KONCERT // ANMELDELSE – ”Ramez Mhaanna forekommer med sin fysiske fremtoning ved instrumentet at være en pianist, der ligesom et musikalsk medium henter noderne ned et sted fra oven,” skriver Knud Arne Jürgensen. Men Mhaannas med spænding imødesete solokoncert i Musikhuset var i nogen grad præget af svære akustiske forhold.
Københavns nye koncertsal i Bymuseets gamle festsal på Vesterbrogade er ikke just ny og vil utvivlsomt vinde meget ved den kommende restaurering af lokalerne, som vi er blevet stillet i udsigt af organisation bag Musikhuset, delvis finansieret med frivilliges indsats og med støtte fra fondsbevillinger.
Man må håbe, denne proklamerede restaurering snart vil finde sted.
Den med spænding imødesete klaveraften med det 31-årige klavertalent Ramez Mhaanna var tydeligvis ikke nogen let start for den karriere som solopianist, som han efter eget udsagn vil koncentrere sig om i den kommende tid.
Mhaannas talent er uomtvisteligt, hans tekniske formåen imponerende, og hans musikalske intentioner og indfrielsen af disse er interessante. Men når de fysisk-akustiske rammer er, som de er, bliver det svært at give en rimelig bedømmelse af koncerten. Man må her både lægge til og trække fra af, hvad der decideret var urimelige rumforhold, og hvad der er kunstnerisk pianistisk formåen.
En kamp med komposition og rumklang
Programmet havde stor spændvidde: Først en a-mol sonate af Mozart (K. 310) og dernæst Beethovens A-dur sonate (op. 101). Begge værker er markante udsagn for den kamp, disse to komponister opstillede og udfordrede sig selv med i deres respektive livtag med den fastlagte sonateform, som de begge brydes med og søger at vride sig ud af, som var den en musikalsk spændetrøje.
Hvad der var sværest af forlige sig med i denne kompositoriske kamp, var dog nok, at Mhaanna – trods stor pågåenhed over for musikken – ligesom aldrig rigtig fik fat i værkerne og heller ikke havde vurderet den rumklang, som lokalet bød ham. Måske kunne et kun halvt åbent flygellåg have rådet bod på dette.
Hans sikre udenadskunnen er imponerende for hans unge alder, og hans træfsikkerhed på tangenterne er slående
Tonedannelse og differentieret klangbehandling var nu desværre langt borte i horisonterne, og tilbage stod indtrykket af en vældig pianistisk energi, parret med en udpræget grad af at forivre sig i håndteringen af de formmæssige brydninger, som især Beethoven-sonaten er et så eklatant eksempel på.
Hvis Mhaanna, der er uddannet i København og i Rusland, forinden sin optræden havde haft et lyttende øre med ude i salen, ville han utvivlsomt have kunnet moderere styrkeforholdene. Nu blev det til en gang Mozart og Beethoven for fulde gardiner i en ellers gardinløs koncertsal. Et tæppe anbragt under flyglet alene ville utvivlsomt også have kunnet hjælpe afgørende på rumklangen.
Med Beethovens ustandselige brug af de karakteristiske sforzandi i netop A-dur sonaten blev vi i stedet tilhørere til en demonstration mere af vældig lydlig voldsomhed end af egentlige musikalske begrundede udsagn.
Efter pausen var det andre toner, der lød ud i det ellers smukke koncertlokale, der forhåbentlig også vil være velegnet som koncertsted, når først lydisolerede vinduer og andre rumakustiske tiltag er gennemført.
Måske var vores ører også nu blevet mere tilvænnet til de hårdhændede lydbølger, der blev kastet ud mod os.
Først fulgte en komposition i tre afdelinger af pianisten selv. Den vil dog næppe stå længe tilbage som følge af dens ret udprægede parafraseringer over værker som Udstillingsbilleder af Rimsky Korsakov og en hel del andre let genkendelige og velkendte kompositioner af forskellige komponister.
Også værkets gentagne glissandi hen over samtlige klaviaturets hvide tangenter efterlod rent kompositorisk ikke just dybere indtryk. Sjovt nok var pianisten her voldsomt fokuseret på sit eget nodemanuskript, mens han i samtlige koncertens andre hovednumre foredrog musikken overordentlig frit og uden behov for noder.
En sjælden klang- og dynamisk forståelse
Mhaanna forekommer med sin fysiske fremtoning ved instrumentet at være en pianist, der ligesom et musikalsk medium henter noderne ned et sted fra oven i stedet for at trække dem ud af instrumentet.
Hans sikre udenadskunnen er imponerende for hans unge alder, og hans træfsikkerhed på tangenterne er slående især i betragtning af, at han netop kun sporadisk fokuserer på selve tastaturet, og åbenlyst i stedet lader musikken komme strømmende til sig udefra.
Det sidste har så blot den sideeffekt, at man oplevede store dele af koncertens første to numre som værker, der aldrig rigtig kom indenbords i hans egen musikalske bevidsthed.
Det gjorde til gengæld koncertens afsluttende Fantasi i C dur af Robert Schumann – en sand tour de force for enhver pianist, selv for dem i verdenseliten.
Ramez Mhaanna hører man derfor meget gerne igen om end på en noget anden og mere egnet lokation. Det fortjener både han og vi
Schumann har her flettet godt to snese mindre musikalske afsnit sammen til en dramatisk fantasi-fortælling, hvor hans eget splintrede sinds afkroge kommer til udtryk i voldsomme dynamiske udbrud afvekslende med afsnit af hudløs afklarethed. Man kan læse dette værk som en totalsum af alle Schumanns klaverværker og samtidig som et personligt klavertestamente fra komponistens egen hånd.
Mhaannas hænder redegjorde i dette værk her for alt, der kan redegøres for og det med en grad af klangforståelse og dynamisk forståelse, som kun sjældent høres hos så unge pianister.
I sit afsluttende ekstranummer, Schumanns vilde voldsomme og uhyre krævende Toccata, var vi tilbage til den udfarende musiker, men nu med en langt højere grad af fokuseret og indsigtsfuld musikfortolkning, som måske manglede i koncertens første halvdel.
Ramez Mhaanna hører man derfor meget gerne igen om end på en noget anden og mere egnet lokation. Det fortjener både han og vi.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
