11. ETAPE // POV SPORT – Sikken en dag på Det Skaldede Bjerg. Nu med dansk klassementshåb resten af Tour de France. Jonas Vingegaard ligner en mand, der kan køre sig på podiet i Paris. Og stort nummer af Vingegaards holdkammerat og vinder 11. etape, Wout van Aert.
Blandt de mange klichéer, man støder på som reporter i cykelsportens verden, er vendingen om, at på et bjerg er man altid alene, jævnligt tilbagevendende.
Dramaturgen Jørgen Leth kunne naturligvis brodere på udtrykket, så ikke et øje var tørt under TV2-transmissionerne i 1990’erne, og da Ørnen fra Herning begyndte at få vinger, blev bjergenes mytologi dansk allemandseje.
Og det ér rigtigt: På et bjerg kan man ikke rigtig gemme sig som Tour-rytter. I hvert fald ikke, når man kører opad.
På mere flad vej udnytter holdene de taktiske muligheder for at køre sammen, og kaptajnen bliver beskyttet af vandbærerne, så han ikke får for meget vind og unødig modstand. Man skal spare ham for hans kræfter – for én eller anden dag skal han dyste mod de andre klassementsfavoritter på en bjergside, og da vil han til sidst sidde alene.
Det er jo ikke, fordi Giro d’Italia og Vuelta España ikke har de samme ambitioner på disse felter
Bjergetapernes placering i etapeløbene har stor betydning. Ofte er Tour-arrangøren mere tilbageholdende med at udsætte feltet for de store rysteture i begyndelsen, for planlægningen handler også om at holde spændingen ved lige i løbet, så tv-seerne hænger ved, og sponsorerne får noget for deres penge.
When you try to wink at the camera after climbing Mont Ventoux twice 😑#TdF2021 @INEOSGrenadiers
🎥 @Eurosport pic.twitter.com/sroQF6R42G— Michał Kwiatkowski (@kwiato) July 7, 2021
Det er jo ikke, fordi Giro d’Italia og Vuelta España ikke har de samme ambitioner på disse felter. Men her ser man alligevel oftere en ruteplanlægning, der sender chokbølger gennem favoritfeltet allerede i den første weekend, og ingenting bliver længere det samme.
I Tour de France går disse rystelser oftere gennem uvejsomt terræn. Man husker et par etaper i de seneste 10-15 år, hvor feltet er blevet ledt ud på Paris-Roubaix rutens brostensbelagte helvede, og hvis regnen assisterer planlæggerne, falder de lette sydeuropæiske bjergryttere på deres cykler, som var de fordrukne sømænd i det forrige århundrede på landlov i en fremmed havneby.
Det store nummer
Tirsdagens etape på knap 200 kilometer gik fra Sorgues til Malaucène, beliggende i det sydøstlige hjørne af Frankrig tæt på Côte d’Azur og kysten. Det dybe Provence, der er et smukt landskab og hjemsted for mange af den vestlige verdens mest bedårende kulinariske produkter – og så huser området et enkelt bjerg, som ligger næsten monolitisk for sig selv: Mont Ventoux.
Det er et drabeligt bjerg, og i Tour-sammenhæng skal den beskrivelse desværre tages fuldstændig bogstaveligt. I 1967 døde den britiske eks-verdensmester Tom Simpson – en af årtiets helt store ryttere – på vej op mod toppen. Kroppen og fysikken bukkede under for en hård dosering af doping, væske-ubalance og afmagring, og Tom Simpson døde på bjerget dén dag.
Varmen er ulidelig, og der er ingen beskyttelse. På et bjerg sidder man i sidste ende alene
Man forstår godt en del af omfanget, hvis man har været oppe ad Mont Ventoux blot i bil eller som gående noget af vejen. For pludselig, med 4-5 kilometer igen til toppen, stopper bevoksningen og faunaen, og solen banker nådesløst ned over bjergsiden, der forvandler udseendet til noget, der minder om en ørken.
Varmen er ulidelig, og der er ingen beskyttelse. På et bjerg sidder man i sidste ende alene, og få steder i cykelsporten rammer dette begreb så præcist plet som her.
Men netop derfor er Mont Ventoux også stedet for nogle af sportens allerstørste numre. De lange soloudbrud, de episke dueller og de store nederlag har udspillet sig på ”Det Skaldede Bjerg”, og der var absolut høje forventninger til 11. etape – for to gange skulle feltet op til toppen af Mont Ventoux.
Fænomenet van Aert
Det hollandske mandskab Jumbo-Visma har på den ene side været meget synligt og gjort det godt i årets løb indtil nu, og på den anden side har man manglet sejrene og topplaceringen i klassementet. Holdet, der blandt andet er bygget på fortidens Rabobank-mandskab, kom til Tour de France 2021 med håb om den samlede sejr til Primoz Roglic (Slovenien) og med Wout van Aert (Belgien) til at tage sig af etaperne.
Men den første uges tid bragte mere uheld og modgang til holdet, end man kunne have forudset. Roglic måtte udgå som følge af de skader og mentale slag, han pådrog sig ved et styrt i starten af løbet, og med ham forsvandt også hjælperytteren Robert Gesink (Holland) – og den nykårede belgiske mester van Aert har godt nok kørt i gult, men ingen troede på, at han kunne holde den placering længe, og det er ikke blevet til etapesejre.
Det til trods for, at han lå i top-5 og bar den hvide trøje som løbets bedste ungdomsrytter (under 25 år)
Faktisk har det været vanskelig udefra at aflæse, hvordan holdet rent taktisk stod sig i modgangen. For i den unge danske Tour-debutant Jonas Vingegaard har man i nogle dage kunnet aflæse, at han muligvis kunne gøre sig i klassementet – men ofte sad han alene og blev ikke beskyttet af holdkammerater, sådan som en holdkaptajn kunne forvente.
Det til trods for, at han lå i top-5 og bar den hvide trøje som løbets bedste ungdomsrytter (under 25 år); i sammenhængen skal det selvfølgelig nævnes, at han bar den, fordi løbets førende rytter Tadej Pogacar (Slovenien/UAE) ikke kunne køre både i hvidt og gult, og så kører man i den mest meriterede trøje.
Onsdag virkede det, som om van Aert ikke kunne bremses. Som om han skulle gøre alt det godt igen, som ikke var lykkedes for holdet – så på trods af, at han med sine knap 80 kilo ikke ligefrem er gjort af klassisk grimpeur-fysik, kørte han med i udbrud og holdt sig i spidsen af feltet, lige indtil han på den sidste opstigning til Ventoux sagde farvel til de sidste udfordrere og sejlede afsted mod sejren alene.
🇫🇷 #TDF2021
Who's happy?! 🥳 pic.twitter.com/iN6YjD3IDc
— Team Visma | Lease a Bike (@vismaleaseabike) July 7, 2021
Det var et meget stort nummer, Wout van Aert udførte på det steghede bjerg. Da han passerede toppen for sidste gang, var der ikke meget tvivl om sejren, for nu skulle han bare suse ned i dalen ad bjergsiden med tæt på 100 kilometer i timen, så var laurbærrene klar til ham.
Som mountainbike-rytter af uddannelse er nedkørslerne en mindre udfordring for Wout van Aert, end de er for så mange andre i feltet, og sejren blev kørt hjem med bravour.
Vingegaards svendeprøve
Jumbo-Visma endte med at blive dagens store vindere. For mens van Aert kørte solo, så besluttede den 24-årige nordjyde Jonas Vingegaard sig for at se, om det ikke var tid til at aflægge en egentlig svendeprøve i Tour-feltet.
Længe havde han siddet som en magnet til hjulet på Pogacar i gult op ad og ned ad Mont Ventoux, mens hovedfeltet med bejlerne til podiepladserne i Paris skrumpede og skrumpede. Da Ineos-Grenadiers kaptajnen Richard Carapas (Ecuador) skulle tage over i føringen, efter hans sidste hjælper – den tidligere verdensmester fra Polen Michal Kwiatkowski – kørte sig skeløjet op i mælkesyrens felt, opstod der lidt forvirring.
Dén udnyttede Vingegaard til at støde fra. Der var mindre end to kilometer til toppen, men i løbet af få meter lagde danskeren afstand til alle de nærmeste konkurrenter bortset fra ham, der kørte i gult. Pogacar fulgte med, men nu var det ham, der havde sat magneten i Jonas Vingegaards cykel.
Det var næppe kun set med danske øjne dagens store åbenbaring, at Tadej Pogacar kunne blive kørt over i bjergene
Hvilket så blev forandret igen få hundrede meter senere. Jonas Vingegaard kiggede et par gange bagud på sloveneren, som regnes for at være i en liga for sig i bjergene i årets Tour de France. Og så stødte Vingegaard dybt – havde han været bokser, havde det været et dobbelt venstrehook til leveren, for Pogacar var fuldstændig i tovene, og den unge dansker forsvandt op mod skyerne over Mont Ventoux.
Det var næppe kun set med danske øjne dagens store åbenbaring, at Tadej Pogacar kunne blive kørt over i bjergene. Nu nåede han og et par andre ryttere at indhente Vingegaard 18 kilometer længere fremme, og de fulgtes ad fire ryttere over målstregen nede i Malaucène.
Men operationen betød for det første, at Jonas Vingegaard er placeret på en tredjeplads i klassementet, lige efter Rigoberto Uran (Columbia/EF Education-Nippo) og lige foran Carapaz. Og det betyder for det andet, at det nu må være helt logisk, at Jonas Vingegaard er kaptajn på Jumbo-Visma.
Sådan kan det også gå, når man sidder alene på bjerget.
LÆS MERE I POV OM Tour de France HER
LÆS FLERE TEKSTER I POV AF LARS WERGE HER
POV Sport følger den væsentligste historie i Tour de France hver dag.
Følg resultater og stillinger i Tour de France her på sport.tv2.dk, der er rettighedshaver.
Topillustration: At sidde dér alene på bjerget, er der ristet mange sportsnostalgiske runer over, men at kunne gøre det oppe i front på Det Skaldede Bjerg, kræver sin cykelrytter. Eksempelvis som her, Jonas Vingegaard. Foto:Getty Images.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
