DANMARKS INFRASTRUKTUR // DEBAT – Danmark er både nedslidt og udpint. Det fysiske Danmark, vi kender, er bygget mellem 1945 og 1970 for lån, som var så store, at de nær havde kostet os selvstændigheden under Jens Otto Krag og Anker Jørgensen. Vi er så at sige ved vejs ende. Og hvis vi ikke begynder at reinvestere i det meste nu, så vil Danmark i løbet af få år synke tilbage til at være et 2. verdensland, advarer Jeppe Brogård.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Flere og flere går ind i en diskussion om landets samlede prioritering. Hvem beslutter afviklingen af
yderområderne, kvælningen af fjordene, og hvordan skal arealanvendelsen i det hele taget fordeles mellem by, natur, energi og landbrug?
Det er en vigtig diskussion. Senest har vindmølleindustrien meldt ud, at den går efter Vadehavet, efter at den først ryddede det meste af Thy, mens tænketanken Concito i en ny rapport peger på, at alle vedtagne ønsker til arealanvendelse er større end Danmarks samlede areal:
”Arealregnestykket går ikke op. Og vi ser allerede konsekvenserne af det i dag: Opsætningen af landbaserede vindmøller går for langsomt. Udtagning af lavbundsjord går for langsomt. Og vi opfylder ikke de internationale forpligtelser inden for biodiversitetsbeskyttelse,” lyder det fra programchef i Concito i et nyligt interview i Altinget.
Vi kan dårligt grave flere råstoffer ud af Danmarks undergrund. Natur, CO2-lagring, byer, solcelleanlæg og landbrug konkurrerer om arealerne
Efter 100-årshændelsen for togtrafikken ved Ringsted 21. april i år har Katya Sander her i POV International beskrevet et land i opløsning. Diskussionerne rummer alle sammen, at vi i Danmark skal til at genopfinde land og by og fjord.
Udgangspunktet er egentlig godt. Danmarks økonomi er stærk, erhvervslivet har dygtige eksportører og specialister. De lokale myndigheder har kompetence til at skaffe sig noget at leve af. Reinvesteringer i fornyet infrastruktur er besluttet flere steder efter Troels Lund Poulsens organisering af forsyningen i 2009 og Pia Olsen Dyhrs togfond fra 2013. Energiproduktionen med vind dækker landets elforbrug flere dage om året. Hurtigladere til elbiler skyder op rundt omkring.
Det fysiske Danmark er bygget mellem 1945 og 70 for lånte penge
Men Danmark er både nedslidt og udpint. Det fysiske Danmark, vi kender, er bygget mellem 1945 og 1970 for lån, som var så store, at de nær havde kostet os selvstændigheden under Jens Otto Krag og Anker Jørgensen. Siden Schlüter har vi prioriteret lav personskat og højt offentligt forbrug frem for drift af vores fysiske systemer. Gælden i dag er placeret som manglende vedligehold i de gamle anlæg.
De byggede dræn, broer, kloakker og veje har en levetid på 70 år, når man ikke vedligeholder dem. Det sidste tekniske område, som lokale myndigheder kan spare større summer på, er busser, som derfor forsvinder. Skinnetransporten er som langt den mest energieffektive transportform regional, men den mister kunder i takt med nedlæggelse af busserne lokalt.
Vi er så at sige ved vejs ende. Og hvis vi ikke begynder at reinvestere det meste nu, så vil Danmark i løbet af få år synke tilbage til at være et 2. verdensland. Katya Sanders beskrivelse i POV forleden tegner det mest komplette billede af vores land som helhed, selvom dens eksempel med S-tog trods alt er en af de ting, som fungerer næsten 100 % i dag efter en reinvestering.
Vi har haft klimakrisen i 30 år. Biodiversitetskrisen er også akut. Drikkevandet er kompromitteret. Fjorde og indre farvande er kemiske affaldsdepoter uden ilt
Genopfindelse er ikke noget nyt. Danmark har været udpint siden 1500-tallet, men det er lykkedes at
trække landet op i niveau flere gange siden takket være hårdt arbejde og teknologisk udvikling.
Vi kan tage hoveriarbejdet som eksempel på, hvor svært det kan være, og hvor dybe spor det kan trække gennem samfundet: Landadelen løste landbrugs- og naturkrisen dengang, men trak undervejs så hårde veksler på folk, at den blev afskaffet. Og vi hader den for det endnu her 3-400 år efter.
Vi har haft klimakrisen i 30 år. Biodiversitetskrisen er også akut. Drikkevandet er kompromitteret. Fjorde og indre farvande er kemiske affaldsdepoter uden ilt. Vi kan dårligt grave flere råstoffer ud af Danmarks undergrund. Natur, CO2-lagring, byer, solcelleanlæg og landbrug konkurrerer om arealerne.
Havet stiger, og nu insisterer Kina og Rusland på at høste verdens naturressourcer til egne økonomier i stedet for til Vestens. En genopfindelse skal tage hensyn til det hele.
Hvordan sænker vi ressourceforbruget og gør det cirkulært? Hvordan får vi dyrelivet tilbage i land og fjord? Hvilke dele af infrastrukturen skal genetableres. Hvor langt skal disse udbygges?
Det er på tide at diskutere Danmark som helhed: Hvad skal Holbæk og de andre store byer leve af? Hvordan skal en by som Holbæk tiltrække arbejdskraft?
Hvordan sænker vi ressourceforbruget og gør det cirkulært? Hvordan får vi dyrelivet tilbage i land og fjord? Hvilke dele af infrastrukturen skal genetableres. Hvor langt skal disse udbygges?
Skal vi lånefinansiere eller skattefinansiere eller gebyrfinansiere?
Skal vi fortsat underfinansiere anlæg for at bruge pengene på velfærd og skattelettelser?
Hvilke arealbehov skal fordeles hvor? Hvor skal vi placere vores sikkerhed, og hvordan skal vi holde styr på vores økonomi, samtidig med at vi gentager efterkrigstidens investeringsboble?
Svarene på disse spørgsmål er blandt dem, som tegner det Danmark, vi får.
Læs mere i POV om infrastruktur her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
