EU & UNGE // DEBAT – Demokratiet har brug for vores stemmer for at træffe politiske beslutninger, der også holder i fremtiden. Det er et demokratisk problem, at unge er underrepræsenteret i politik – se bare på Brexit, hvor 75 % af de unge ønskede at blive i EU. Flere unge folkevalgte og en europæisk ramme for meningsfuld ungeinddragelse kan være med til at skabe de bedste løsninger på verdens kriser.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Af Lotta Tuominen, Emilia Uljas, Isak Öhrlund, Emma Wedner, Thomas Østergaard og Zoé Elkær Nicot
Unge er underrepræsenteret i det politiske system, og det er et demokratisk problem med reelle konsekvenser. Et eksempel er Brexit, hvor 75 % af de 18-25-årige stemte for at blive i EU.
Den mest enkle og effektive løsning er, at flere unge får lyst og mulighed for at blive folkevalgte. Men der er brug for handling nu: I 2021 var 2,6 % af folkevalgte parlamentarikere i verden under 30, mens 50 % af verdens befolkning er under 30. Der er akut brug for bedre rammer, der sikrer, at unge stemmer indgår i udformningen af politik.
Unge stemmer gavner hele samfundet
Ligesom det er bredt anerkendt, at diversitet i køn, forskellige kompetenceprofiler, baggrund mm. er givende for beslutningsprocesser, så er alder også en del af koden til langtidsholdbare, ambitiøse og målrettede politiske beslutninger. Unge skal være ligeværdige partnere, som anerkendes for deres perspektiv på samfundet.
Hvordan engagerer man unge i et bredere perspektiv, og hvilke aftryk skal vi sætte på morgendagens beslutninger?
På tværs af EU-landene er der stadig langt igen, før unge fuldt ud kan bidrage til politiske beslutninger i tilstrækkelig grad. Både fordi der stadig er barrierer for at stille op til valg, og fordi der ikke er gode nok fora, hvor unge kan give deres besyv med.
Ingen lande har knækket koden for den optimale form for “meningsfuld ungeinddragelse”. Mange taler om det, mens nogle prøver forskellige tiltag af, og ingen rigtig ved, hvordan det gøres på den bedste måde. For hvordan engagerer man unge i et bredere perspektiv, og hvilke aftryk skal vi sætte på morgendagens beslutninger?
EU’s ungdomsdialog
Den 19.-22. marts mødtes EU-Ungdomsdelegater fra alle EU’s medlemslande for at præge den politiske dagsorden. 250 repræsentanter fra civilsamfundet, beslutningstagere og ungdomsdelegater var samlet i Växjö i Sverige for at udarbejde anbefalinger som led i EU’s Ungdomsdialog – et initiativ, der fremmer unge stemmer i politik i EU.
Som Ungdomsdelegater har vi været penneførere på fem anbefalinger, der har de 27 regeringer i EU-landene som modtagere. Disse indgår i en rådsresolution, der blev vedtaget i EU’s ministerråd den 15. maj. Tematikkerne spænder fra adgang til infrastruktur og mobilitet til governance og handling.
Hvem kan repræsentere Europas unge?
Som unge har vi en stor aktie i at sikre vores interesser i de beslutninger, der vedrører fremtidens samfund. Unges visioner, bekymringer og holdninger spænder lige så bredt som enhver anden aldersgruppes. Vi unge har dog det til fælles, at vi skal være på kloden længst og dermed leve med konsekvenserne af de politiske beslutninger i længst tid. Derfor er det på høje tid at sikre, at alle unge – og især dem, der ikke råber højest – bliver hørt.
Sammen med Ungdomsdelegaterne fra hele EU mener vi, at der er behov for en europæisk ramme, hvor erfaringsudvekslinger og gensidig inspiration er i centrum, så unges stemmer ikke drukner pga. manglende politisk repræsentation, ressourcer eller som resultat af en uhensigtsmæssig politisk kultur.
Den mest effektive måde vil være let tilgængelig, hvor man kan lære af andre landes gode initiativer. Forhåbentlig kan unge med forskellig baggrund i højere grad blive en del af den politiske samtale i fremtiden. Unge er eksperter i deres eget liv, og derfor mener vi også, at ungedrevne og demokratiske idéer skal frem i lyset.
Det er vigtigt at have et bredt blik på enhver problematik, således at man når frem til mere langsigtede politiske løsninger
I Danmark findes initiativer såsom Ungeklimarådet, Dataetisk Ungeråd, Ungerådet for public service, lokale Ungdomsråd tilknyttet kommunalbestyrelserne og meget andet. Spørgsmålet er, hvorvidt disse initiativer er transparente, meningsfulde, inkluderende og repræsentative, og om ikke vi kan tænke større og bredere.
Det er nemlig en fælles opgave at sikre, at nuancerne kommer med. De gyldne ideer og holdninger kan både komme fra unge på den lokale folkeskole, ungdomsuddannelse eller ungdomsskole såvel som medlemmer af et etableret ungeråd, et ungdomsparti, en ungdomsorganisation eller en bevægelse.
Anbefalingerne fra EU’s Ungdomsdialog fremhæver, at unges stemmer skal styrkes gennem lokalt og nationalt forankrede deltagelsesformer og have et særligt blik for underrepræsenterede unge, hvis stemmer mangler i debatten. Det er vigtigt at have et bredt blik på enhver problematik, således at man når frem til mere langsigtede politiske løsninger.
Hvad nu?
Den netop vedtagne Rådsresolution, hvor anbefalingerne indgår, er ikke juridisk forpligtende. Det betyder, at det bliver helt centralt at holde de 27 regeringer op på deres politiske erklæring. Ikke mindst om man aktivt tager bestik af opråbet, arbejder videre med og navnlig implementerer anbefalingerne.
Det vil være drønærgerligt, hvis resultaterne fra EU’s Ungdomsdialog bliver lagt i arkivskuffen, fordi processen nu er krydset af på to do-listen.
For at sikre et sundt demokrati må vi ikke kun lade det være de enkelte unges kamp, men søge at skabe strukturelle ændringer
Vores opråb består i, at vi gerne ser regeringerne i alle EU’s medlemslande tage anbefalingerne til sig og bruge dem som startskuddet for en styrkelse af eksisterende initiativer, udvikle nye, samt præge og lade sig inspirere af andre europæiske lande. Alt sammen i tæt samarbejde med unge selv fra alle dele af landet og med på fokus på dem, der ikke altid står i forreste række for at blande sig i debatten.
Som Ungdomsdelegater har vi været med til at indsamle oplysninger om, hvad unge i Europa mener om forskellige temaer. Resultaterne i forbindelse med den 9. cyklus af EU’s ungdomsdialog viste, at politiske bestræbelser på at inkludere unge i beslutningsprocesser ikke automatisk er en succes; unge skal derimod kunne se, at deres engagement kan skabe konkrete resultater.
På baggrund af dette understreger de samlede EU-27 Ungdomsdelegater, at der skal være fokus på opfølgning, feedback, transparens i kommunikationen. Fx bør man offentliggøre beslutningsgrundlaget, hvis unge er taget med på råd i en politisk proces, herunder fastsætte frister for opfølgning, give begrundede svar mv.
EU Youth Test
Desuden viste vores konsultationer blandt unge i Europa, at man med fordel kan indføre en “EU Youth Test” – en konsekvensanalyse, som kortlægger, hvordan nye lovtiltag påvirker på unge. Dette giver mulighed for bedre målrettede beslutninger, som kan afbøde negative konsekvenser.
En Youth Test består af tre søjler. Den første handler om meningsfuldt engagement med interessenter, herunder ungdomsorganisationer og eksperter. Anden søjle er selve konsekvensanalysen af forslaget. Tredje søjle består af tiltag, der skal imødegå de ulemper, der rammer forskellige grupper af unge, med fokus på særligt sårbare grupper.
Dette kan være med til at modvirke den manglende inddragelse af unge, der normalt ikke betragtes som ungdomsrelaterede, fx bæredygtighed, økonomiske politikker eller infrastrukturpolitikker. Læs mere om Youth Test her.
Flere unge ind i politik
Den nemmeste løsning for bedre repræsentation er naturligvis, at flere unge stiller op til valg. Det er derfor vigtigt at synliggøre de barrierer, der stadig eksisterer. En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder har fx vist, at hele 89 procent af unge folketingskandidater mellem 18 og 39 år oplevede chikane eller trusler under valgkampen i 2022. Sammenlignet med kandidater over 40 år oplevede de 18-39-årige syv gange så ofte, at den seneste hændelse var rettet mod deres alder.
Dertil knytter sig udfordringer ift. økonomiske ressourcer. For at sikre et sundt demokrati må vi ikke kun lade det være de enkelte unges kamp, men søge at skabe strukturelle ændringer, der vil gøre det mere tilgængeligt for alle at stille op til valg. Eksempler på mulige tiltag kunne være organisatorisk og/eller økonomisk støtte specifikt rettet mod unge kandidater, at tilpasse ligestillingspolitikker inden for partierne, at slå hårdere ned på hadefuld tale eller at begrænse de beløb, som en individuel kandidat kan bruge på sin valgkampagne osv.
Vi håber, at det giver stof til eftertanke, der på sigt kan gøre ordene til virkelighed.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
