DEBAT // POLITIK – Selvom regeringens sympatiske handleplan mod børn og unges rygning ikke er rettet direkte mod gruppen af ikke-vestlige borgere, så rammer konsekvenserne af planen, der forbyder smagsaromaer i vandpiber, denne gruppe borgere hårdt, skriver Baris Kaymaz. Vandpibecaféer er et socialt samlingspunkt og et vigtigt alternativ til den udbredte alkoholkultur her i landet.
Vi har i længere tid oplevet politiske tiltag, love og regler, der har været bredt formuleret og forankret, men som er tiltænkt at løse det, man anser for udfordringer blandt minoritetsgrupper fra ikke-vestlige lande.
24-årsreglen, særlige opholdskrav i forhold til at modtage offentlige ydelser, rigide krav i forhold til at opnå statsborgerskab, maskeringsforbud tilsigtet kvinder i en bestemt religiøs beklædning og opdeling af socialt belastede boligområder og ghettoer, hvor ikke-vestlig etnicitet er det afgørende skel, er blot nogle eksempler.
Jeg kan slet ikke forestille mig, hvilken reaktion det ville medføre, hvis øl og vin blev forbudt i et land, hvor alkohol er en billet til det sociale fællesskab
Det sidste skud på stammen er handleplanen mod børn og unges rygning, som overvejende er et dybt sympatisk tiltag, der skal søge at nedbringe antallet af unge tobaksrygere ved hjælp af skærpet forbud mod reklamer for tobak, e-cigaretter og nikotinprodukter, røgfri skoletid, styrket alderskontrol og strengere straffe for salg til unge under 18 år. Samtidig giver planen kommunerne bedre forhold for at tilbyde hjælp til rygestop for målgrupper, der endnu skal defineres nærmere.
Selvom denne handleplan, modsat de nævnte eksempler i indledningen, ikke retter sig mod en bestemt gruppe af etniske minoriteter, så er der for mig et iøjnefaldende uigennemtænkt element, der har særlige konsekvenser overvejende for unge med ikke-vestlig baggrund.
[expander_maker id=”4″ more=”Læs mere” less=”Læs mindre”]
Handleplanen fremfører, udover de allerede nævnte tiltag, nemlig også et forbud mod aromaer, altså frugtsmage, i vandpibetobak (og i e-cigaretter), da disse kan øge risikoen for at lokke nye unge rygere til. Det kendetegnende ved vandpiberygning er, at tobakken smager af andet end røg, hvilket vil sige, at forbuddet i sidste ende retter sig mod vandpiberygning i det hele taget.
”Samtidig opstår der kulturer omkring vandpiberygning, der også kan lokke flere unge rygere til”, står der, efter min mening sært formuleret, i den ‘nationale handleplan mod børn og unges rygning’, som Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet står bag. Mon det er de samme kulturer som opstår til fester med alkoholindtag?
En billet til fællesskabet
Mange unge med ikke-vestlig baggrund har ikke samme tendens, interesse eller lyst til at tage på bar eller diskotek og indtage alkoholiske drikke i weekenderne. For mange unge kvinder og mænd med ikke-vestlig baggrund er vandpiberygning og dét at besøge og have social omgang på vandpibecaféer alternativet til fest og farver på alskens cocktailbarer og diskoteker med alkoholindtag.
En af konsekvenserne bliver derfor – efter min vurdering – at man fjerner det sociale alternativ for denne gruppe mennesker. For nogles vedkommende vil det betyde en forringelse af det sociale liv, at dette alternativ pludselig ikke eksisterer og for nogle, frygter jeg, vil det betyde, at de søger henimod andre (endnu mere) usunde fællesskaber.
Det har allerede vakt stor opsigt og bekymring blandt mange vandpibecafé-gæster (og erhvervsdrivende indenfor området) på de sociale medier, herunder er der taget initiativ til et borgerforslag om at trække det kommende forbud tilbage.
Handleplanen og dens forbud sigter ikke mod gruppen af ikke-vestlige borgere, men konsekvenserne af den gør, da det er denne gruppe af mennesker, der bliver hårdest ramt
Jeg kan slet ikke forestille mig, hvilken reaktion det ville medføre, hvis øl og vin blev forbudt i et land, hvor alkohol er en billet til det sociale fællesskab. Et socialt fællesskab, som mange med ikke-vestlig baggrund ikke ønsker at deltage i og desuden har ringere vilkår for at deltage i. Hvad enten det skyldes, at man ikke kan eller har lyst til at drikke alkohol, eller fordi man oplever ikke at blive lukket ind på eksempelvis diskoteker.
Det er derfor selvsagt et krænkende tiltag for de mange mennesker, som i weekender og ved festlige lejligheder primært besøger caféer i vennegrupper for at lade en frugtsmagende vandpibe gå på omgang.
Jeg tænker ikke, at aftalepartierne har sat sig ned og aktivt tænkt, hvordan de kan forringe det sociale liv for en stor gruppe af unge med ikke-vestlig baggrund, men i et politisk klima, hvor love fremsættes med det mål at hjælpe/straffe samme gruppe, så er oplevelsen diskriminerende – også selvom hensigten i udgangspunktet ikke er det. Handleplanen og dens forbud sigter ikke mod gruppen af ikke-vestlige borgere, men konsekvenserne af den gør, da det er denne gruppe mennesker, der bliver hårdest ramt.
Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde
Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.
Foto: Unsplash
[/expander_maker]
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
