Få styr på jeres DNA frem for jeres NDA

af i Klumme/POV Business

POV BUSINESS // KOMMENTAR – Umiddelbart kan en fortroligheds- og hemmeligholdelsesaftale lyde som en god idé, men ifølge Jonathan Løw burde sådanne aftaler være et levn fra dengang, man troede, at idéer skulle beskyttes fremfor at deles. 

Det sker, at jeg får et tilbud omkring investeringer eller bestyrelsesposter, hvor jeg i samme forbindelse bliver bedt om at underskrive en NDA, altså en såkaldt non disclosure agreement, hvor man juridisk forpligter sig til ikke at tale om firmaets forhold udadtil og hvor man også forpligter sig til at holde alle informationer fortrolige og kun bruge dem til det konkrete aftalte formål.

Jeg takker altid pænt nej og understreger, at hvis det er tilgangen til at drive virksomhed, så er jeg ikke det rette match.

Dermed siger jeg ikke, at dette er en generel sandhed. Altså at alle startups og virksomheder i det hele taget bør droppe NDA’en af princip. Men for mig signalerer en sådan aftale og den tænkning, der ligger bag, det modsatte af, hvad jeg ønsker at stå for.

Det er som om, patentet bliver vigtigere end at gøre en positiv forskel i verden

Umiddelbart kunne en fortroligheds- og hemmeligholdelsesaftale ellers lyde som en god idé, men i mine øjne burde det være et levn fra dengang, man troede, at idéer skulle beskyttes fremfor at deles.

Min tilgang er, at jeg ikke er bange for, at andre stjæler mine idéer. For hvis man skal starte noget nyt, handler 1 pct. som regel om selve idéen og 99 pct. om eksekveringen. Det vigtige er med andre ord, at man har det rette iværksætter- og vækst-DNA og ikke om man sidder med det rette juridiske dokument (og ja, der er naturligvis undtagelser. Hvis man agter at lancere et banebrydende medicinalprodukt f.eks. men det er selvsagt i den grad undtagelsen, der bekræfter reglen).

For mig er mekanismen nærmere den omvendte. Jeg bliver bekymret, hvis jeg præsenterer min idé for en bred skare af forskellige mennesker, og ingen af dem har lyst til at stjæle den, købe den eller kopiere dele af konceptet. Det kunne det indikere, at jeg er på afveje.

Når man følger debatten omkring alt fra NDA’er til patenter, så hører man imidlertid – og naturligt nok – ofte fra bl.a. advokatfirmaer og patentbureauer, at patenter af enhver slags styrker innovation.

Der er imidlertid forskningsmæssig evidens for det modsatte, og når det kommer til NDA’en, har den også en indbygget psykologi, som jeg ikke bryder mig om. Min modvilje skyldes først og fremmest, at jeg nærmest aldrig har oplevet at støde på en idé, der er komplet unik eller ny.

Når en NDA dybest set siger, at den uindviede part skal ”holde alle informationer fortrolige og kun bruge dem til det konkrete aftalte formål”, åbner der sig en hvepserede af definitionsspørgsmål og tvister

Som regel har jeg i forvejen set den i alverdens afskygninger tidligere – også selvom idéfolkene bag konceptet eller produktet måtte mene det modsatte.

Nogle gange er andre danske startups, jeg kender til, i gang med noget lignende, eller også har jeg igennem mit udenlandske netværk hørt om tilsvarende forretningsmodeller eller produkter.

Og fordi en idé sjældent er unik, er det kun i ganske få brancher, at det giver mening med NDA’er – og i endnu mindre grad med patenter.

Tilhængerskaren af begge dele tilhører ofte enten erhverv, der har en økonomisk interesse i sagen, eller traditionelt tænkende aktører som banker og old-school investorer.

De mener at kunne beskytte deres innovationer igennem et patent, selvom virkeligheden fortæller os, at et patent nærmest er umuligt at håndhæve i praksis (især økonomisk), mens en misligeholdt NDA som regel blot fører til en langvarig og ofte uhyre dyr slåskamp i retssalen.

For når en NDA dybest set siger, at den uindviede part skal ”holde alle informationer fortrolige og kun bruge dem til det konkrete aftalte formål”, åbner der sig en hvepserede af definitionsspørgsmål og tvister.

Hvis jeg eksempelvis underskriver en NDA og siden bliver præsenteret for en deleøkonomisk platform af en slags, må jeg så efterfølgende ikke beskæftige mig med deleøkonomiske forretningsmodeller, der minder om den?

Eller gælder begrænsningen aktiviteter i branchen, som den pågældende platform beskæftiger sig med?

Eller hvor starter og slutter de begrænsninger, jeg nu har skrevet under på og efterfølgende skal gå og bekymre mig om, hvorvidt jeg måtte risikere at bryde eller ej?

Min tilgang er, at jeg ikke er bange for, at andre stjæler mine idéer

Jeg er klar over, at de virksomheder, der har patenteret til det ene eller andet, selvsagt står stejlt på deres juridiske krav.

Det er som om, patentet bliver vigtigere end at gøre en positiv forskel i verden.

Hvis de i stedet brugte den energi på at sikre et awesome iværksætter-DNA, er det mit bud, at kravet om en NDA ville træde i baggrunden.

Naturligvis er der, som tidligere nævnt, udvalgte industrier, hvor både en NDA og et patent giver mening, men i disse år misbruges de juridiske magtudmeldinger, som en NDA og patentering også åbner op for i stedet til at true alle, der blot måtte nærme sig at bryde et givent patent eller NDA.

Det er ikke kønt, og det er desværre ofte de helt store spillere, der nyder godt af dette game. Ikke de små og innovative selskaber.

Så fokusér i stedet på jeres iværksætter-DNA og læg jeres kræfter dér.


Topillustration: Unsplash. 

Jonathan Løw er idealist med interesse for business. Han har været med i opstarten af 4 virksomheder samt skrevet 3 bøger om emnet. To af disse bøger er blevet #1 bestsellere. Senest har han interviewet over 100 af globale ledere og innovatører til en bog, der udkommer i USA på forlaget Taylor & Francis i foråret 2018. Jonathan Løw har derudover været ansat som online chef hos Bog & idé samt investor- og rådgiver i startup- og kapitalfonden Accelerace. Han er tidligere blevet kåret som ét af Danmarks 100 største talenter af Berlingske og har modtaget e-handelsprisen for sit arbejde med virksomheden engodsag.dk. I dag arbejder Jonathan Løw som foredragsholder, rådgiver og forfatter i egen virksomhed Listen Louder. Hans nuværende og tidligere kunder tæller bl.a. Gomore, Vestas, Lunar Way, Lix.com samt en række kommuner og mindre virksomheder. Jonathan er 38 år gammel og bor i Højbjerg syd for Aarhus. Læs mere på www.listenlouder.dk

Seneste artikler om Klumme