FUSIONSENERGI // POVCAST – Hvad i alverden er en tokamak? Få svaret i denne episode af “Lyden af videnskab”, hvor det handler om fusionsenergi – den evige energi, der holder solen varm og skinnende, og som giver liv til alt på jorden. Hvis vi kan genskabe den proces, der foregår i solen her på jorden, kunne det være kilden til uendelig meget bæredygtig energi.
Man begyndte at forske i fusionsenergi i 40’erne og 50’erne, og projektet er af mange blevet kaldt umuligt og forskningen for en masse-illusion. Et gammelt ordsprog lyder at, “Fusionsenergi er kun 30 år ud i fremtiden, og det har det altid været.”
Men nye resultater har vist, at forskerne er på helt rette vej, og at fusionsenergi er indenfor rækkevidde. I podcasten, “Fusionsenergi – En sol på jorden og fremtidens bæredygtige energikilde,” besøger Sofie Hjorth et af verdens mindste fusionsanlæg, tokamakken, North, på Fysikvej på DTU, hvor Postdoc, Alexander Simon Thrysøe, fortæller om, hvordan fusionsenergi fungerer, hvordan der forskes i det og om, hvordan denne bæredygtige energikilde vil kunne løse vores gigantiske energibehov.
Lyt til podcasten her:
Hvad er fusionsenergi?
Fusionsenergi er en form for kernekraft, hvor tunge brintatomer smelter sammen. Når tungt brint og super tungt brint smelter sammen og bliver til helium, frigives der en lille smule masse, der bliver til en kæmpe stor mængde energi. Det er den samme proces, der foregår i solen og alle andre stjerner, som gør dem varme og lysende.
“Og det er en proces, vi også kan lave her på jorden. Hvis vi har det rigtige brændstof og de rigtige betingelser, kan vi lave energi på den måde en gang i fremtiden,” fortæller Alexander Simon Thrysøe.
Fusionsenergi er, ligesom atomkraft, en form for kernekraft, men som ikke producerer radioaktivt affald eller kan forårsage ulykker. Det, vi kender som atomkraft, dannes ved en fissionsproces, hvor der skabes energi ved, at store, tunge atomkerner spaltes. Det sætter gang i en kædereaktion, hvor spaltede kerner spalter flere kerner. Derfor kan det gå så grueligt galt, hvis der sker en ulykke på et atomkraftværk, og reaktionen får mulighed for at løbe løbsk.
I en fusionsproces, derimod, smelter kerner sammen ved meget høj varme, og man skal derfor hele tiden holde foden på speederen, for at få processen til at fortsætte, og det er både en fordel og ulempe. Fordelen er, at processen ikke kan løbe løbsk. Ulempen er, at det kræver utrolig meget energi at holde processen i gang.
På nuværende tidspunkt kræver processen faktisk mere energi, end den skaber. Men for nyligt blev rekorden i produceret energi slået på verdens største tokamak, JET, der ligger i Oxford, hvor der blev foretaget et kæmpe stort forsøg.
“De modeller, vi har for, hvordan sådan nogle reaktorer skal fungere, viste sig at holde stik, og vi producerede den energi, vi ville,” fortæller Alexander Simon Thrysøe i podcasten, hvor han også fortæller om de store udfordringer, der skal løses for at kunne skabe fusionskraftværker, der vil kunne forsyne vores samfund med klimaneutral energi.
De nye resultater har boosted optimismen inden for fusionsforskningen, og forskerne mener, at vi om 30-40 år rent faktisk ville kunne trække bæredygtig fusionsenergi ud af stikkontakterne.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
