INTEGRATION // REPLIK – Forskerne bag undersøgelsen om danskernes misopfattelser på integrationsområdet præciserer de metodiske forhold, som Ask Foldspang Neve kritiserer i POV. Neves indlæg bygger på centrale fejllæsninger og påstande, som ifølge forskerne kræver en faglig rettelse.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Vi har med stor interesse fulgt debatten den seneste måneds tid, hvor resultaterne fra vores undersøgelse om danskernes misopfattelser på integrationsområdet har været genstand for livlig diskussion. Samlet set har debatten været konstruktiv og i høj grad været med til at sætte spot på tal, fakta og kategoriseringer af samfundsgrupper. Den debat hilser vi meget velkommen.
Desværre har dele af debattens indlæg også været præget af grundlæggende fejllæsninger af særligt et af målene for misopfattelser, nemlig kriminalitet blandt unge mandlige ikke-vestlige indvandrere. En fejllæsning, der har fået lov at forvride og præge debatten på et urigtigt grundlag og – som det ofte går – spredt sig til diverse afkroge på de sociale medier. Et af de mere markante indlæg kommer fra Ask Foldspang Neve, publiceret i POV.
Om vores mål for misopfattelser af kriminalitet
I POV skriver Ask Foldspang Neve: ”For det første benytter undersøgelsen den såkaldte ankermetode, hvor respondenterne først får oplyst et tal for etnisk danske mænd og derefter skal gætte et tilsvarende tal for ’ikke-vestlige’ mænd.”
Og han fortsætter: ”De (respondenterne, red.) bliver kort sagt sat til at svare på noget, der for de fleste naturligt vil referere til fænomenets prævalens, og bliver derefter rettet med incidens. At de så ’skyder for højt’, er metodisk næsten uundgåeligt.”
Dette er ikke korrekt. Respondenterne fik ikke oplyst tal for danske mænd, og der blev ikke spurgt om kriminalitet ud i det blå. Derimod blev de bedt om at forholde sig til følgende spørgsmål:
”I 2012 blev 5,4 % af 15-29-årige mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse dømt for overtrædelse af straffeloven. På en skala fra 0 % til 100 %, hvor stor en andel af 15-29-årige mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse tror du, blev dømt efter straffeloven i 2019?”
Respondenterne skulle altså forholde sig til et konkret tal fra 2012 og på den baggrund vurdere udviklingen frem til 2019. De blev dermed præsenteret for et præcist ankerpunkt, hvorudfra de skulle vurdere udviklingen. Ankerpunktet har den funktion at hjælpe respondenterne med at give dem et referencepunkt i tidligere tal, og derfra kan de selv komme med deres vurdering. Metoden anvendes for at gøre det enklere for respondenter at forholde sig til statistikker.
Derudover ignorerer Ask Foldspang Neve, at vi finder samme mønstre omkring negative misopfattelser af kriminalitetsraten, som vi gør ved alle de andre fem mål, som undersøgelsen indeholder
Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at nogle respondenter har fejlfortolket eller misforstået spørgsmålet – at nogle har læst det som et prævalensmål (samlede eksisterende tilfælde). Men det er noget af et deterministisk postulat, da der mangler en egentlig årsagsforklaring på, hvorfor størstedelen af respondenterne skulle have tolket spørgsmålet som et prævalensmål på trods af, at de eksplicit er blevet bedt om at forholde sig til et incidensmål (nye tilfælde per år) – og samtidig bliver hjulpet på vej med et ankerpunkt. Et ankerpunkt, der i øvrigt er udviklet med specifikt fokus på at modvirke netop sådanne fejltolkninger.
Derfor er der tale om en tom påstand fra Ask Foldspang Neve: Blot fordi respondenternes (mis)opfattelser fremstår mere i tråd med en anden statistisk opgørelse, så er det altså ikke ensbetydende med, at størstedelen af respondenterne har svaret på noget andet, end de er blevet spurgt om.
Vi er derfor kommet i tvivl om, hvorvidt Ask Foldspang Neve har læst den undersøgelse, som han så kraftigt kritiserer. Vi er klar over, at den er bag en betalingsmur, men han har ikke henvendt sig for at få adgang til undersøgelsen, hvilket vi ellers gerne giver (og flittigt har givet). Han har heller ikke kontaktet os omkring indlægget i POV.
Ask Foldspang Neve rejser også et relevant metodisk spørgsmål, nemlig om det er hensigtsmæssigt at bruge et mål for antal dømte inden for et givet år og bestemt aldersgruppe? Vi er enige i, at der findes flere måder at opgøre kriminalitet på, og at valget har konsekvenser. Man kunne have overvejet at benytte et kumulativt mål, som Ask Foldspang Neve selv fremhæver. Men uanset valg af mål viser statistikkerne bag begge mål en nedadgående trend, graden af kriminalitet har været nedadgående – og samtidig, at kriminaliteten fortsat er markant højere blandt ikke-vestlige indvandrere end blandt etniske danskere.
Om undersøgelsens formål og konklusion
Ask Foldspang Neve skriver, at undersøgelsen skulle fremstille vælgere som ”dumme racister” og slutter af med: ”… men det er uærligt og ikke-særligt-herredømmefrit at manipulere med tallene med budskabet om, at vælgerne er nogle dumme racister, fordi man har snydt dem med det, der stod med småt.”
Også her er der tale om ubegrundede påstande, som der hverken er dokumentation for i undersøgelsen eller efterfølgende medieindlæg. Undersøgelsen handler om misopfattelser – et helt naturligt fænomen, som forekommer på tværs af politiske skel og på mange områder. Det fremgår tydeligt af både artiklen og pressemeddelelsen fra AAU. Her fremhæver vi, at misopfattelserne også findes blandt dem, som man umiddelbart burde forvente havde misopfattelser i den anden retning – venstreorienterede og dem med positive holdninger til indvandring. Vores motivation har fra starten været at forstå og nuancere den offentlige samtale, ikke at uddele moralske domme over hverken danskerne eller medierne.
Derudover ignorerer Ask Foldspang Neve, at vi finder samme mønstre omkring negative misopfattelser af kriminalitetsraten, som vi gør ved alle de andre fem mål, som undersøgelsen indeholder – arbejdsløshed, uddannelse, støtte til demokrati, social kontrol og ligestilling mellem kønnene.
Metodiske refleksioner fremadrettet
Den bredere debat om vores undersøgelse har rejst vigtige spørgsmål og kritikpunkter, som bestemt er værd at tage med i det videre arbejde:
Kategorier: Vi er helt enige i, at kategorien ”ikke-vestlig” er en bred og heterogen kategorisering, som har nogle indbyggede begrænsninger. Vi er dog ikke enige i, at kategorien ikke er relevant i denne henseende. Omend kategorien kan være nok så meningsløs i sociologisk forstand, så kommer man ikke udenom, at den er meningsfuld i politisk forstand: Kategorien ikke-vestlige indvandrere er fortsat fremtrædende inden for den politiske debat, i lovgivningen, hos Danmarks Statistik og i det officielle integrationsbarometer ved Udlændinge- og Integrationsministeriet.
I eventuelle fremtidige undersøgelser er der dog gode argumenter for at eksperimentere med anvendte grupperinger af oprindelseslande. Her kan et eksempel være kategoriseringen ”MENAPT”, som grupperer mennesker fra Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet. Den blev indført i 2021 (nogenlunde samtidig med at undersøgelsen blev designet) og er siden da blevet en fremtrædende kategorisering i den offentlige debat, og derfor antagelsesvist også i folks bevidsthed.
Når anklager om uredelig forskningspraksis bygger på deciderede fejllæsninger og tomme påstande, så fremmer det hverken tilliden til forskning og medier, den saglige debat eller den offentlige samtale
Kriminalitetsmål: Som allerede nævnt findes der flere alternative kriminalitetsmål, og også her er det bestemt vigtigt at forholde sig kritisk til, hvilke der benyttes. Det mål, som Ask Foldspang Neve (og andre) fremhæver som et alternativ, fx den samlede andel af dømte ved en bestemt alder for forskellige årgange, er bestemt værd at have med i vores overvejelser.
Som afsluttende bemærkning vil vi kort kommentere på de usaglige og alvorlige insinueringer om uredelig forskningspraksis, som Ask Foldspang Neve fremsætter i sit indlæg. Det er vigtigt at have et kritisk blik for forskning, og som sagt hilser vi debatten og kritiske refleksioner meget velkommen. Men når anklager om uredelig forskningspraksis bygger på deciderede fejllæsninger og tomme påstande, så fremmer det hverken tilliden til forskning og medier, den saglige debat eller den offentlige samtale.
Ask Foldspang Neves har skrevet dette modsvar: “Jeg synes, det er fint at få en åben debat om spørgsmålet. Jeg er ikke enig”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og