USA // ANALYSE – Susan Crawford vandt Wisconsins højesteretsvalg tirsdag i det første svingstatsvalg i Trumps anden præsidentperiode. I Floridas suppleringsvalg vandt de to republikanske kandidater til Repræsentanternes Hus. Dermed beholder Republikanerne deres lille flertal i Kongressen, og den liberale fløj har fortsat et snævert flertal på 4-3 i Wisconsins højesteret. Det er en vigtig sejr for Demokraterne, men det er alt for tidligt at juble for partiet, skriver POV’s USA-korrespondent Annegrethe Rasmussen.
SINGAPORE – ”Elon Musk has a lot of companies to run. And sometime soon he’ll have to go back to them.”
Sådan lød det i denne uge fra Donald Trump, som dermed ændrede sin tone en anelse, når det kommer til hans nyeste bedste ven og allierede – verdens rigeste mand, Elon Musk.
Sandsynligvis er det blot et spørgsmål om tid, før både Trump og det republikanske establishment indser, at Musk i virkeligheden kan være en møllesten om halsen på partiet
Bemærkningen var ikke direkte kritisk, men det var alligevel en indikation af, at selv Trump fornemmer, at Musks engagement i amerikansk politik måske er ved at løbe ind i sine egne begrænsninger.
Demokraterne vandt, og Musk – ikke Trump – tabte
Netop det blev tydeligt efter valgresultatet i delstaten Wisconsin tirsdag. Her vandt den demokratiske og liberale kandidat Susan Crawford nemt valget til delstatens højesteret med et forspring på over 10 procentpoint over sin konservative modstander, Brad Schimel, i det dyreste lokalvalg af sin slags i USA’s historie – over 100 millioner dollars.
I sin sejrstale nævnte Crawford ikke Trump ved navn, men sagde i stedet, at hun havde været ”oppe imod verdens rigeste mand”. Og da en vælger råbte ”Cheater, cheater!”, efter Schimel fortalte sine støtter, at han havde ringet til Crawford og ønsket hende tillykke med sejren, udbrød han: ”No. You’ve got to accept the results.”
Se Crawfords tale nedenfor:
Udsagnet rummer en dybere sandhed om amerikansk politik – især i de klassiske svingstater som Wisconsin, hvor vælgerne generelt ikke bryder sig om at få trukket kandidater eller holdninger ned over hovedet af udefrakommende.
Konkret betyder Crawfords sejr, at det liberale flertal på 4-3 i Wisconsins højesteret fastholdes. Det lyder måske teknisk og lokalt, men domstolen står over for sager, der har enorme konsekvenser – både for delstaten og for resten af USA
Og Elon Musk gik langt ud over, hvordan donorer normalt agerer. Han nøjedes ikke med at skrive checks bag kulisserne, som mange store donorer gør, men dukkede fysisk op i Wisconsin to gange i løbet af valgkampen. Han uddelte offentligt penge til vælgere – en million dollars til to deltagere ved et vælgermøde blot to dage før valget – og forsøgte at sætte dagsordenen ved at kritisere såkaldte ”activist judges” og opfordre folk til at skrive under på en kampagne imod dem med et løfte om 100 dollars til gengæld.
Det var en uhørt direkte intervention i et delstatsligt valg, som blev opfattet som alt for påtrængende af mange vælgere – både moderate republikanere og uafhængige. Og i en stat som Wisconsin, hvor lokal identitet og ”states’ rights” stadig betyder noget, virkede Musks tilstedeværelse nærmest kontraproduktiv. Det signal er ikke svært at læse, og dermed er det sandsynligvis blot et spørgsmål om tid, før både Trump og det republikanske establishment indser, at Musk i virkeligheden kan være en møllesten om halsen på partiet.
Et valg med nationale implikationer
Valget mellem Crawford og den konservative kandidat Brad Schimel blev fulgt intenst – ikke bare i Wisconsin, men nationalt. Det var nemlig det første store valg i en svingstat i Trumps anden præsidentperiode, og dermed blev valget set som en første tidlig indikator for vælgerstemningen frem mod næste års midtvejsvalg.
Konkret betyder Crawfords sejr, at det liberale flertal på 4-3 i Wisconsins højesteret fastholdes. Det lyder måske teknisk og lokalt, men domstolen står over for sager, der har enorme konsekvenser – både for delstaten og for resten af USA. Blandt de mest kontroversielle sager, som domstolen skal afgøre, er spørgsmålet om abort – og om en føderal lov fra før borgerkrigen, som forbyder abort i næsten alle tilfælde, stadig har gyldighed. En anden sag handler om retten til faglig organisering og kollektive forhandlinger for offentligt ansatte – en rettighed, der blev dramatisk indskrænket i Wisconsin i 2011.
Men det, der virkelig har gjort valget til en national affære, er, at domstolen kan komme til at afgøre, hvordan delstatens valgkredse tegnes op fremover. Elon Musk sagde det selv, da han forklarede sin indblanding: Domstolen kunne ”redraw voting districts in a way that might cost Republicans their majority in the U.S. House of Representatives”.
Elon Musk bidrog direkte med 22 millioner dollars til Schimels kampagne
Det satte ild under valgkampsbålet – og en uhørt strøm af donationer ind i pengefloden med retning mod Wisconsin. Ifølge Brennan Center for Justice løb valget op i over 100 millioner dollars i samlet kampagneforbrug, hvilket gør det til det dyreste valg om en juridisk stilling i en delstat i USA’s historie.
Kandidaternes kamp og de store penge
Hvis vi ser lidt nærmere på de to kandidater, har Susan Crawford en lang karriere bag sig i Det Demokratiske Parti i Wisconsin. Hun begyndte sin karriere under den tidligere guvernør Jim Doyle og arbejdede senere som privat advokat med sager for Planned Parenthood og fagforeninger samt mod delstatens strikse ID-lovgivning for vælgere. Hun blev i 2018 valgt som dommer i Dane County, hvor delstatens hovedstad Madison ligger.
Hendes modstander, Brad Schimel, er dommer i Waukesha County og tidligere republikansk justitsminister for delstaten. Han har støttet op om den gamle abortlov og forsvaret voter ID-lovgivningen. Han blev støttet massivt af det republikanske establishment i Wisconsin, og konservative milliardærer som Richard og Elizabeth Uihlein, der har gjort det til en mission at fremme en konservativ fortolkning af retsvæsenet i hele USA.
Mens Crawford modtog støtte fra bl.a. George Soros (2 millioner dollars) samt guvernør J.B. Pritzker (1,5 millioner dollars) og også fik opbakning og mindre beløb fra Planned Parenthood, Barack Obama og EMILY’s List, modtog Schimel opbakning fra ægteparret Richard og Elizabeth Uihlein (7,5 millioner dollars), Diane Hendricks (3 millioner dollars), Fair Courts America PAC og Wisconsin GOP
Elon Musk bidrog direkte med 22 millioner dollars til Schimels kampagne. Musk tilbød også penge til enkeltpersoner, der skrev under på kampagner imod liberale dommere. To vælgere fik en check overrakt af Musk på 1 million dollars.
Begge kandidater blev støttet af store nationale aktører: Mens Crawford modtog støtte fra bl.a. George Soros (2 millioner dollars) samt guvernør J.B. Pritzker (1,5 millioner dollars) og også fik opbakning og mindre beløb fra Planned Parenthood, Barack Obama og EMILY’s List, modtog Schimel opbakning fra ægteparret Richard og Elizabeth Uihlein (7,5 millioner dollars), Diane Hendricks (3 millioner dollars), Fair Courts America PAC og Wisconsin GOP.
Ingen af kandidaterne ville forpligte sig til at erklære sig inhabile i sager, hvor deres støtter var involveret. Det blev et centralt emne i valgkampen, hvor begge forsøgte at fremstå som uafhængige og professionelle, mens de samtidig tegnede modstanderen som styret af ”dark money”.
Men i sidste ende syntes vælgerne at afvise den mest aggressive, politiserende og polariserende tilgang – og det var Schimel og Musk.
Demokratisk sejr kan ikke skjule partiets alvorlige krise
For Demokraterne burde sejren ved første øjekast give anledning til jubel. Valget var på forhånd i hele pressen udråbt som dét vigtigste valg i 2025. Og det faktum, at den liberale fløj i en afgørende svingstat fastholder magten i højesteret, kan få konsekvenser ved næste præsidentvalg også. I 2020 blev Trumps påstand om, at Bidens sejr i Wisconsin skulle underkendes, nemlig blot afvist med stemmerne 4-3 netop i delstatens højesteret.
Crawfords sejr betyder også, at en dommer med erfaring fra arbejdet med abortrettigheder, stemmerettigheder og faglig organisering nu får ti år på posten. Og Elon Musk – og indirekte Trump – led da også et åbent og ydmygende nederlag.
Men bag sejrens overflade lurer krisetegnene.
Donald Trump har konsolideret magten i både parti og statsapparat med en effektivitet, som få havde forudset. Tsunamien af præsidentielle dekreter, som aldrig har været set før i USA’s historie, har sendt chokbølger gennem oppositionen
For det første var stemmeprocenten langt lavere (52 %) end ved præsidentvalget i 2024 (72,8 %) – også selvom 52 % faktisk er rekord for et sådant valg i Wisconsin.
At tallet var lavere, var præcis, som man kunne forvente, når Trump ikke selv står på stemmesedlen, og det peger på et velkendt mønster og problem for Republikanerne:
Trumps marginalvælgere er nemlig ofte underuddannede arbejderklassevælgere, som beskrives i USA som såkaldte low propensity voters. Det er vælgere, som kun møder op, når Trump selv stiller op, og deres fravær udgør et strukturelt problem for Republikanerne i valg uden Trump, hvilket også sås her og også kan blive et særdeles seriøst problem ved næste års midtvejsvalg.
Men uanset dette problem for Republikanerne og uanset, at Susan Crawfords valgsejr er en vigtig markering for den liberale lejr, er det ikke nødvendigvis et tegn på, at Demokraterne som parti står stærkt. Tværtimod. Partiet befinder sig i øjeblikket i en strategisk krise med elendige meningsmålinger, hvor det i stigende grad er blevet tydeligt, at man mangler en klar, samlende fortælling og stærke nationale ledere, der kan gå op imod det republikanske momentum.
Donald Trump har konsolideret magten i både parti og statsapparat med en effektivitet, som få havde forudset. Tsunamien af præsidentielle dekreter, som aldrig har været set før i USA’s historie, har sendt chokbølger gennem oppositionen. Mange af partiets profiler – fra guvernører til tidligere præsidentkandidater – er enten politisk udmattede eller internt uenige om retningen fremad. Flere prominente kommentatorer, herunder Ezra Klein i New York Times, har påpeget, at Demokraterne i øjeblikket ”lider under fraværet af en plan B” – altså hvad man stiller op, når Trump ikke længere bare er en trussel, men realiteten.
Derudover er der en tydelig kløft mellem partiets progressive fløj og dets moderate establishment, som senest stod glasklart frem efter Senatets godkendelse af det republikanske midlertidige budget med den demokratiske minoritetsleder Chuck Schumers beslutning om at tilslutte sig.
Wisconsin-sejren kan bedst beskrives som en taktisk gevinst midt i en strategisk ørkenvandring
Den indre splittelse gør det ikke bare svært for de demokratiske politikere, men også for partiets vælgere at samle sig omkring fælles mærkesager. Hvor venstrefløjen med stigende utålmodighed efterspørger en hård linje i spørgsmål om klima, økonomisk ulighed og krigen i Gaza, forsøger centristerne at holde fast i vælgere i forstæderne, der er mere bekymrede for inflation, indvandring og sikkerhed i byernes gader.
Det betyder, at Demokraterne – selv i deres sejre – virker mere reaktive end proaktive. Crawford-kampagnen havde succes, men i høj grad fordi modstanderen var svag og støttet af en kontroversiel figur som Elon Musk. Det er tvivlsomt, om samme strategi kan kopieres i andre delstater med mere populære republikanske kandidater og især uden Musks spektakulære indblanding.
Derudover begynder dele af den demokratiske base at miste tålmodigheden. I meningsmålinger fra bl.a. Pew Research Center og Gallup kan man se tegn på svigtende entusiasme blandt unge vælgere og ikke-hvide amerikanere – vælgergrupper, som traditionelt har været afgørende for demokratisk fremgang. Mange føler sig oversete og underprioriterede, især efter at partiet har haft svært ved at levere resultater på områder som studiegæld, boligmangel og politireform.
Wisconsin-sejren kan derfor bedst beskrives som en taktisk gevinst midt i en strategisk ørkenvandring. Den viser, at Demokraterne stadig kan mobilisere og vinde – men det kræver enten stærke lokale kandidater eller ekstern hjælp i form af republikanske fejltrin. Ingen af delene kan regnes for en langsigtet plan.
Valget i Wisconsin var med andre ord en glædelig påmindelse om, at USA’s demokrati stadig fungerer, og at vælgere kan sige nej – også til verdens rigeste mand. Men hvis Demokraterne vil vende Trumps aktuelle sejrrige bølge til et kortvarigt intermezzo snarere end et langvarigt regimeskifte, skal der mere til end enkeltsejre og jubel på valgnatten.
De skal finde en vej. Og de skal finde den hurtigt.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og