Brint er nøglen i fremtidens energisystem

i Erhvervsliv/Featured/Grønt af

POV BUSINESS //ENERGI – Der er fokus på vindmøller, solceller og el-biler i klimadebatten. Men lagring er den store udfordring, og her kan brint blive en vigtig byggesten. En række projekter afdækker i disse år brints potentiale i den grønne omstilling, fortæller Marie-Louise Arnfast.

Et enigt Folketing har i 2018 besluttet at arbejde for ambitionen om, at Danmark i 2050 skal være et såkaldt lav-emissionssamfund med en netto-nuludledning af  CO2. Planen er, at vi til den tid har gjort os uafhængig af fossile brændsler og har erstattet dem med vedvarende energi fra primært vind og sol.

Men udfordringen med disse energikilder er som bekendt, at de er fluktuerende og i bogstavelig forstand producerer energi, som vinden blæser og solen skinner.

Behovet for at finde måder, hvorpå man kan lagre energi presser sig derfor på.

Batterier er et af de oplagte midler. Problemet er blot, at lagringskapaciteten med den kendte teknologi inden for batterier vil være helt utilstrækkelig i forhold til behovet, når vi på et tidspunkt udelukkende baserer os på vedvarende energikilder.

Og selvom batteriteknologierne hele tiden udvikler sig, så er det svært at få øje på de teknologiske kvantespring, der skal til for at bringe batterikapaciteten op på det nødvendige niveau.

Sværere at afsætte strøm til nabolande i fremtiden

Lagringsproblematikken er ikke kun relevant i forhold til at gemme energi; den er også relevant i forhold til at skabe balance i el-nettet, hvor produktion og forbrug skal være i konstant balance for at sikre stabil forsyning.

Europas hidtil største anlæg til demonstration af, hvordan elektrolyse kan bidrage til at aftage strøm og producere brint til lokalt brug. – HyBalance – blev indviet i Hobro i september 2018

I dag eksporteres overskydende strøm til nabolande, men i en fremtid, hvor vindmøller også er udbredt her, vil det blive vanskeligere at komme af med dansk overkapacitet.

Elektrolyse omdanner strøm til brint

Det er her, brint kommer ind som en teknologi, der kan bidrage til den grønne omstilling.

Som mange af os husker fra fysiktimerne, kan man lave brint ved at sætte strøm til vand: elektrolyse.

Sker det i perioder, hvor der er højere produktionskapacitet end efterspørgsel på strøm – fx om natten eller når det blæser godt – kan elektrolyse bidrage til at aftage strøm,  skabe balance i nettet og producere brint til lokalt brug.

Europas hidtil største anlæg til demonstration af dette koncept – HyBalance – blev indviet i Hobro i september 2018:

Brint kan anvendes til opvarmning og transport

Brinten kan anvendes til mange formål. I princippet kan den lagres, som den er, og konverteres tilbage til strøm ved hjælp af brændselsceller, når der er behov for strømmen.

Den helt store gevinst ved brint er, at den kan anvendes inden for transportsektoren

Energitabet er dog stort, og derfor er det næppe noget, vi vil se praktiseret i forbindelse med generel strømforsyning. Men brint kan også sendes ind i naturgasnettet og ”fortynde” den fossile gas, der ledes ud gennem nettet til opvarmning af bygninger.

Den helt store gevinst ved brint er imidlertid, at den kan anvendes inden for transportsektoren.

Som gas kan den påfyldes transportmidler, der er udstyret med brændselsceller, som skaber strøm ud af brint og ilt. Flere af de større bilfabrikanter –herunder Toyota og Hyundai – producerer brintbiler, som alle har den fordel, at de har en længere kørerækkevidde end el-biler og er hurtigere at tanke op.

I Danmark er der i øjeblikket 84 indregistrerede brintbiler og 10 brinttankstationer.

Den tunge transport kan gøres grønnere med brint

Transportrækkevidden er den store fordel ved brint, og det gør, at der især inden for den tunge trafik knyttes store forventninger til brint.

I Aalborg introduceres i 2019 de første brintbusser i Danmark, og EU har i 2018 besluttet at støtte udrulningen af 600 busser, hvoraf de 200 skal køre i Danmark. I Tyskland er det første brinttog sat på skinner.

Og de første færger, der drives af brint, forventes at blive sat i søen i løbet af et par år.

”Flydende el” kan tilsættes almindelig benzin

Ved at konvertere vindmøllestrøm til brint og lede den over i transportsektoren bliver det muligt at få en del af den tunge trafik over på grønne brændsler. Men brint kan også anvendes på anden måde inden for transport – nemlig i form af metanol.

Hvis brinten produceres på basis af vindmøllestrøm, og CO2’en indfanges fra biogasanlæg eller industriens skorstene, er metanolen en klimamæssig god erstatning for benzin

Hvis brint kombineres med CO2, er det muligt at producere det flydende brændstof metanol, som kan hældes direkte på biler med en særlig forbrændingsmotor. Eller som kan tilsættes benzin og anvendes i eksisterende forbrændingsmotorer – og dermed ”fortynde” forbruget af fossilt brændstof i den nuværende bilpark.

Hvis brinten produceres på basis af vindmøllestrøm, og CO2’en indfanges fra biogasanlæg eller industriens skorstene, er metanolen en klimamæssig god erstatning for benzin.

Den kan hjælpe transportsektoren til at blive lidt grønnere, indtil den sidste konventionelle forbrændingsmotor stempler ud. Hvilket i Danmark nok først vil ske tæt på 2050, da det indtil 2030 vil være lovligt at sælge benzin- og dieselkøretøjer, og vi derfor vil se den slags køretøjer på vejene en del år derefter.

De første projekter til fremstilling af metanol, baseret på ovenstående koncept, er allerede undervejs i Danmark.

El er kilden – brint er broen

Vi kan forvente, at fremtidens energisystem i Danmark primært vil tage sit udspring i el, produceret på basis af vind og sol – og måske bølgekraft.

Elektrificering vil lede en væsentlig del af denne el over i sektorer som varmeforsyning og transport.

Men en del af strømmen vil vi efter al sandsynlighed se konverteret til brint, som udover at skabe balance i el-nettet vil kunne anvendes til en række formål – herunder at få transportsektoren gjort grønnere.


Marie-Louise Arnfast er tilknyttet Hydrogen Valley, som er en non-profit organisation, der er partner i HyBalance-projektet. Hverken hun eller POV har modtaget nogen betaling for artiklen.

Topillustration: Pixabay

Marie-Louise Arnfast er indehaver og partner i Kontekst Kommunikation, som rådgiver virksomheder og organisationer om kommunikation og formidling – blandt andet inden for energi, IT og teknologi. Marie-Louise er tidligere kommunikationschef hos IBM Danmark og Mærsk Data.

Seneste artikler om Erhvervsliv