde med at flytte fokus fra den helt konkrete arbejdsopgave (sortere affald, passe hegn, indsamle data mm.) til det bredere område eller formål, fx bæredygtighed? Måske ville det større formål kunne motivere nogle nye typer af frivillige mere end de trods alt mange rutineprægede arbejdsopgaver, som på den anden side er kanonvigtige, hvis vi vil lave en festival.”
”I de næste år vil vi prøve at skrue op for fortællingen om festivalen og ‘sagen’ – det være sig bæredygtigheden, festivalen som frirum for unge mennesker eller de almennyttige formål, så vi kan ramme nogle af de nye unge, som engagerer sig anderledes, end vi hidtil har set. Dem skal vi finde nye veje ind til. Uden at miste de andre. Og så vil vi fortsætte forsøgene med corporate volunteering. Og gå i endnu tættere dialog med vores foreninger: Hvordan kan vi hjælpe dem med at hjælpe os og sig selv? Kan vi engagere forældrene?”
Hvad siger den frivillige på Roskilde?
Jakob Ek er 53 år og frivillig på Roskilde Festival, hvor han laver rundvisninger for samarbejdspartnere, politikere og andre specielle gæster. Han har voksne børn og er lige blevet morfar til lille Charlie. I det daglige er Jakob forsker og arbejder som molekylærbiolog/genetiker på Rigshospitalet.
Han er altså en af de forældre, som mange foreninger godt vil rekruttere til frivillige formål. Og så alligevel ikke, for Jakob har været på festival, siden han var ung, ja nærmest barn.
”Jeg startede som almindelig gæst på Roskilde i slutningen af 80’erne og var pjattet med at være på festival. Så havde jeg en lang pause med børn og andet og vendte tilbage i 2004 som frivillig – først som del af en mediegarderobe og siden 2009 som rundviser. Jeg er en del af en familieklan med masser af dejlige søskende, svogre, koner og kærester, og vi er alle frivillige og rundvisere.”
”Da jeg startede som frivillig, gjorde jeg det for at få en gratis festivalbillet, vores økonomi var ikke særlig god. Så det var en måde at være til festival på. Jeg havde en fest i mediegarderoben. Man er sammen med nogen, man har en funktion, samtidig med at man kan høre musik. Det passede mig godt. Så hørte jeg gennem Carsten (svoger) om rundviserne, han havde været med et år og var vildt begejstret. Det var verdens fedeste job med verdens fedeste leder, så det ville jeg også.”
”Men min motivation har ændret sig markant med årene. Det almennyttige betyder alt. Det, at festivalen laver et overskud, som går til en lang række gode formål, betyder meget for mig, det er VIRKELIG noget, jeg tænker over. Jeg er virkelig stolt af at være på Roskilde Festival som frivillig. Det er så meget nemmere at være på festival og fortælle om det, det er SÅ rigtigt!!”
”Og så er jeg helt på røven over, hvad man kan opnå med erfaring. Festivalen udvikler og genopdager sig selv hele tiden, hvert år er noget forandret. Det her var festival nummer 50. Man snakkede om, at der var det her hul i år, men da festivalen var oppe at køre, så var den nærmest mere velsmurt end alle de andre. Den langsigtede byudviklingsplan, de grønne områder, parken osv. Toiletterne var dog kaotiske i år, der manglede toiletpapir på dem alle sammen.”
”Frivilligfællesskabet er stærkt. Det var fuldstændig vidunderligt at se de andre igen. Jeg havde savnet dem, det fællesskab med nogle mennesker én gang om året betyder virkelig meget. Nogle af dem har man nærmest adopteret, da de startede som store børn, fantastiske personer, som man har set udvikle sig år for år, og nu er de granvoksne familiefædre.”
”Vi har ikke haft problemer med rekrutteringen hos rundviserne. Men generelt har det været sværere for festivalen at finde frivillige i år, og det afspejler nok foreningslivet generelt. Fællesskaberne har lidt skade under corona. Der mangler nogle led i den ubrudte kæde, hvor de helt unge ser deres storesøster eller bror komme hjem fra festival og være 4 meter høje. Man tænker, ‘det vil jeg også’. Men så mangler der to festivaler, og så har de ikke fået de gode historier: ‘Gud, jeg var frivillig, og det var helt vildt sur røv at stå en nat på en parkeringsplads, men så kom der en pige fra nabolejren og kyssede mig, og…'”
Gud, jeg var frivillig, og det var helt vildt sur røv at stå en nat på en parkeringsplads, men så kom der en pige fra nabolejren og kyssede mig, og…
Hvornår er det sjovt at være frivillig?
”Hele tiden, jeg er jo rundviser! Vilkårene er fine, og det er godt at kunne trække sig lidt fra festivalen og få noget ro og fred i vores egen ”base”. Men det fedeste er, når jeg sidder i basen efter en vel overstået rundvisning med en øl i den ene hånd, en smøg i den anden og en kuglepen i den tredje og sammen med en medrundviser udfylder evalueringen. Og vi bliver enige om, at det var altså en FED tur, og at folk blev overvældede over alt det, de så og hørte og ikke vidste om festivalen…”
Og hvornår er det så surt?
”Det er surt at være frivillig, når man har for meget at lave, eller når det ikke falder i hak. Sådan var det et enkelt år, hvor mine ture var bøvlede, og hvor det gik ud over musikken og festen. Så blev det til en sur pligt. Som rundvisere har vi den kæmpe luksus, at der nærmest aldrig er ture om aftenen. Men der kan godt være en hel del planlægning. Og så er det ikke sjovt, når lederne er sure. Jeg havde en leder i Mediebyens garderobe, som virkelig var sur altid. Det var lige ved at dræbe min frivillighed. Du skal ikke tale grimt til mig. Man skal aldrig tale grimt til hinanden.”
”Man kan sige meget godt om frivillighed, og man kan ikke lave så stort et overskud til almennyttige formål uden frivillige. Lige den del er også kontrastfyldt, for jeg synes jo, at velfærdsstaten skal tage sig af ‘de nødlidende’, og at vi alle skal være med til at betale over skatten. Men frivilligheden er også en spillebane, som man kan lære en hel masse på.”
“Vi har den 22-årige frivilligleder, som under sig har en flok pædagoger, frisører, makeup-artister, vvs’ere – men også direktører og kontorchefer. Tværfagligheden er enorm. Selvfølgelig lærer man mere i visse funktioner, end man gør som hegnsvagt. Men vi arbejder med vidt forskellige folk i festivalen, som kommer fra alle mulige forskellige steder. Det giver erfaringer med folk uden for vores egen faggruppe. Og det giver et netværk.”
—
Bent Gringer er selv frivillig på Roskilde Festival og har i 2017 skrevet om det her og om mini-festivalen Summer Days i 2021 her
Frivillige på Roskilde
- Flertallet af de 31.000 frivillige (cirka 20.000) lægger 32 timer, hvis man er tilknyttet en forening med opgaver i hele åbningsperioden, og 24 timer for frivillige i foreninger med opgaver gennem de fire dage på den indre festivalplads.
- Det samme gælder Roskilde festivals egne cirka 8.000 frivillige
- Nogle starter flere uger før og/eller arbejder efter festivalen.
- Helsårsfrivilliges timer skal tælles i hundreder. Medskabere, ansvarspersoner og teamleadere er alle helårsfrivillige og kaldes ildsjæle (cirka 1.200-1.500)
- Alle frivillige får armbånd, T-shirt, forplejning under vagten, mulighed for overnatning på særlige områder, adgang til Volunteers Lounge og Backstage Village.
- Ansvarspersoner har på forskellige niveauer mulighed for at få ledsagere ind til festivalen og tilkøbe sig særlige overnatningsmuligheder.
- Alle frivillige inviteres til at melde sig ind i Foreningen Roskilde Festival, der står bag festivalen mm. og som inviterer til fest i efteråret
- Læse mere om Roskilde Festival her
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
