
DAG 10 // POV SPORT – Badmintonspiller og OL-guldvinder Viktor Axelsen og fanebærer og hækkeløber Sara Slott ramte hver sin ende af skalaen ved deres sidste optræden i Tokyo.
Hvis man skal bryde ud i gråd i fuld offentlighed, sådan rigtig stortudende af glæde, men som om man nærmest er brudt helt og aldeles ulykkelig sammen, så var der fuld smæk for skillingen for åben skærm og alle de sportsfølelser, der overhovedet kan komprimeres i ét udtryk mandag eftermiddag dansk tid i badmintonhallen i Tokyo.
Prøv lige at studere billedet ovenfor en gang. Og mange af jer har set det det i hele sit forløb og i båndsløjfe og konstant på jeres mobile eller faste skærme i løbet af hele mandagen. Men stadig. Det kan også rummes i ét enkelt billede. Styrken, følelsen, forløsningen, glæden, smerten over alt det, man er gået igennem for at nå hertil: Til guldet. OL-guldet.
Åh, jeg kan slet ikke stoppe med at tude. Er det ikke okay?
Det ypperste indenfor sin sportsgren, man overhovedet kan opnå, og som den nykårede olympiske mester, Viktor Axelsen, forkrampet fik udtrykt det imellem al gråden i sit første og umiddelbare, såkaldte flashinterview til DR’s Kim Bildsøe Lassen umiddelbart efter sejren på suveræne 21-15, 21-12 over kineseren Chen Long
”Åh, jeg kan slet ikke stoppe med at tude. Er det ikke okay? Jeg kan slet ikke tro det. Det er for sindssygt. Det er en drengedrøm. Jeg kan stadig huske, hvordan jeg stod ude i Odense Badminton Klub og slog boldene op til mig selv, mens jeg sagde højt ’Det her er OL-finalen’. Nu har jeg fandeme gjort det.”
Nogle gange er det rigtig
Alt det kan man aflæse i billedet og mere til. Man siger, at billeder siger mere end tusind ord. Nogle gange er det rigtigt. Her gør det i hvert fald. Såmænd også i et lidt længere tv-billedeforløb, men det stop i tiden, fotografens tusindedel af et sekund, er nok udpluk til at rumme det hele. Tænk sig, sådan er sport også.
Mandagen rummede så også alt det modsatte. Enden på det hele. På i sportslig forstand grusomste vis. Endda i silende regn. Hun havde forlænget sit sportsliv med et helt år for lige at få det sidste med. Et OL betyder alt for en atletikudøver. Selv uden tilskuere.

Og så ender det sådan. Helt på røven og grædefærdig i semifinalen, i det allersidste løb. I et styrt, som så i sagens natur ikke er sjældent forekommende i netop hækkeløb. Jeg ville selv skulle ud i noget Fosbury-teknik fra højdespring for at nå over hver gang. Men 34-årige Sara Slott Petersen mestrer jo disciplinen. Så godt som til sølv ved sidste OL i Rio. To år forinden var hun blevet mor, og det gjorde hende ifølge sig selv, i modsætning til hvad andre sportsfolk mener om den prioritering, blot stærkere til at komme tilbage og præstere på højeste niveau.
Denne gang ville hun bare bevise, at hun kunne kvalificere sig. Være med. Et allersidste løb i selskab med den olympiske familie
Så hun vidste godt, at det ikke ville række lige så langt denne gang. Hun havde besluttet for år tilbage, at Tokyo skulle være stoppestedet for eliteløbekarrieren. At det så blev udsat med endnu et år på grund af pandemien, gjorde det sværere og hårdere, både fysisk og mentalt, men hun ville med. Og kom det. Kvalificerede sig, det var jo ikke for sjov, hun havde vundet sølv i Rio og guld såmænd ved så mange andre mesterskaber i 400 meter hæk.
Denne gang ville hun bare bevise, at hun kunne kvalificere sig. Være med. Et allersidste løb i selskab med den olympiske familie. Sågar tildelt æren som fanebærer for sit land. Et allersidste løb som blev til to, fordi hun kvalificerede sig til semifinalen.
Som så i den grad blev til det allersidste. På den måde. Det var slet ikke meningen, det skulle tage sig sådan ud. I et styrt som sidstehåndsindtryk til seerne derhjemme på den anden side af kloden.
Men Sara Slott fandt hurtigt fatningen og nogle ord at sætte på. Over at nå så langt. Over sin karriere:
”Jeg tror ikke, at nogen forestiller sig, at man skal slutte karrieren på den måde. Det havde jeg ved gud heller ikke. Det er den værst tænkelige afslutning. Jeg er mega-ærgerlig over, at jeg ikke får lov til at gøre det bedre. For jeg har noget, der er bedre end det her. Men det er sport. Det er hårdt og kontant. Det er opture og mega nedture. Og alt derimellem. Jeg fik ramt bunden. Jeg er stolt af min karriere og også af at stå her, men jeg ville gerne have sat et andet punktum. Det her definerer selvfølgelig ikke min karriere,” som Sara Slott udtrykte det til DR.
Prop i gråden
Viktor Axelsen stoppede også med at græde. Han skal videre i karrieren, selvom han sammen med den tabende finalist og ditto kinesiske Lin Dan, er den eneste, der har vundet både OL, VM og All England. 27 år. Han kan blive den største nogensinde.
Og det siger ikke så lidt i rækken af Erland Korps, Svend Pri, Flemming Delfs, Morten Frost, Poul-Erik Høyer, Peter Gade, Lene Køppen, Camilla Martin. Viktor Axelsen kan overhale dem alle sammen, hvis han ikke allerede har gjort det. Han er slet ikke færdig.
Alligevel, da guldet var kommet om halsen, gråden blev til mere håndterbar glæde og Dannebrog steget til tops til ”Der er et yndigt Lands” akkompagnement, indfandt en smule hverdag sig i bulletinerne hjemmefra, hvor hans kæreste og datter af naturlig grunde befandt sig.
Og DR var på plads hos forældrene og søsteren, der var sammen med venner og bekendte til storskærmsarrangement, til et interview kort tid efter medaljeseancen. Som søster Johanne afrundede interviewet:
Ja, nu skal han simpelthen have nogle bajere
”Nu skal han vist hjem og drikke lidt øl sammen med os, så han kan slappe lidt af med alt det der badminton,” mens mor Gitte supplerede:
”Ja, nu skal han simpelthen have nogle bajere”.
Meget mere dansk bliver det næppe…
LÆS MERE SPORT FRA KURT LASSEN HER
POV Sport dækker de vigtigste begivenheder ved OL i Tokyo med både en mand i Japan og hjemmefra.
Følg resultater og stillinger ved OL her på dr.dk, der er rettighedshaver sammen med Discovery.
Topillustration: Billedteksten er for så vidt overflødig tjl motivet af Viktor Axelsen umiddelbart efter OL-guldet er i hus i badminton-hallen. Foto: Getty Images
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.