MUSK & WEIDEL // KOMMENTAR – Natten til fredag interviewede verdens rigeste mand, Elon Musk, lederen af det tyske højreradikale parti AfD, Alice Weidel. Den manøvre havde ét bestemt formål, skriver Annegrethe Rasmussen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg lyttede med betydelig interesse til det fascinerende interview, som Elon Musk gennemførte natten til fredag med Alice Weidel, lederen af det tyske højreradikale parti, AfD.
Interviewet, der blev sendt på X, tidligere kendt som Twitter, skabte debat både før og efter gennemførelsen som endnu et eksempel på Musks voksende rolle som en disruptiv figur i både business, tech og politik.
Olaf Scholz, Tysklands forbundskansler, understregede forlods, at ”Tysklands fremtid vil blive bestemt af dets borgere og ikke af ejere af sociale medieplatforme”, og Frank-Walter Steinmeier, Tysklands præsident, advarede mod ”udenlandsk indblanding i landets valgproces” med henvisning til sociale medieplatforme som X.
Og Friedrich Merz, leder af CDU, understregede, at hans politiske fremtid som partiformand er tæt forbundet med en streng afvisning af ethvert samarbejde med AfD.
skal man fremme dialog, må man gøre mere end blot at fungere som en platform for ekstreme idéer uden kritisk modspil
Men efterfølgende var reaktionen yderst behersket; eneste kommentar fra EU-Kommissionen, der ellers havde været ude og advare mod indblanding i medlemslandenes valg, kom fra Thomas Regnier, EU-Kommissionens tech-talsperson, der udtalte, at platformsejere skal sikre, at ”de ikke bliver misbrugt eller giver fortrinsbehandling til bestemte typer indhold”.
Reaktionerne afspejlede således først og fremmest en bekymring i EU over Musks engagement i europæisk politik og de potentielle konsekvenser for demokratiske processer og valg.
Men efter jeg hørte interviewet, står én ting klart for mig: Formålet var ikke at diskutere egentlig politik, som der blev brugt forbløffende lidt tid på.
Det stod endog klart i dele af interviewet, at Weidel og Musk ikke er enige om brugen af vedvarende energi, selvom de begge havde travlt med at latterliggøre overdrevet bureaukrati og statslig indblanding i erhvervslivet.
Weidel fik dog sagt – på et spørgsmål fra Musk – at hendes parti er det ”modsatte af nazisme”, og at nazisterne i virkeligheden ”var socialister, ja faktisk kommunister”, men herudover blev der faktisk ikke talt så meget partipolitik.
Mainstreaming
Formålet var klart et andet: Nemlig at bidrage markant til den mainstreaming, vi allerede har set af lignende højrefløjspartier i Europa, såsom Marine Le Pens Rassemblement National i Frankrig og Giorgia Melonis regering i Italien.
Interviewet var dermed et skridt i retning af at repositionere – eller ifølge kritikere, hvidvaske – det yderste højre i Europa og præsentere det som stuerent og legitimt at stemme på.
Her blev der brugt forskellige greb, fx tonen i interviewet, der var lattermild og nærmest imødekommende. Alice Weidel fik lejlighed til at blive præsenteret som en seriøs og troværdig politisk leder. Musk lod hende uforstyrret uddybe sine synspunkter om emner som migration, energipolitik og EU, og der blev ikke stillet et eneste kritisk eller opfølgende spørgsmål.
Ved at give Weidel mulighed for at fremstå mindre radikal og mere moderat var interviewet designet til at gøre AfD mere acceptabelt for en bredere offentlighed, en form for “afradikalisering” udadtil, som vi også har set i andre europæiske lande, hvor højrefløjspartier gradvist har fået fodfæste.
X som platform
Musk har længe positioneret X som en platform for ytringsfrihed og åbne debatter, men hans valg af gæster og emner rejser konstant spørgsmål om hans egentlige intentioner.
Alice Weidel er heller ikke den første kontroversielle figur, han har givet taletid til. Ved tidligere lejligheder har Musk promoveret personer som Tommy Robinson i Storbritannien, Donald Trump og Tucker Carlson i USA med flere. Kritikere mener også, at algoritmerne på X (der har afskaffet indholdsmoderationen) i stigende grad tillader ekstreme stemmer og favoriserer højresiden af det politiske spektrum og omvendt undertrykker venstreorienterede røster.
Og som en af verdens mest indflydelsesrige personer fungerer Musks interview med Weidel med sikkerhed som en blåstempling af hende og AfD i manges øjne.
Polarisering vs. dialog
Interviewet kunne dog selvsagt også – i en venlig tolkning – ses som et forsøg på at skabe dialog mellem forskellige fløje i et stadig mere polariseret Europa. Musk fremstiller ofte sig selv som en brobygger, der ønsker at udfordre etablerede narrativer og give plads til stemmer, der efter hans mening er marginaliseret i mainstream-medierne.
Men skal man fremme dialog, må man gøre mere end blot at fungere som en platform for ekstreme idéer uden kritisk modspil. Når der ikke stilles spørgsmål overhovedet ved AfD’s politik eller baggrund, kan man i hvert fald ikke præsentere det, Musk foretog sig, som ”journalistik”.
Interviewets timing kunne til gengæld næppe være mere strategisk. AfD er på fremmarch i Tyskland og appellerer i stigende grad til vælgere, der er utilfredse med landets migrationspolitik, økonomi og håndteringen af energikrisen.
Men partiet kæmper stadig med et omdømme som værende forbundet med højreradikale og antidemokratiske strømninger.
Så ved at præsentere Weidel i et langt mindre radikalt lys, kan Musk som et minimum have hjulpet AfD med at nå ud til vælgere, der har tøvet med at stemme på partiet på grund af dets radikale omdømme. Og for et parti, der forsøger at fremstå mere mainstream, er eksponering på en global platform som X en uvurderlig mulighed.
Hører man hele interviewet med åbent sind, er det svært at få øje på noget i det, som et helt ”almindeligt midterorienteret” konservativt parti ikke også kunne have sagt.
Elon Musks egen agenda
Endelig må man overveje, hvad Musk selv kan have fået ud af interviewet.
For det første styrker det hans rolle som en global influencer, der ikke kun former debatten om teknologi og innovation, men også om politik og samfund.
For det andet har Musk en personlig interesse i at fremme en højreorienteret dagsorden, der harmonerer med hans relativt nye image som trumpist, især hans stærke ønske om at udfordre den såkaldte ”wokeisme”. Interviewet er hermed en del af en overordnet, højrenational og konservativ strategi for disruption – også i Europa.
Klik dig videre til mere fra Annegrethe Rasmussen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her