CORONA // ESSAY – En visuel dagbogsreportage: En pandemiprofeti går i opfyldelse, Pjerrots skjulte liv og virke, koncert med metalbandet COVID-19 ATTEST og beretningen om en libertiners vækning en bestemt dag. I Københavns gader og stræder, men også som insekt i græsset, hvor atomerne ryger ud af bane i sekundets æon, går en musikant – med kameraet fremme. Gorm Bloch skriver visuel dagbog.
Pjerrots hus, Bakken, 14. maj 2021
Jeg elsker Bakken. Sådan er det bare.
To dage i træk. I går til min fars traditionsrige fødselsdag, hvor frokost i det grønne i anledning af force majeure stormflodsregn blev henlagt til min brors residens i Hellerup, derefter karruseller og ballade, og igen til aften, hvor jeg netop har spillet for Cirkusrevyens glade og let overrislede gæster på deres vej mod tog eller bil.
Går en tur rundt, får en “flæske” på 30’eren, som den nu hedder, tager fotos i den blå time og suger folkeligheden til mig. Bemærker at mange danskere med anden etnisk baggrund i den grad har kastet deres kærlighed på Bakken også.
Kommer forbi Pjerrots hus. Det eneste sted på Bakken, hvor der er tomt foran og lige omkring.
Det slår mig, at der er så mange historier om netop Pjerrot og hans mytologiske og ubeskrevne liv og formåen. Så mange historier og vinkler, som aldrig har fået mediernes og massernes bevågenhed. Det tema dyrkede jeg engang med en kammerat, og det dukker op igen nu, for fuld skrue.
For hvad hvis Pjerrot startede pandemien? Fra en af sine mange skjulte celler i Wutan? Hvad hvis han har haft den ultimative vaccine, helt tilbage fra januar 2020? Hvem forhandler han med, og hvordan prisfastsætter han vores redning?
Gør han det hele “for sjov”, fordi han kan, eller er det tænkt som en lærestreg til en menneskehed, som i hans optik er blevet for selvfed, arrogant, magtfuldkommen, åndeligt indbildsk og slatten? Spørgsmålene er mange og trænger sig for alvor på nu. Hvor er Pjerrot egentlig henne, når han ikke performer for børnene?
Skovshoved Havn, 15. maj 2021
Lørdagen går med huslige gøremål. Får også skrevet fire jobansøgninger. Alt imens jeg venter på en opklaring i vejret, som aldrig rigtigt kommer. Kun i glimt rykkes de grå skyer fra hinanden, og solen kaster varme og lys ned mod os.
Det er ellers mildt i vejret, dog kun 12 grader. Det bliver råt i aften, hvis ikke opklaringen kommer, og så er lørdag aften i byen ikke ideel til gademusik.
Pakker gearet og kører til Charlottenlund Fort. Siger hej til mine forældre, som spontant byder på gammeldags oksesteg i stegeso. Jeg slår til.
Med fyldt mave går jeg til bilen. Stadig ingen opklaring og har stadig ikke besluttet mig, men gør det så. Ingen musik i aften. I stedet en vandring i Dyrehaven. Det er køligt, men altid rart at gå. På vejen hjem runder jeg Skovshoved Havn. Var her også 4. Januar, hvor det var bidende koldt. Det kan man læse om i #1: Gud spiller skak mod mennesket.
Uden at dreje hovedet ændrer hendes blik retning fra isen på skeen og direkte mod mig. Det er et undersøgende, nysgerrigt og diskret flirtende blik. Gådefuldt
Arbejdede som havneassistent på denne havn for godt tre år siden. Det var en dejlig tid, og et meningsfuldt job med masser af manuelt arbejde, løsninger på praktiske udfordringer på molerne, vedligeholdelse af mastekraner, bolværk og sikkerhedsreb. Asfaltering, skilteopsætning, beskæring af den hundredemeterlange bornholmerrøn op til Strandvejen.
En smuk ung kvinde går mod mig. Hun spiser is fra et bæger. Hun går med sin kæreste på kajen. Scanner lynhurtigt dem begge, dog primært hende, nærmest per refleks.
Ser på hende et ekstra lille sekund. Uden at dreje hovedet ændrer hendes blik retning fra isen på skeen og direkte mod mig. Det er et undersøgende, nysgerrigt og diskret flirtende blik. Gådefuldt.
Den ligner en koncertbillet. QR kode, skrifttype, mit navn. Arrangøren er Copenhagen Medical. De er et A/S og må have styr på det. COVID-19 ATTEST er et ret fedt bandnavn. Metalmusik i den tunge ende af skalaen
Gad vide, hvad hun tænker om en halvgammel rock’n’roller-skribent i læderjakke som mig? Er der fascination og tænding i luften? Får lidt dårlig samvittighed i forhold til hendes kæreste, som måske ænsede, hvad der skete. Omvendt: Han må tage det som en kompliment. Hvad havde jeg selv følt og tænkt, 25 år gammel, som hende eller ham i det flygtige øjeblik?
Fælledparken, 16. maj 2021
Den ligner en koncertbillet. QR kode, skrifttype, mit navn. Arrangøren er Copenhagen Medical. De er et A/S og må have styr på det. COVID-19 ATTEST er et ret fedt bandnavn. Metalmusik i den tunge ende af skalaen. Bas og trommemotiver som jordskælv, flående og dommedagsfrådende guitarriffs.
Tekster om et samfund kørt af sporet og Moder Natur, som siger stop og tager hævn. Opvarmningsbandet hedder NOT DETECTED og må være et lovende, upcoming dansk orkester i samme genre.
Endnu en corona try-out næsepind er kørt. Jeg kører to om ugen. Dermed kan jeg komme i fitness og nyde kultur og caféliv som alle andre. I morgenradio hørte jeg forleden, at vi nu har fået en indisk mutation. Dermed går min lille spådom fra primo april i opfyldelse, da jeg skrev om netop denne i #6: Genåbningens fatamorgana.
Øresundsstien, Amager Strandpark, 17. maj 2021
Ligger på maven i græsset på strandengen. Har sovet for lidt i nat, men har dog sovet. Havde et enerverende klinofobisk 10-dages kapitel for nylig. Det sluttede heldigvis for et par dage siden. Klinofobi har intet at gøre med angsten for at gøre rent, men derimod om angsten for ikke at kunne sove. På grund af fysisk uro, men i høj grad også forårsaget af tankemylder.
Er startet på et spændende kursus i digital markedsføring. Efter en dag på skolebænken er jeg kørt herud til Amager Strandpark for at spille. Men det blæser for meget.
Så jeg ligger på strandengen og betragter verden gennem de dirrende græsstrå. Det er et anderledes perspektiv. Som at være et ubetydeligt insekt, gemt i den fugtige muld, med et hemmeligt og gigantisk udsyn til en kæmpe verden. At have svaret på gåder og en troldoms-bundet verden i fem langstrakte sekunder, som æoner på en alt for kort tidsakse, mens atomerne fyger omkring og rykkes ud af deres bane.
For så at rejse sig op, blive svimmel og miste det hele hurtigere end tanken kan tænkes. Mentalt screenshot umuligt. Atomerne igen på plads, alt stort set intakt.
Libertinerens dag, 19. maj 2021
Han står op tidligt. Får sin kaffe og cigaret. Dagens første flirt er i bilen. Hun kommer gående på fortovet. Intens øjenkontakt gennem bilruden.
Selv om timing og ramme er temmelig aparte, og måske netop forstærket af dette, smiler han til Ofelia. Har du nogensinde prøvet at blive inviteret ud af en patient?
Han cykler ind til byen. Får en tandrensning. Taler en del med den kvindelige tandlæge, lad os kalde hende Ofelia her, inden det obligatoriske eftersyn. Musik i luften. Det oplever han i hvert fald.
Efter mundskylning tager han sin windbreaker på, og selv om timing og ramme er temmelig aparte, og måske netop forstærket af dette, smiler han til Ofelia. Har du nogensinde prøvet at blive inviteret ud af en patient? Hun svarer nysgerrigt og let tøvende nej. Nå, men det har du så nu, svarer han smilende med glimt i de blå øjne.
Jeg er desværre gift, siger hun. Dejligt for dig, og heldig mand. Så må du tage det som en kompliment. Ja, det må man kalde et krydderi på dagen, smiler hun.
Således beriget går han tur i H.C. Ørstedsparken. Nyder de mange tulipaner, den gamle jernbro over søen, statuerne, vandspejlingen og de forelskede par som sidder på skråningerne og ligner noget fra et eventyr.
Han glædes over kærligheden som opfindelse.
Han går videre rundt i byen. På vej hjem på cyklen en smuk kvinde i skråprofil, set bagfra. Langt hår, en lille sløjfe af en del af håret bagtil, på en gang sirlig og praktisk nonchalant arrangeret.
Han kører op på siden af hende for at overhale. Uden at kigge direkte konstaterer han. at hun ikke kigger hans vej. Han drejer af små hundrede meter foran hende. Kigger en gang tilbage. Hun retter sig elegant op i sadlen, fortsat uden at se hans vej, og åbenbarer derved to knejsende skovbakketoppe og en dal bag den sandfarvede sweater.
Han går ellers ikke specielt op i bryster. Har ingen fetich eller kyklopisk fascination af en udvalgt kropsdel. Det er helheden, der skaber magien i det ydre. I det indre kan det være enkeltkomponenter. Men lige nu er det brysterne. Tre sekunder senere, da hun ruller videre, er det allerede helheden igen. For hun var i sandhed smuk og formfuldendt.
At hun ikke kiggede igen, gør oplevelsen let uvirkelig. Som var hun med i en film, og han i en anden. Han stalkede hende aldrig med øjnene, dertil er han for elegant, og allerede i aften er hun glemt.
Men i sekunderne det varede, og på resten af turen hjem til Ordrup, snurrer motiverne af hende, både Piccaso’sk, filmisk og i helfigur med ansigt.
Fælleshaven, Ordrup, 19. maj 2021
Libertineren har vel altid været der. Men gad vide, om pandemien og forårets eksplosion af dage med varme, sol og smukke kvinder i bybilledet har vækket ham på en ny måde?
Det føles sådan, nu jeg ser tilbage på dagen. Eller også var det bare en af de dage, hvor dagdrømme, fantasier og impuls gjorde, at man simpelthen måtte invitere sin tandlæge på date.
Intet fortryder jeg, for det handler om at tage chancer, turde gribe muligheder. Tanken om at fortryde manglende handling irriterer mig, frastøder mig nærmest. Ikke at jeg altid gør det. Langt fra.
Men på dage som denne gør jeg, og så må min indre libertiner være tro mod sig selv. Ellers går han til grunde. Slukkes og ligger tilbage som aske, hvor røgen for længst er væk.
LÆS FLERE INDLÆG AF GORM BLOCH HER
Alle fotos og video: Gorm Bloch
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
