opholdstilladelse Noor

Historien om Noor og hendes opholdstilladelse – hvorfor skal hun behandles sådan?

i Politik & Samfund/Debat af
OPHOLDSTILLADELSE & INTEGRATION // DEBAT – Den pligtopfyldende og hårdtarbejdende 25-årige studerende, der kom til Danmark ved familiesammenføring som baby, må hvert tredje år fortsat søge om 3 års forlængelse af sin opholdstilladelse. Noor må stadig indordne sig under at være udelukket fra visse demokratiske rettigheder, selvom hun bidrager til den kollektive velfærdsstat. Hun kæmper for at blive en del af medborgerskabet, men rammes ubarmhjertigt af skiftende regeringers nye krav til at opnå permanent opholdstilladelse. “Hvorfor skal min veninde behandles sådan?” – spørger lærer og pædagogisk antropolog Nilgün Erdem.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Det her er min veninde, Noor Al Senyani. Hun er en 25 årig dansk-yemenit, som er socialrådgiver-studerende og arbejder ved Lærernes A-kasse.

Danmark har været hendes hjem siden 1996, hvor hun blev familiesammenført, da hun var 10 måneder gammel. Hvert tredje år skal hun søge om 3 års forlængelse af sit ophold.

opholdstilladelse Noor
Den 25-årige dansk-yeminit Noor Al Senyani ønsker at blive en medborger i Danmark. Hun kom til landet som spæd, da hendes familie blev sammenført.

I 2013 søgte hun om såkaldt selvstændigt opholdsgrundlag (permanent opholdstilladelse), fordi hun fyldte 18 år.

Men hun fik afslag på sin ansøgning, fordi hun havde afbrudt sin uddannelse. På det tidspunkt arbejdede hun som pædagogmedhjælper, mens hun overvejede, hvilken egentlig uddannelse, hun ville tage. Det var vel meget normalt for en ung person, tænkte hun, og hun anede ikke, at uafbrudt uddannelse var og er et krav, hvis man skal opnå en permanent opholdstilladelse i Danmark.

Det fandt hun så ud af, for i Udlændingestyrelsen blev der lagt vægt på, at hun ikke opfyldte dette krav om, at man ikke må afbryde sin uddannelse. Noor måtte med andre ord ikke afholde et sabbatår ligesom sine klassekammerater, hvor flere rejste til USA eller Australien.

Bidrager til den kollektive velfærdsstat, men er alligevel udelukket

Som ung var hun imidlertid ikke lige så påvirket af forskelsbehandlingen, som hun er i dag.

Det er hun blevet, og hendes historie handler i sidste ende om følelsen af at være udelukket fra den danske medborgerskabsfølelse.

Noor kan ikke stemme ved folketingsvalget eller ved borgerforslag. Hun kan ikke rejse så frit, som vennerne kan med deres danske pas. Hun kan heller ikke købe hvidevarer eller en cykel på afbetaling, så længe hun har den midlertidige opholdstilladelse.

Samtidig ændrede Venstre-regeringen i udlændingeloven. Det fik store konsekvenser for Noor

Heldigvis har Noor venner, der hjælper hende. Venner, der ligesom hende selv dækkede op til frokost i børnehaven. Venner, som sammen med hende dimitterede fra 9. klasse med karameller i hånden. Men også venner, der har haft andre rettigheder og friheder, end hun har haft.

Noor begriber ikke, at mennesker som hende selv, der bidrager til foreningslivet, betaler skat og bidrager til den kollektive danske velfærdsstat, ikke kan få de samme demokratiske rettigheder som andre unge på hendes alder. I stedet bliver hun konstant konfronteret med, at hun ikke er ligestillet med sine medstuderende og med kollegerne.

Efter Noors første afslag på permanent opholdstilladelse i 2014 besluttede hun sig for at vente nogle år for at få mere på sit CV. Siden afslaget havde hun en del arbejde og tog en HF-eksamen. Hun blev derefter optaget på socialrådgiverstudiet.

Ny regering, nye regler og endnu længere udsigt til at få opholdstilladelsen

Samtidig ændrede Venstre-regeringen i udlændingeloven og det fik store konsekvenser for Noor. For at søge om permanent opholdstilladelse kræver det nu 3.5 år med uafbrudt arbejde, dvs. ingen pauser. Men Noor er begyndt på studiet og arbejder på deltid som mange andre studerende.

Nu kan hun først søge om permanent opholdstilladelse, når hun er færdiguddannet socialrådgiver og arbejder på fuldtid, medmindre reglerne bliver ændret.

Noor vil gerne have sin historie frem, fordi hun er en pligtopfyldende og hårdtarbejdende medborger, der ikke har de samme demokratiske friheder som sine jævnaldrene.

Det er Noors håb, at hun ved at dele sin historie kan finde frem til andre unge, der har lignende udfordringer med opholdstilladelse type C. Man kan dele sin beretning om at stå udenfor på Facebook-siden Udenfor.


LÆS MERE I POV OM OPHOLDSTILLADELSE HER


Fotos: Noor Al Senyani. Fotograferet af Nilgün Erdem

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Nilgün Erdem er folkeskolelærer og kandidat i pædagogisk antropologi. Hun er forfatter til den feministiske digtsamling "Pudder og Ph.D.er" (2017).

Seneste artikler om Politik & Samfund