SAMTYKKELOV // DEBAT – Samtykkelovgivning er ikke farligt for retssikkerheden, siger organisationen ‘Everyday Sexism Project Danmark’, der ønsker, at samtykke skal indføres i dansk lov. Hvad er det modstanderne er bange for, spørger organisationens forperson Anja Ellen Grue. Lovgivning er kun et problem for dig, hvis du ikke ønsker, at sex skal baseres på frivillighed.
Everyday Sexism Project Danmark (ESPD) får ofte henvendelser fra kvinder, som har været udsat for seksuelle overgreb. Noget af det, der betyder allermest for dem, er at blive mødt med respekt og omsorg. Hos deres familie og nære selvfølgelig men også i retssystemet.
I stedet oplever mange, at de mødes med mistro, og at deres oplevelser bagatelliseres.
Som loven er formuleret i dag, har vi i princippet sagt ja til sex med hvem som helst – indtil vi siger nej. Lige nu skal der nemlig være involveret vold eller trusler om vold, før man kan dømme for voldtægt
Der sættes spørgsmålstegn ved deres opførsel, deres ”signaler”, og om de ikke bare vil have opmærksomhed. Ikke mindst om de gjorde nok modstand. Blev der nu også sagt tydeligt fra – eller er det bare fordi, de efterfølgende har fortrudt?
Lovgivningen er ikke tidssvarende
Everyday Sexism Project Danmark ønsker, at manglende samtykke skal indføres i dansk lov, som grundlag for at dømme for voldtægt.
Som loven er formuleret i dag, har vi i princippet sagt ja til sex med hvem som helst – indtil vi siger nej. Lige nu skal der nemlig være involveret vold eller trusler om vold, før man kan dømme for voldtægt.
At indføre samtykke i lovgivningen betyder blot, at vi flytter fokus fra ’nej’ til ’ja’.
Med andre ord betyder det, at vi som samfund anerkender, at sex er baseret på frivillighed og gensidighed.
Det er nemlig ikke så svært det med samtykke. Vi gør det hele tiden, i alle mulige situationer. Og det kræver ikke, at man ”underskriver en kontrakt”
Når undersøgelser viser, at det er en normal reaktion at ”fryse” i gerningsøjeblikket, så nytter det ikke noget, at det vægtigste argument for at få en overgrebsperson dømt, er, at man sagde nej, og at man kæmpede imod på en måde, som er genkendelig for alle andre.
Sex er ikke fravær af modstand, men en tilstedeværelse af gensidighed og opmærksomhed på hinanden. Og det er der heldigvis utroligt mange, der sagtens kan finde ud af hver eneste dag rundt om i de danske hjem.
Det er nemlig ikke så svært det med samtykke. Vi gør det hele tiden, i alle mulige situationer. Og det kræver ikke, at man ”underskriver en kontrakt”, som synes at være den foretrukne måde at afvise samtalen om samtykke under dække af humor.
I Storbritannien har kravet om samtykke været indskrevet i lovgivning siden 2003, og det har fungeret upåklageligt – også uden kontrakter – og det samme gør sig gældende i flere andre europæiske lande.
Briterne har lavet den nu verdensberømte video “Tea Consent”, hvor det ved hjælp af en te-driknings-analogi (det er jo Storbritannien) på en let og forståelig måde gøres meget klart, hvad samtykke går ud på. Billeder siger ofte tingene bedre end ord:
Hvordan samtykke?
Samtykke kan gives mundtligt og kropsligt, og det skal gives kontinuerligt.
Dvs. at hvis du er sammen med en partner, som er fuld eller sover, så kan vedkommende ikke give samtykke.
Selvom du tidligere har været sammen med en person, eller personen har været sammen med en anden, så skal du stadig have samtykke, hvis du vil have sex med personen.
Hvis du fx er sammen med en partner, som pludselig ligger helt stille og ikke siger nydende lyde, så stopper du og spørger, om det er godt/okay, eller om I skal prøve noget andet/stoppe helt.
Hvis det handler om noget, der kan være grænseoverskridende, så aftaler man på forhånd et tegn for at stoppe.
Hvorfor møder samtykkelovgivning modstand?
Meget af den modstand, ESPD præsenteres for, udspringer af en ubegrundet frygt for falske anmeldelser: ”Så kan en kvinde jo bare anmelde en mand for voldtægt som hævn”, lyder det fx
Men der er intet belæg for at sige, at kvinder bruger anmeldelser af voldtægt som hævn eller fordi de ’fortryder’.
Det er fx en ret udbredt misforståelse, at konsekvensen af samtykkelovgivning bliver omvendt bevisbyrde… Det er dog ikke sandt. Det vil stadig være anklagemyndigheden, der har bevisbyrden, hvilket er udgangspunktet i strafferet generelt
I 2015 viste en undersøgelse fra YouGov, at 40% af danskerne overvurderer antallet af falske voldtægtsanmeldelser. For det første kan vi berolige med, at kun lidt over 7% af anmeldelser om voldtægt er falske, og heri er indregnet anmeldelser, som ikke har en bestemt person udpeget, samt anmeldelser, der trækkes tilbage, endda selv hvis ofret er blevet truet, og derfor ikke længere tør stå ved anmeldelsen.
Hvis vi skal tale om risici for falske anmeldelser, så er det helt andre tal, vi skal regne med.
En undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd i 2009 undersøgte 1.364 sager om voldtægtsanmeldelser. Af undersøgelsen fremgik det, at 10-15 mænd årligt blev falsk anmeldt og derfor sigtet (og de fleste sager blev opklaret indenfor få uger). Hvis vi forsigtigt skønner, at der i Danmark finder 1 million frivillige samlejer sted om året, som involverer mænd, så betyder det at man(d), har en risiko på 0,0015% for at blive anklaget falsk for voldtægt.
Andre frygter et skred i retssikkerheden for mænd. Det er fx en ret udbredt misforståelse, at konsekvensen af samtykkelovgivning bliver omvendt bevisbyrde: ”Så er det ikke længere anklageren, der skal bevise, at der er begået en forbrydelse, men den anklagede som skal bevise, at vedkommende ikke har gjort det.”
Det er dog ikke sandt. Det vil stadig være anklagemyndigheden, der har bevisbyrden, hvilket er udgangspunktet i strafferet generelt.
Følgen af samtykkebaseret lovgivning er, at bevistemaet vil ændres fra at fokusere på, om ofret nu også har gjort modstand, og om gerningspersonen derfor havde grund til at tro, at offeret ”indvilligede” pga. vold eller trusler om vold – til at fokusere på om gerningspersonen havde grund til at tro, at offeret havde givet samtykke.
Og det er lige præcis den ændring, som er afgørende.
Spørgsmålet om forsæt
Så er der spørgsmålet om forsæt. Mange tror, at hvis man ændrer til samtykkelovgivning, så vil en tiltalt kunne dømmes, selvom personen ikke kunne vide, at partneren ikke havde lyst. Heller ikke dette er rigtigt. Den type lovgivning kaldes ”uagtsom voldtægt”, og det er noget ganske andet end samtykke.
I Norge har man indført uagtsomhedsbestemmelse i lovgivningen, og den har desværre ikke resulteret i flere domme, men i at selv grove voldtægter dømmes efter den svagere paragraf. ESPD støtter ikke indførelsen af uagtsom voldtægt i lovgivningen. Straffeloven vil derfor fortsat være indrettet til fordel for en tiltalt.
Som den mangeårige anklager Anne-Birgitte Stürup forklarede i Radio 24/7 den 10. juni, så betyder en frikendelse ikke altid, at den tiltalte er uskyldig. Retssystemet er indrettet således, at de fleste lodder ligger i den tiltaltes vægtskål, fordi: 1) anklagemyndigheden har bevisbyrden (hvilket er helt, som det skal være i et retssystem) og 2) der må ikke være nogen som helst tvivl ved domsfældelse.
Det system har vi, fordi vi hellere, med anklagerens ord, vil sætte hundrede skyldige fri end dømme en uskyldig. Det betyder desværre, at en person kan lyve sig fri eller være dummere end gennemsnittet og derfor gå fri, fordi vedkommende skal have forsæt til gerningen, hvilket er uhyre svært at bevise.
Man kan godt give en person nøglerne til sin bil den ene dag, og kræve at personen ikke bare tager den uden at spørge en anden gang… Det kan retssystemet godt håndtere – også selvom det ikke er let
I Everyday Sexism Project Danmark håber vi, at samtykkelovgivning kan rette op på denne tilgang ved at ændre bevistemaet som beskrevet ovenfor. Vi har brug for, at samfundet giver en klar udmelding om, at samleje kun er sex, hvis der er samtykke – ellers er det overgreb. Det kan man kalde symbollovgivning, men en lov er altid et symbol. Det er et symbol på, hvad vi som samfund og kultur mener er rigtigt og forkert.
Nogle mener, at det bliver for svært for vores retssystem at håndtere et krav om samtykke. Til det kan man sige at folk burde læse paragraf 276:
”For tyveri straffes den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse.”
Her er ingen, der taler om kontrakter eller gråzoner eller manglende retssikkerhed, hvis det er påstand mod påstand.
Man kan godt give en person nøglerne til sin bil den ene dag, og kræve at personen ikke bare tager den uden at spørge en anden gang.
Det kan retssystemet godt håndtere – også selvom det ikke er let.
Støt samtykkelovgivning
Everyday Sexism Project Danmark har igennem længere tid indsamlet underskrifter for at få ændret lovgivningen. Vi har sendt forslaget til politikerne, og vi håber, at de snart tager førertrøjen på og får gennemført den samtykkelovgivning, som Danmark faktisk er forpligtet på siden ratificeringen af Istanbulkonventionen i 2014.
Hvis du synes, det er vigtigt, at loven afspejler at sex skal være frivilligt og handle om gensidighed, så er en lovændring vigtig. Du kan støtte forslaget ved at skrive under her.
Everyday Sexism Project Danmarks bestyrelse er:
Anja Ellen Grue
Iben Hendel Philipsen
Asrin Mesbah
Maria Grand Rasmussen
Linda Meta Korsholm
Zen Donen
Topfoto: Pexels.com
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
