POV SPORT // KLUMME – Suveræn VM-titel til Viktor Axelsen. Pendulet svinger igen i FCK. Og boksepromotor Mogens Palle er død.
Tænk, at det overhovedet kan lade sig gøre at sove alt for længe en søndag formiddag, stå op, lave morgenmad, kun taktiske opslag på mobilen, mens man spiser, gå ind til sit TV og se en VM-finale i badminton forskudt uden at være faldet over resultatet forinden.
SoMe-slalom så det forslår, noget med at holde sig på sin e-mail og bank-app for at undgå cifrene og så alligevel, da jeg endelig får spolet mig frem til finalens begyndelse på TV-boksen og kan se, at segmentet kun varer godt tre kvarter, og med 14-4 i 1. sæt til Viktor Axelsen over Kunlavut Vitidsarn fra Thailand gav det ligesom sig selv, hvilken vej vinden blæste. I hvert fald ikke i retning af en tre-sætter.
Sportsfrasen ”fra en anden planet” husker jeg optræde i mit tilegnede journalistiske vokabularium tilbage fra en forside af L’Equipe i 1999, da Lance Armstrong første gang smadrede Tour de France-feltet. Viktor Axelsen bor så blot i Dubai, hvilket også har givet anledning til visse geografiske og skattemæssige kritiske røster, men det ændrer ikke på, at han spiller badminton af en anden verden.
Axelsens repertoire
Den 28-årige odenseaners slagrepertoire, rækkevidde, teknik og vinderinstinkt er second to none, og stakkels Kunlavut Vitidsarn havde ikke en chance i den finale. 21-5 i første sæt, lidt mere lige i første del af andet, da danskeren var bagud 11-10, men overtog på legende letteste vis i verden sættet og gik til 20-12 inden en lille håndfuld missede matchbolde og i sidste ende 21-16.
Viktor Axelsen er dermed verdensmester for anden gang i karrieren, da han også tog titlen i 2017 og fik bronze i 2014. Han satte ikke et eneste sæt til undervejs ved VM i Tokyo, hvor han for godt et år siden også vandt OL-guld. Siden dengang har han blot tabt én kamp og derefter vundet 37 på stribe inklusive VM-finalen søndag formiddag dansk tid.
Den største danske sportsmand nogensinde? To VM-titler og en bronzemedalje, to All England-titler og deltager i finalen i de sidste fire udgaver, OL-guld og bronze. Vi er deroppe ad. Selvfølgelig bliver de gamle heste i den diskussion trukket af stald. Ikke Tarok, men Paul Elvstrøm, Ragnhild Hveger, Ole Olsen, Michael Laudrup, Peter Schmeichel, Caroline Wozniacki, De Jernhårde Ladies, håndboldherrerne, Mikkel Hansen, og hvad har vi.
Er han endda den største danske badmintonspiller i historien? Erland Korps vandt All England syv gange i 50’erne og 60’erne, inden indonesiske Rudy Hartono tog over og vandt syv på stribe og endnu én med danske Svend Pris intervention i 1975. Hvor mange VM-titler ville Korps og Hartono have vundet? VM i badminton kom først på programmet i 1977, da danskerne ryddede det meste af brættet i Malmø. Flemming Delfs i herresingle, Lene Køppen i damesingle, og Lene Køppen-Steen Skovgaard i mixed double.
Badminton er stort i Danmark, har sine traditioner i England, og er ellers udelukkende en asiatisk foreteelse, som Axelsen tidligt i karrieren erkendte ved at flytte til Kina og lære mandarin
Badminton har altid fyldt meget i dansk sport, og perlerækken efter de store 60’er- og 70’er-navne fortsatte med Morten Frost, Poul-Erik Høyer og Peter Gade på herresiden, Camilla Martin som den altdominerende i et årti på kvindesiden. Og i international sammenhæng kan jeg ellers stort set kun udtale kinesiske Lin Dan med seks All England-, fem VM- og én OL-titel. Velsagtens den bedste på resultater igennem tiden. Og som Axelsen kan nå at overgå.
Hvilket ikke ændrer på, at Viktor Axelsen skal være heldig med en notits i amerikanske medier og langt fra forsidestof i vores naboland, Tyskland, hvis Bild Zeitung overhovedet nævner det. Badminton er stort i Danmark, har sine traditioner i England og er ellers udelukkende en asiatisk foreteelse, som Axelsen tidligt i karrieren erkendte ved at flytte til Kina og lære mandarin.
Derude er Viktor Axelsen en verdensstjerne, som han er det i Danmark. Og lad os så lige holde fast i, at nutidens badmintonspillere er sportslige akrobater, som langt flere TV-kanaler burde kaste sig frådende over som sublim underholdning i forhold til langvarige og opslidende tennisturneringer med serv-flugt eller kedeligt baglinjespil. Sammenligningen er naturligvis ikke rimelig, men svært at dy sig for på sådan en dag.
Dansk fodbold på den grønne gren
Hvis man vælger at hive lidt af midtugen med over i en weekend-wrap-up, er der al mulig grund til også at kippe med Dannebrog på europæiske udebaner. Først og fremmest for FC København, der for imponerende femte gang i klubbens historie spillede sig i gruppespillet i Champions League.
Så skulle man tro, at træner Jess Thorup kan tabe aldrig så mange kampe til FC Nordsjælland, hvis bare han vinder mesterskabet og de nøglekampe, som dobbeltopgøret mod Trabzonspor i sidste CL-kvalifikationsrunde. Ikke på prangende spil i udebanekampens 0-0-resultat mod en middelmådig modstander, da det kom til stykket, men på en Gordon Banks-redning af nyindkøbet mellem stængerne, Mathew Ryan.
Sådan hænger det bare ikke sammen. Hukommelsen i fodbold og samfundet i det hele taget rækker ikke ret langt bagud. Og selvom der onsdag aften pludselig var mere end 200 millioner grunde til ikke at så tvivl om Jess Thorups fremtid i klubben, så hev han søndag eftermiddag endnu en gang pendulet frem fra vestlommen og formåede ikke at sætte sine spillere op til at yde FC Nordsjælland modstand i superligaen og tabte forsmædelige 3-1.
FC København spiller, som vinden blæser i ligaen, og det bliver man jo ikke mester på igen i længden. Det er det i sagens natur storklubbens ambition at blive hvert år. Sidste sæson med hiv og sving for første gang i tre år. I denne sæson har de efter blot syv spillerunder syv point op til netop FCN på førstepladsen, og deres forventede rivaler om titlen, FC Midtjylland, er end heller ikke kommet i gang endnu.
Måske det sker mandag aften på Brøndby Stadion, hvor den nyansatte spanier, Albert Capellas, med en nylig fortid som dansk U21-landstræner, skal forsøge at få banket noget 3-pointselvtillid ind i truppen igen. FCM har også et europæisk gruppespil at fokusere på, om end i lavere rangerende Europa League, da midtjyderne ikke havde en chance for CL-kvalifikation mod portugisiske Benfica.
Det havde topholdet og sidste sæsons bronzevindere fra Silkeborg mod HJK Helsinki. Danske ligahold ryger ikke ud til finske ligahold. Per definition. Nuvel, en plads i Conference Leagues gruppespil, og set ud over det generelle danske fodboldlandskab er grenen da changerende med tendens til grøn.
I hvert fald indtil gruppespillene går i gang. Lodtrækningen faldt ikke ud til særlig mange forventede point i sammenhængen. Bare sig Dortmund, Sevilla og Manchester City for FCK’s vedkommende. Nej, vel?
9-0 på Anfield
Apropos FC Midtjyllands behov for at vende solidt tilbage i ligaen kan de jo kaste et blik mod Premier League for lidt inspiration. Liverpool havde mildt sagt ikke fået en god start på sæsonen med to uafgjorte og et af de nederlag, der gør ekstra ondt, til ærkerivalerne fra Manchester United. Så hjemme mod Bournemouth lørdag var det på høje tid at få rettet op på skuden. Såmænd. 9-0. NI-NUL ved sidste fløjt på Anfield.
Mod United havde danske Christian Eriksen leveret et ganske solidt indtryk i især 1. halvleg på Old Trafford. Det samme gjorde sig gældende, da United skulle følge op på 2-1-succesen ude mod Southampton, hvor den tidligere Brentford-sportsdirektør og FCM-formand, Rasmus Ankersen, har købt sig ind som delvis ejer.
Eriksen brillerede med både sit short- og longpassing-spil før pausen, om end han brændte en såkaldt tap in-chance, som ikke lige ligner ham. United har umiddelbart fået vendt en katastrofestart til et tåleligt udgangspunkt for resten af sæsonen, og Christian Eriksen ligner en vigtig brik i det projekt.
Seks styks i netmaskerne i fire kampe og topscorer i Premier League. What a striker
Akkurat som målmaskinemonstret i Manchester City, Erling Haaland, gør det for mestrene. Sikken en signing fra Dortmund til Nordvestengland. City var bagud 2-0 ved pausen til Crystal Palace med en flot hovedstødsscoring af den danske landsholdsforsvarer, Joachim Andersen, til 2-0. Ligner han i øvrigt ikke en sikker starter ved VM i Qatar?
Dér skal Haaland ikke ned, men i lørdags skulle han direkte mod kassen, da først Bernado Silva havde reduceret til 2-1. 19 minutter skulle nordmanden bruge til at eksekvere et hattrick og en 4-2-sejr til City. Seks styks i netmaskerne i fire kampe og topscorer i Premier League. What a striker.
Mogens Palle død
Lad os runde af på en trist note, da boksepromotor Mogens Palle i en alder af 88 år efter længere tids sygdom er død. Den sure mand, der skældte til højre og venstre de senere år, fordi han ikke fik nok pressedækning eller tv-kontrakter til sine stævner. I sine velmagtsdage kunne han samle et tæppebanker-danskerudbud af etablerede og lovende boksere, der som oftest fik let spil i de matchups, Palle skruede sammen som optakt til større titelkampe.
Ingen har i historisk sammenhæng vel betydet mere for dansk boksning end Mogens Palle …
Husk at like og følge POV Sports Facebookside
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
