Udsatte mennesker bliver tabt i de offentlige systemer

udsatte tabt behandling psykiatri liva — Der skal forandringer til nu i hjælpen til de udsatte, skriver Flora Ghosh. Foto: Pexels

Flora Ghosh 30.10.2022

FOLKETINGSVALG 22 // DEBAT – Der er brug for en politisk håndsrækning, når der skal bygges bro fra behandlingsstederne og civilsamfundsorganisationerne til de offentlige systemer – ellers risikerer vi, at socialt udsatte bliver tabt i systemet, skriver Flora Ghosh, Direktør i Liva – Forening mod skadevirkninger af prostitution. Socialdemokratiets foreslåede besparelser på området vil få dramatiske konsekvenser.

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Valgkampen er i fuld gang, og der bliver med rette talt og diskuteret ivrigt om velfærdssamfundet, bedre forhold i psykiatrien og bedre løn til de ansatte i sundhedsvæsenet, der forlader de offentlige arbejdspladser til fordel for mere attraktive løn- og arbejdsvilkår i det private. Det er alle vigtige emner, der ikke skal tilsidesættes, men der er noget, der bliver overset i kampens hede.

Det kræver enorme mængder mod, når personer med psykosociale problemstillinger eftervold i nære relationer, senfølger af incest eller sexsalg selv opsøger behandling og støtte, for at få hjælp til at håndtere deres problemer. Derfor er det også så ærgerligt, at de kan risikere at blive sat tilbage i deres udvikling, når de skal videre i det offentlige system efter endt behandlingsforløb.

Og så er der dem, med og uden børn, der ikke kan være i eget hjem, da de har en voldelig partner, der nedbryder dem både psykisk og fysisk. Hvad skal der ske med dem?

Hvad skal der ske med dem, der ikke har tag over hovedet, og som lige gyldigt vejrforholdene er tvunget til at sove på en metrostation i en tynd og slidt sovepose til fri skue for alle forbipasserende? Hvad skal der ske med dem, der ikke har penge til næste husleje, som føler sig nødsaget til at overskride egne kropslige og seksuelle grænser for lidt penge at leve for.

Og så er der dem, med og uden børn, der ikke kan være i eget hjem, da de har en voldelig partner, der nedbryder dem både psykisk og fysisk. Hvad skal der ske med dem?

Politikernes ansvar, ikke medarbejdernes

I Liva støtter vi mennesker med skadevirkninger efter sexsalg, incest, seksuelle overgreb og vold. Dem, der opsøger os, er undertrykte, sårbare og udsatte mennesker med komplekse problemstillinger og traumer. De kæmper med senfølger som skyld og skam, lavt selvværd, misbrug og selvskade og en elendig økonomi for at nævne nogle få.

Flere beretter, at de bliver mødt med rigide synspunkter om dem og deres problemer, i deres møde med fx psykiatrien eller jobcenteret

Det er vores job at møde dem i deres kaos og med sociale indsatser at bringe håb, yde omsorg og støtte dem i deres selvudvikling til at blive mennesker med fornyet selvrespekt og tro på dem selv. Det gør vi ved at sikre de bedste vilkår og betingelser for den enkelte ved at anerkende deres unikke problemer og tilbyde en individuel støtte og rådgivning, så de får mulighed for at tage ejerskab over eget liv.

Men det tager lang tid, og det er ikke en udvikling, der er færdig, efter endt behandlingsforløb hos os eller nogle andre steder. Det er noget, mange af dem skal arbejde med resten af livet. Derfor er det ærgerligt og kritisabelt, at den udvikling risikerer at gå i stå, når de kommer ud på den anden side og bliver en del af det offentlige system.

Flere beretter, at de bliver mødt med rigide synspunkter om dem og deres problemer, i deres møde med fx psykiatrien eller jobcenteret, og ikke som individer med unikke og komplekse problemstillinger. Deres problemer er mere end velfærdsproblemer, og to personer, der har været udsat for vold, kan ikke puttes ned i den samme boks, bare fordi deres historier har nogle fællesnævnere.

Det essentielle er, at vi ikke kan vente på et helt nyt system

Det er personer, der kræver forløb og en forståelse, der rækker ud over det gængse, men det er mennesker, der også skal være plads til i vores systemer. Det er ikke den enkelte medarbejder i jobcenteret eller andre offentliges systemers ansvar. Det er politikernes ansvar at skabe muligheder for medarbejderne i psykiatrien og på jobcenteret, så de har mulighed for at modtage og behandle de udsatte mennesker.

For at de kan lykkes med det, skal der bl.a. være økonomi og ressourcer til systemets ansatte, så de får viden og tid til at sætte sig ind i det enkelte menneske og se dets muligheder og ikke kun begrænsninger pga. paragraffer og kassetænkning, individet skal klemmes ind i.

Der skal gøres noget nu

At jobcentrene ikke fungerer optimalt, er en gammel sang, og om det er nedlæggelser, besparelser eller en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, der skal til for at fixe det, er der mange gode bud på. Flere partier, som Venstre og Enhedslisten, vil nytænkte, hvor socialdemokratiet vil spare på jobcentrene for at finansiere skattelettelser til folk i arbejde.

Det essentielle er, at vi ikke kan vente på et helt nyt system, og samtidig peger flere eksperter på, at så store besparelser, som Socialdemokratiet foreslår, vil få dramatiske konsekvenser for dem i systemet. Der skal gøres noget nu, for det kommer til at gå ud over dem, der har allermest brug for det.

Hvad skal der til for, at udsatte og sårbare mennesker ikke bliver fanget i et system, der ikke har ressourcer, viden eller tid nok til, at de kan hjælpe dem ordentlig videre?

Så for dem på gaden, dem, der bryder egne grænser for at betale husleje, og for dem med blå mærker fra deres samlever – Hvad skal der ske, og, endnu vigtigere, hvornår sker det? Hvad vil man i de røde og blå hjørner gøre for, at de her mennesker kan blive en integreret del af samfundet igen, der ikke bliver glemt bagerst i klassen eller puttet ned i en kasse, de slet ikke kan være i?

Vi skal sikre et samarbejde mellem behandlingssteder som os, kommunerne og de offentlige systemer, så vi kan hjælpes ad med at sikre de bedste vilkår for de udsatte. Men det er ikke noget, vi kan gøre alene. Det kræver meget, og det kræver, at der fra politisk side bliver faciliteret nogle muligheder og retningslinjer, der hjælper os på vej.

Flora Ghosh

Flora Ghosh, socialrådgiver, cand.scient.soc og direktør LIVa - Forening mod skadevirkninger af prostitution. Flora har hele sit liv arbejdet mod vold og undertrykkelse og for bedre vilkår for udsatte kvinder.