SYDAFRIKA // KOMMENTAR – Efter en længere periode med kold luft mellem EU og Sydafrika blødes der op i positionerne oven på Trumps stop for USAID. Men det er paradoksalt, at EU vil give penge til Sydafrikas grønne omstilling, når EU er blandt importørerne af sydafrikansk kul.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
GABORONE – EU-Kommissionens præsident Ursula von der Leyen var i sidste uge et smut i Sydafrika for at hilse på præsident Cyril Ramaphosa.
Med sig havde hun 4,7 milliarder euro til en såkaldt EU-South Africa Global Gateway Investment-pakke, der blandt andet skal støtte Sydafrikas overgang til lavkulstoføkonomi.
Von der Leyen blev ledsaget af formanden for Det Europæiske Råd, Antonio Costa, og hurtigt flyttede fokus sig fra grøn omstilling til EU’s og Sydafrikas interne forhold og deres ageren i det geopolitiske virvar, som er opstået, siden Donald Trump overtog Det Hvide Hus i Washington i januar.
I de seneste to måneder har der været nærmest panisk diplomatisk aktivitet på verdensplan, og besøget i Sydafrika er en afspejling af den realitet. Uoverensstemmelser mellem EU og Sydafrika skal nu rettes.
Det var den overordnede stemning, der sivede ud fra mødet mellem von der Leyen og Ramaphosa, som fandt sted i Cape Town.
Det er syv år siden, at der var et tilsvarende møde mellem EU og Sydafrika, og en forhindring har været Sydafrikas manglende fordømmelse af Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.
Men allerede før von der Leyens besøg var der opblødning i positionerne. For en uge siden meddeltes det officielt, at Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj vil besøge Sydafrika den 10. april.
Selvom Sydafrika på politisk plan længe har advokeret for grøn omstilling og har store tanker om at omlægge energiforsyningen, er der langt fra de fine taler og store ord og ned til den sydafrikanske virkelighed
Ramaphosa uddybede i den anledning, at Sydafrika har fjernet opfattelsen af, at landet var for tæt på Moskva: ”Mens vi tidligere er blevet stemplet som ensidige, har vores engagement bevist og demonstreret, at vi er neutrale.”
Von der Leyen sagde før rejsen til Sydafrika, at det geopolitiske landskab skifter, hvilket gør stærke partnerskaber vigtigere end nogensinde: ”Sydafrika kan regne med Europa. Og jeg ved, at Europa kan regne med Sydafrika.”
Trump-ramt
Sydafrika er som EU blevet ramt af Trumps initiativer siden januar. Først var der indefrysning af midler til USAID, som i Sydafrika blandt andet lukker 44 sundhedsprogrammer og det vigtige arbejde mod HIV-Aids. Det frygtes, at millioner kan miste deres livsnødvendige medicin.
Så er der det amerikanske AGOA-program (The African Growth and Opportunity Act), der giver toldfri adgang til markeder i USA for en lang række produkter fra afrikanske lande syd for Sahara, herunder Sydafrika, med det formål at øge handel og økonomisk vækst i regionen.
Trump har ikke meldt ud, om Sydafrika vil blive udelukket, når AGOA udløber i juni i år, men alt tyder på, at Sydafrika ryger ud, og det er endog tænkeligt, at Trump til den tid eliminerer hele programmet.
Og senest, forlyder det, har den sydafrikanskfødte Elon Musk hvisket Trump i øret, at en ny lovgivning om ekspropriation af jord i Sydafrika er den rene racisme – mod de hvide.
Loven, som Ramaphosa underskrev i januar, giver mulighed for ekspropriation uden erstatning, men kun hvor det er ”retfærdigt og rimeligt og i offentlighedens interesse”.
Men loven opfattes af alle som en kattelem til en endelig forandring af ejerskabet over Sydafrikas jord, som har været domineret af hvide, siden de satte deres fødder i regionen for snart 400 år siden. Læs i klartekst: Jorden skal fratages de hvide og gives til de sorte.
Flere i Sydafrika, herunder den tidligere så magtfulde oppositionspolitiker Julius Malema, mener, at Sydafrikas støtte til palæstinenserne er den egentlige grund til, at Trump går så hårdhændet til værks over for landet
Loven vækker selvfølgelig mindelser om Zimbabwe, hvor de hvide fik frataget jord under præsident Robert Mugabe.
Trump har kaldt loven for ”åbenlys diskrimination mod afrikaanerne” altså efterkommerne af de hollandske kolonister, der i dag sidder på hovedparten af den sydafrikanske jord, og har lovet dem, at de er velkomne til at flytte til USA og bosætte sig der.
Medierne er fyldt med historier om farmere, der er i vildrede med, hvad de stiller op med loven og Trumps melding. Should I stay or should I go?
Underfundig retorik
Trump har heller ikke brudt sig om Ramaphosas og ANC’s politik omkring Palæstina, hvor man siden apartheids fald i starten af 1990’erne har været ubetinget på palæstinensernes side. Det har heller ikke behaget USA, at Sydafrika tog teten og trak Israel for Den Internationale Domstol, hvor landet blev anklaget for krigsforbrydelser og folkemord i Gaza.
Imens der skovles kul, og von der Leyen lover penge til Sydafrika, for at man skal holde op med det, rykker EU og Sydafrika og Ukraine nærmere hinanden
Flere i Sydafrika, herunder den tidligere så magtfulde oppositionspolitiker Julius Malema, mener, at Sydafrikas støtte til palæstinenserne er den egentlige grund til, at Trump går så hårdhændet til værks over for landet. Trump straffer altså Sydafrika på Israels vegne, er formodningen.
Ramaphosa selv har ikke gjort det nemt for Sydafrika vis-a-vis Trump. Præsidenten har tendens til underfundig retorik og var for nylig ude og sige, at han og Sydafrika ikke har til sinds at kaste sig ud i ”megafon-diplomati” med Trump. Underforstået: Trumps fremfærd er ikke helt på samme intellektuelle niveau som Ramaphosa.
Da Trump blev indsat i januar, slog Ramaphosa fast, at Sydafrika og de andre G20-lande har tilstrækkeligt med ”støddæmpere” til at håndtere Trump.
Kun fremtiden og Trumps pludselige humørskift afgør, om de nye forsonlige toner holder
Anledningen var forberedelserne til næste G20-møde, der er planlagt at skulle finde sted i Cape Town i november i år.
Virkelighedens kul
Selvom Sydafrika på politisk plan længe har advokeret for grøn omstilling og har store tanker om at omlægge energiforsyningen, er der langt fra de fine taler og store ord og ned til den sydafrikanske virkelighed. Kulminerne skovler kul op i ekspresfart, efter at Rusland lukkede for det meste af gasforsyningen til Vesteuropa i september 2022.
Dette paradoks beskriver Enhedslistens Leila Stockmarr så rammende på sin Facebook-side, at det må være tilladt at citere det meste af opslaget fra 8.3.2025. Hun var i sidste uge i Sydafrika med Folketingets klima- og energiudvalg:
”Vi er nede og se på den massive kulindustri, som den sydafrikanske økonomi og store dele af magteliten er låst fast i. Sydafrika er en af verdens største kulproducenter og kuleksportører. Kul er den fossile energikilde, der forurener mest og smadrer vores klima. Og tusinder dør hvert år af kulforureningen hernede. Vi besøgte en fabrik – Sasol – som laver kul til kemikalier og diesel særligt til flybrændstof. Fabrikken er verdens største enkelte udleder af CO2 på et sted. Mere end halvanden gang så meget som hele Danmark
Under apartheidregimet blev kuløkonomien konsolideret. Og nu er frygteligt mange mennesker afhængige af jobs i kulsektoren. De kommer ikke til at skifte, hvis ikke der er et sikkert alternativ. Her er det ikke nok med velvillige investorer, der hiver penge ud af landet.
Sydafrikas kulproblem er ikke kun et sydafrikansk problem. Det er et globalt problem – som vi har et medansvar for i det globale nord også i Danmark. 25 pct. af Sydafrikas kul bliver eksporteret blandt andet til Europa – og ja til Danmark.
Selvom vi herhjemme havde en plan om at lukke alle kulkraftværker, betød Ruslands invasion af Ukraine, at regeringen pålagde Ørsted og et par kommunale kraftværker at lægge nye ordrer ind på kul. De ordrer blev blandt andet lagt i Sydafrika. I 2023 importerede Danmark kul for mere end 600 mio. kroner fra Sydafrika. Det har desværre ikke fået så meget opmærksomhed – for at sige det mildt. Der var dog flere sydafrikanere, der påpegede det under vores møder.”
Imens der skovles kul, og von der Leyen lover penge til Sydafrika, for at man skal holde op med det, rykker EU og Sydafrika og Ukraine nærmere hinanden.
Men kun fremtiden og Trumps pludselige humørskift afgør, om de nye forsonlige toner holder.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og