BÆREDYGTIGHED // KLUMME – Bæredygtighed kan være en svær disciplin, når idealer møder hverdagens mere lavpraktiske problemer. Hvad kan vi som forbrugere gøre for at få butikker og leverandører til at tage bæredygtigheden mere alvorligt? Vi kan fx begynde at stille flere og højere krav og belønne dem, der fremmer genbrug og reparation.
For syv år siden købte min bedre halvdel og jeg et køkkenspisebord med fem tilhørende stole af mærket SHARE i møbelkæden ILVA. Bord og stole blev leveret som samlesæt med løse træben, der i klassisk DIY-stil skulle skrues på med en unbrakonøgle. Vi samlede de nye møbler uden problemer. De var pæne og funktionelle og hørte da også til i den dyre ende af prisskalaen.
Reparér og bevar
Få år efter viste det sig, at stolebenene ikke rigtig holdt niveauet. Ét efter ét begyndte benene at blive løse og stolene vakkelvorne. Jeg strammede løbende op, limede og satte ekstra skruer i for at forlænge stolebenenes levetid. Men de fik hele tiden nye revner, forskubbede sig fra samlingerne og knækkede til sidst – nogle gange med et stort brag til almindelig morskab rundt om bordet.
For et par år siden købte vi derfor tre nye sæt stoleben, som passede til sæderne. Vi havde tjekket mærke og varenumre, sendt fotos ind til ILVA’s serviceafdeling og haft en fin dialog. Vi hentede stolebenene i butikken, kørte hjem og skruede de nye ben på de gamle stolesæder, så vi bevarede så meget af den enkelte stol som muligt. Bæredygtigt, tænkte vi.
Bæredygtighed er i alles interesse – kundens, ILVA’s og samfundets. Det bliver ét af fremtidens vigtige konkurrenceparametre
Den tilgang blev bekræftet på ILVA’s hjemmeside, hvor jeg bl.a. kunne læse, at ”ILVA sætter ambitiøse klimamål”, og at ”ILVA har forpligtet sig til at reducere sine direkte udledninger med 50,4 pct. og drivhusgasudledninger fra produkter og transport med 58,14 pct. inden 2032.” En klimafokuseret møbelforhandler, som tog et samfundsansvar og opstillede klare mål. Herligt!
For nogle måneder siden knækkede de sidste stoleben. Derfor kontaktede jeg ILVA og bad om en ny, tilsvarende stolebensleverance.
ILVA’s serviceafdeling
Her følger et uddrag af min efterfølgende korrespondance med ILVA’s serviceafdeling, som muligvis har fået lidt AI-hjælp til svarene. Døm selv:
ILVA: ”Tak for din tålmodighed – og hvor er det dejligt at høre, at du ønsker at forlænge levetiden på dine SHARE-spisebordsstole frem for at kassere den. Det er et rigtig godt og bæredygtigt valg, som vi sætter stor pris på i disse klima- og miljøfokustider. Vi har nu haft leverandøren til at tjekke deres fjernlager og desværre har de ikke flere på lager. Vi beklager, at vi ikke kan hjælpe dig videre i denne omgang, men vi håber, du finder en alternativ løsning.”
Mig: ”Det synes jeg selvfølgelig er lidt ærgerligt, og jeg forstår det heller ikke helt… I sælger jo stadig SHARE-stolen fra ny. Det betyder, at der stadigvæk produceres stoleben til stolen, og at I derfor har mulighed for at levere nye stoleben. Jeg håber derfor, at ILVA vil:
1) Overveje én gang til, om ikke det skulle være muligt at få jeres leverandør til at sende jer de stoleben, som jeres kunde her efterspørger.
2) Prøve at kigge lidt på, hvordan jeres produktions-, distributions- og leverandørsystem i højere grad kan tilgodese bæredygtighed og genbrug. Det kommer der bare mere af i fremtiden.
3) Kigge lidt kritisk på kvaliteten af et produkt som SHARE-stolen. I virkeligheden bør stolen være bygget så robust og korrekt, at den ikke braser sammen efter få års brug.
Bæredygtighed er i alles interesse – kundens, ILVA’s og samfundets. Det bliver ét af fremtidens vigtige konkurrenceparametre. Jeg ser frem til at høre fra jer.”
ILVA: ”Tak for din besked og for at dele dine tanker med os. Vi har undersøgt muligheden for at fremskaffe de ønskede stoleben til SHARE-stolen, men desværre er det ikke en service, vi har mulighed for at tilbyde. Det skyldes, at vi ikke har adgang til reservedele som enkeltstående komponenter fra leverandøren, og derfor kan vi ikke tilbyde salg af dele separat. Det er ikke et spørgsmål om manglende vilje, men det er desværre ikke muligt når leverandøren oplyser at de ikke har disse. Tak igen for at tage dig tid til at skrive – og for at være en engageret kunde.”
Mig: ”Jeg kan stadigvæk ikke helt forstå det, da jeg for halvandet år siden kunne købe nøjagtig samme stoleben for sig og uden problemer … Men okay, det er åbenbart ikke ILVA, men leverandøren, der sætter dagsordenen her.”
ILVA: ”Vi forstår godt din undren, især når du tidligere har haft mulighed for at købe stoleben separat. Som forhandler af SHARE-stolen er vi afhængige af de muligheder og begrænsninger, som leverandøren stiller os. Vi producerer ikke selv møblerne, og derfor har vi desværre ikke adgang til reservedele som enkeltstående komponenter, medmindre leverandøren har dem. Dine stole er fra 2018, og selvom vi forstår ønsket om at kunne vedligeholde dem med reservedele, må man desværre ikke forvente, at sådanne dele stadig er tilgængelige efter så mange år.”
Er det komplet umuligt at indbygge muligheden for reparation i sine produkter og indrette distribution, lager, logistik og salg på måder, så reservedele kan sælges separat?
Her slutter dialogen. ILVA er glad for, at jeg interesserer mig for bæredygtighed, men har ikke selv et produktions- eller leverandørsystem, der kan understøtte en bæredygtig praksis. De stiller heller ikke krav til deres leverandør. Det mærkelige er, at jeg fortsat kan købe netop det stolemærke med både stolesæde og -ben. Når jeg bestiller og henter dem, vil sæde og ben blive leveret i samme pakke, men i to separate dele. De rigtige stoleben findes altså derude til vores lidt emsige kunde.
Forventninger og krav
Hvorfor er denne lille personlige historie relevant at bringe videre? Fordi der er noget større på spil: En basal interessemodsætning mellem markedets krav om produktion, vækst og profit og bæredygtighedens krav om naturligt slid, genbrug og reparation. Engang brugte vi de møbler, vi købte, stort set hele vores liv. Det samme gjaldt huse, biler, støvsugere, vaskemaskiner og køleskabe. Okay, måske ikke hele livet – men i ganske mange år. Ting var anderledes slidstærke og holdbare.
I dag har producenter og forhandlere en åbenlys interesse i, at ting efter få år går i stykker og kasseres, så vi køber nye ting. I dag er syv år gamle stoleben åbenbart antikverede, og hverken ILVA’s produktions- eller leverandørapparat er sat op til at arbejde med delleverancer og reservedele – selv ikke i et individualiseret og kundefokuseret samfund, hvor alt fra medicinforbrug til træningsprogrammer og børns skolegang kan skræddersys til den enkelte borger og forbrugers behov.
Fra bragesnak til bæredygtighed
Jeg vil ikke give den som mavesur, krakilsk forbruger og beskylder heller ikke ILVA for greenwashing – for den specifikke leverandørsituation behøver ikke at stå i modsætning til gode bæredygtighedsresultater på andre fronter. Men det er tankevækkende, hvor langt der kan være fra en hjemmesides bragesnak til bæredygtighed i en hverdagspraksis.
Er det komplet umuligt at indbygge muligheden for reparation i sine produkter og indrette distribution, lager, logistik og salg på måder, så enkeltdele kan sælges separat? Det er jo ikke ligefrem raketvidenskab, så hvornår bliver bæredygtighed for alvor en konkurrenceparameter?
Måske når vi begynder at stille flere og højere krav om bæredygtighed til hinanden? Måske når vi udvikler forretningsmodeller, hvor man kan tjene penge på bæredygtige løsninger, så vi kan få sat markedets kraftfulde dynamo i spil i bæredygtighedens tjeneste?
Det er fint, at reparationscaféer, secondhandtøj, antimadspild og affaldssortering vinder frem. Men der skal mere til. Lad dette være et håbefuldt juleopråb til producenter, leverandører og butikker om at tænke mindre i profit og egne systembehov og mere i miljø, bæredygtighed og grøn omstilling. For hvor der er en vilje, er der også en vej. Selv for stoleben.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og