FORMUE & MAGT // KOMMENTAR – I 1960’erne var millionærer noget nær mytiske. I dag har hundredtusindvis af danskere passeret milliongrænsen i formue. Samtidig får milliardærer så stor magt, at de kan påvirke demokratiet, samfundsudviklingen og vores fælles fremtid.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
En milliard er et svimlende stort tal. Og det er netop problemet: Vi forstår det ikke. Derfor reagerer vi ikke, når superrige kan købe sig til politisk magt og påvirke fremtiden for hele kloden.
Vi mennesker har det svært med store tal. I vores hverdag forholder vi os til, at vi tjener måske 30.000 kroner om måneden, betaler 8.000 kroner i husleje og bruger 4.000 kroner på mad. Det er beløb, vi til nød kan overskue.
Hvis du havde tjent 35.000 kroner om ugen, siden Columbus opdagede Amerika, ville du stadig ikke være milliardær
Men i den offentlige debat forventes det, at vi forstår, at staten afsætter millioner på en regnemaskine – og ender med at betale milliarder. Hvem kan forholde sig til det? It-systemet til ejendomsvurderinger skulle have kostet 350 millioner, men Skat endte med at bruge 4 milliarder. Det er så absurd, at de færreste kan tage stilling til det.
Vi kan simpelthen ikke rumme store tal. Forskellen mellem en million og en milliard er enorm – men svær at begribe. En million sekunder er 12 dage. En milliard sekunder er 32 år. Det lyder vanvittigt, men regnestykket holder.
Fra Simon Spies til Mars: Millionær er ikke længere nok
Da jeg var dreng i 1960’erne, var en million en ufattelig formue. Simon Spies var millionær, og det var nærmest mytisk. Store virksomheder var 50 millioner værd, og staten brugte ufattelige 35 millioner på en motorvej over Lolland. Dengang var ”millionær” et magisk ord.
Men i dag er enhver husejer nærmest millionær. En tredjedel af danskerne har en formue over en million. Pensionister har typisk 2,5 millioner. Millionærstatus er blevet dagligdags. Derfor taler vi nu om milliardærer.
Det kan aflæses direkte i Googles nGram Viewer, som tæller, hvor ofte et ord bruges. Brugen af ordet billionaire (dansk: milliardær, red.) er eksploderet de seneste årtier, mens millionaire falder.
Du kan ikke arbejde dig til en milliard
Da jeg var barn, lød det: Hårdt arbejde kan betale sig. Sælg aviser, spar op, arbejd og gentag. Men det gælder ikke længere. Du kan ikke arbejde dig til at blive milliardær.
Et meme siger: Hvis du havde tjent 35.000 kroner om ugen, siden Columbus opdagede Amerika, ville du stadig ikke være milliardær. Det er rigtigt – jeg har regnet efter. 533 år x 52 uger x 35.000 kroner er mindre end en milliard. Det er tankevækkende.
Tage en del af den rigdom, som er skabt af fællesskabet, og investere den i noget andet end privat rumfart og politisk magt
Det handler ikke om inflation. Priserne er kun steget med en faktor 10 siden 1967. Vores købekraft er tredoblet. Men milliardærerne har fået 1.000 gange flere penge. De kan købe 100 gange så meget som 1960’ernes rigmænd – ikke på grund af priserne, men fordi uligheden er eksploderet.
De superrige lever i deres egen verden. De er blevet 100 gange rigere – men ikke fordi de arbejder 100 gange mere. De bliver rige, fordi de udnytter arbejdskraft: Kapitalisten betaler mindre i løn, end værdien af arbejdet. Det er det, der kaldes udbytning.
Når pengemagt erstatter demokrati
Når de rigeste kan købe politisk indflydelse for milliarder og sende rumskibe til Mars, er noget gået galt. Kapitalismens indbyggede ulighed er løbet løbsk. Det skaber ikke bare forargelse og uretfærdighed. Det skader tilliden til det politiske system.
Det værste er dog, at det er tech-milliardæren – ikke den demokratisk valgte politiker – der bestemmer, hvad milliarderne bruges på. Skal de gå til Mars eller til at udrydde verdens fattigdom? Det burde vi vælge i fællesskab.
Løsningen findes – men kræver mod
Løsningen er enkel: Vi kan som samfund øge beskatningen af de rige, det vil sige tage nogle af de penge tilbage, som de har stjålet fra fællesskabet. Og derefter kan vi demokratisk vælge at investere de penge anderledes, end de rige selv ville have gjort.
Siden USA fik ny præsident, er der mange små videoer og analyser, som viser, at en rimelig beskatning af superrige nemt kunne finansiere sundhed til alle amerikanere. Men før vi kan ændre noget, skal vi forstå, hvad en milliard egentlig betyder.
Selv er jeg ikke helt i mål. Men jeg er på vej. Da jeg var dreng, var en million ubegribelig. Nu ved jeg, at en million er småpenge. Derfor gider jeg ikke melde mig til Hvem vil være millionær?. Jeg venter på Hvem vil være milliardær?.
Og så vil jeg have Lasse Rimmer og Anders Lund Madsen som livliner.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og