
POV SPORT // KOMMENTAR – Jess Thorup er fortid som træner i FC København. Jacob Neestrup fremtid. En logisk konsekvens af FCK’s mange nederlag i superligaen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Vi bæver alle for årets fyringssæson og el-målerens bundlinje i disse energikrisetider. I fodbold er det fyringssæson året rundt. Også til betragtelige beløb. I FC København har de seneste par år kostet den børsnoterede underholdningskoncern rundt regnet 50 millioner kroner ekstra ved udgangskassen for henholdsvis Ståle Solbakken og tirsdagens fyring af Jess Thorup.
For selvom nogle klubber har slået over på funktionærkontrakter med kort opsigelsesvarsel, så insisterer trænere med indbygget FCK-pres på åremålskontrakter, der skal honoreres, når hammeren falder. Det gør den ofte, hvis ikke de største klubber lever op til mesterskabsambitioner eller europæiske ditto. Ståle Solbakkens langvarige ophold af to omgange i hovedstadsklubben er efterhånden et sjældent syn i international fodbold.
Alex Ferguson-tiden og det lange seje træks kontinuitet på trænerposten, eller for den sags skyld spillersiden, er endegyldigt forbi. Ligesom det øvrige arbejdsmarked i øvrigt også flytter sig med en omstillingsparat generation af unge, der ikke gifter sig med deres arbejde. Virksomheder har ikke ligefrem lagre af 25-års-guldure for lang og tro tjeneste liggende til medarbejdere.
Førnævnte kontinuitet synes nu i mange tilfælde at lønne sig på et tidspunkt, men de største klubber har bare ikke råd til den tid, der ligger imellem. Der skal Champions League- eller Europa League-kroner i kassen, spillerne skal holdes på højeste mesterskabshylde i salgsværdi, for sælges skal der, når det går godt.
Det gjorde det trods alt i tabellen i sidste sæson for FC København, og om end spillet måske ikke var prangende, så blev klubben for første gang i tre sæsoner dansk mester og kvalificerede sig også på fornem krigervis til det første Champions League-gruppespil i fem år. Adios til multioffensivspilleren Pep Biel på den konto, goddag til en gammel kending i skikkelse af Andreas Cornelius i nogenlunde samme prisklasse omkring de 45 millioner.
Umiddelbart ikke den allermest oplagte bytte-bytte-købmand-handel af sportsdirektør Peter PC Christiansen i seneste transfervindue, hvor man måske godt kunne have brændt lidt flere af de 200 millioner kroner af, CL-kvalifikationen i sig selv indbragte. I sidste uge lige 7,5 millioner oveni for en uafgjort i gruppekampen mod Sevilla.
Netop derned i det sydlige Spanien kunne PC have koncentreret sig om at sende en del af pengestrømmen og sat alt ind på at hente Thomas Delaney hjem til klubben, han kom fra, efter succesfulde ophold i Werder Bremen og Borussia Dortmund. Indtil videre not so much i Sevilla, og han var efter sigende til salg i sommervinduet for 30-40 millioner. Ville han ikke? Var det en postgang for tidligt? Lige rundet 31 år, så nej. Eller mente PC og Thorup, at man var godt nok besat på den defensive midtbane?
Lille spejl på væggen dér
Anfører Carlos Zeca er netop kommet sig over en langtidsskade, er skrøbelig og skal have sine pauser i et stramt efterårsprogram. Alene af den grund havde det givet god mening at sætte alt ind på landsholdsspilleren i Sevilla, der også har brug for mere spilletid frem mod VM. Men det var åbenbart ikke et tema. Eller også var det og kunne ikke lade sig gøre.
Med Thomas Delaney tilbage i FCK havde vi givetvis sluppet for alle de flash-interviews efter endnu et nederlag, at man skulle hjem og kigge sig selv i spejlet, og ”at det ikke er FCK værdigt” fra både spillere og træner. Delaney havde smadret spejlet og jernet endnu mere igennem i næste kamp samt opildnet sine holdkammerater til det samme. Han havde utvivlsomt fået greb om omklædningsrummet og spillet på banen.
Nå, men den løsning kan man velsagtens ty til, når sommeren kommer, og mesterskabet med lidt ond vilje er gledet storklubben af hænde. Så ja, lidt for sent. Selvfølgelig kan mestrene sagtens nå at mande sig op til endnu et mesterskab med 22 spillerunder endnu. Det kræver så også, at man om 12 runder er i top seks og ikke roder rundt som nummer ni med fire sejre og SEKS nederlag. I hele sidste sæson tabte FCK fire kampe.
I sagens natur kunne det ikke fortsætte sådan. Heller ikke på trods af en spillemæssig godkendt indsats i 2-1-nederlaget på Heden i søndags. Trænere til 10 millioner i årsløn taber ikke seks ud af ti kampe i den liga, der skal give smør på brødet sæsonen efter. Længere er den såmænd ikke.
En anden ting er, at store dele af fanbasen aldrig kom til at holde af Jess Thorup. Fem minutter på SoMe efter et nederlag eller sågar en sejr var rigelig dokumentation i den sag. Og i halve år har både vandrør og kilder tæt på eller med stor veneration og berøring med klubben hvisket halvhøjt, at de gerne så Jacob Neestrup på cheftrænerposten.
En træner af egen avl med cheftrænersviptur til Viborg og det der DNA, de altid snakker om ude på KB, Peter Bangsvej eller Jens Jessens Vej. Jeg ved ikke, om det er William Kvist, der hen over papkaffekruset har overbevist bestyrelsen om, at Jess Thorup var manden, der skulle redefinere FCK, transformere holdet til et mere sprudlende og possession-orienteret mandskab efter Ståle Solbakkens stramme kædeformation.
Jess’ mangel på arrogance
I så fald har Kvist & Co. castet forkert. Vi har ligesom fået syn for sagn for igennem godt halvanden sæson, at det ikke er Jess Thorups varemærke. Eller det vidste vi, og vel også de, inden han blev ansat. Jo, Thorup er født i København, men han er ikke rundet af hovedstaden. Snarere af Fyn og Vestjylland, hvor han har gjort sig som spiller og træner på dansk grund.
Han kunne walk the walk ved at vinde mesterskabet sidste sæson og ramme CL-gruppespillet, men han kunne ikke talk the talk, og når han i taktisk forstand måske er mere garant for soliditet end kreativitet og fremstår som klichékonge i medierne, er snoren stram, læberne ditto, hos fanbasen. Jess Thorup kunne ikke mønstre den højt besungne ”positive arrogance”, man åbenbart skal besidde for at begå sig på FC Københavnsk.
Man kan i hvert fald sagtens argumentere for, at fyringen af Thorup og ansættelsen af Jacob Neestrup på en godt fireårig kontrakt er et strategisk personligt træk af Peter Christiansen
Eller kunne man også spekulere den derud, at PC med sin erfaring fra Randers og AGF pludselig var in over is head eller på dansk: ude, hvor han ikke kunne bunde. At han skulle have sin learning by doing-periode, når han skulle handle på en højere hylde, end han var vant til? Rakte kontakterne?
Man kan i hvert fald sagtens argumentere for, at fyringen af Thorup og ansættelsen af Jacob Neestrup på en godt fireårig kontrakt er et strategisk personligt træk af Peter Christiansen. Havde han desavoueret Neestrup ved at hente en ny mand udefra, var der måske aldrig blevet ro i det omklædningsrum, Thorup helt åbenlyst var ved at miste. Og på samme vis har han tilfredsstillet fanbasen med en karakter, den holder af. Samtidig har PC sikret sig selv.
Den ligning har naturligvis én klar forudsætning: at FCK vinder fodboldkampe. Og mange af dem.
Kontinuitet i Randers
At være fodboldtræner på FCK-niveau er nådesløst. Men aldeles velbetalt. At være Randers-træner kan være det samme til max en femtedel af prisen. Hov, fandt vi lige et eksempel på kontinuiteten i Thomas Thomasberg? Jeg tror det. Den positive arrogance på de kanter og langt ud på Djursland, nu hvor Randers fører superligaen, rækker nok nærmere til et: ”Det er ikke så ringe endda.”
Næstveds oprykkertræner i 1. division, tidligere mangeårig assistent for Morten Olsen og kvindelandstræner, Peter Bonde, er et sympatisk, blødt ledelsesmenneske, der næsten er for god til fodboldverdenen. Han gik i et facebookopslag så langt som til at kalde TV-eksperter og tidligere kollegers behandling af hans gode ven og kollega, Jess Thorup, for ”uanstændig”.
Det kan man fint mene, og Bonde er et fint menneske, men sportsmedieindustrien er også hård konkurrence og økonomi i kampen om at fastholde seere, læsere og brugere. Så når redaktøren bliver ved i øresneglen til vært og eksperter: ”Kør hårdere på”, gør de det. De vil også gerne beholde deres arbejde.
Lige så mange versioner, der findes af ”hvordan ser du din fremtid i FCK, Brøndby, AaB, AGF…”, lige så mange standardsvar har trænerne af gode grunde udviklet.
Til ti millioner om året kunne jeg sagtens iføre mig det panser. Til en halv er det straks sværere. I hvert fald i økonomisk forstand. Fra Thorup og opad er det snarere et spørgsmål om faglig- og forfængelighed. At blive beklikket på begge dele gør også ondt …
Husk at like og følge POV Sports Facebookside
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.