prekariatet Dorte Palle

Dorte Palle alene: Velkommen til prekariatet

i Business/Arbejdsmarked/Bøger af
BOGUDDRAG // POV BUSINESS – “Jeg tænker, at telefonen vel snart vil ringe med et eller andet lukrativt tilbud, jeg ikke kan sige nej til. På en måde hygger jeg mig fint med det. Jeg tager det som en oplevelse. Et sociologisk feltstudie ud i ledigheden med mig selv som case.” CCO i Rakkerpak Productions og selvstændig konsulent, Dorte Palle, har skrevet en bog om vejen fra opstart til succesfuld iværksætter. POV har fået lov til at bringe et uddrag.

Min første måned som arbejdsløs. Hvor jeg netværker til den store guldmedalje og drikker mig manisk i kaffe. Hvor jeg begynder at skrive panisk rundt, så jeg lander min første opgave. Hvor jeg får at vide, at jeg har spildt 20 år af mit liv og finder ud af, at jeg er teknikhandicappet.

Prekariatet – Er det nu pludselig mig?

Det er den første mandag i januar. Jeg læste engang et (sikkert ikke særlig pålideligt) sted, at det rent statistisk er den dag, hvor flest mennesker begår selvmord. Jeg har lige afleveret mit speciale på min MBA. Hvis jeg består, skal jeg have en flot sort firkantet hat på til sommer. Det er et år siden, jeg forlod mit faste arbejde, fordi jeg var blevet optaget på min drømmeuddannelse: en MBA i Creative Leadership i Berlin.

Jeg havde endda søgt og fået et scholarship, så der nu var en mulighed for, at jeg kunne få det til at hænge sammen økonomisk, hvis jeg oveni brugte alt, hvad jeg havde på kistebunden.

Så de første 12 måneder efter jeg kvittede mit job – hele 2018 – dedikerede jeg udelukkende til at læse og skrive og rejse frem og tilbage mellem Berlin og min familie i København, der består af min mand, en dreng på 11, en pige på 7 og min mands store søn.

Jeg har ingen ide om, hvad jeg skal tage mig til. Det er på en måde en dejlig følelse. Jeg har haft vanvittig travlt, siden jeg som 13-årig blev formand for Hvidovre Fælleselevråd. Der har simpelthen ikke været en pause siden

Hen mod slutningen af min uddannelse fik jeg tilbudt et nyt job på en anden radiokanal, hvor jeg skulle starte her i januar 2019, når jeg var færdig med uddannelsen. Men kontrakten blev pludselig annulleret. Jeg fik et opkald om, at de desværre ikke kunne ansætte mig alligevel. Jeg var paranoid og troede, at jeg var fuldstændig blacklistet i den danske mediebranche for evigt.

Sandheden er nok nærmere, at det skyldtes politiske medieforhandlinger, der resulterede i et udbud, som kanalen endte med at tabe, så den måtte lukke. Men pludselig stod jeg uden noget job på hånden og så frem til et 2019, hvor jeg ingen ide havde om, hvad jeg skulle med resten af mit arbejdsliv. Det hører med som forudsætningen for bogens begyndelse. Fordi det kan virke lidt mærkeligt, nærmest stupidt og uansvarligt, at kaste sig ud i livet som selvstændig fra den ene dag til den anden – uden nogen som helst plan og uden penge på kontoen.

Med en frygt for aldrig nogensinde at få et job igen og med et selvværd, der var lige til at lukke op og skide i. Men det er altså her, at I skal møde mig første gang. Jeg går ind i et nyt år – 2019 – med en fuldstændig blank kalender. Jeg skal simpelthen INGENTING!

Jeg har lige afleveret ungerne i skole. Min mand er kørt på arbejde. Jeg er bare trasket tilbage til lejligheden. Vi bor ved søerne i København, og det er frostvejr, men ikke nok, til at søerne fryser til is. Jeg laver mig en kop kaffe og tænder for computeren i stuen.

Jeg er officielt arbejdsløs. Jeg smager lidt på ordet. Det lyder ikke rart. Men man kunne jo vende det om: Jeg er endelig løst fra mit arbejde!

Jeg har ingen ide om, hvad jeg skal tage mig til. Det er på en måde en dejlig følelse. Jeg har haft vanvittig travlt, siden jeg som 13-årig blev formand for Hvidovre Fælleselevråd. Der har simpelthen ikke været en pause siden, føles det som. Altid en dagsorden, der skulle laves, lektier, der skulle ordnes, og senere udsendelser, der skulle udkomme. Igen og igen og igen. Nu er her stille. Det er befriende dejligt!

Så skal jeg bare lige finde ud af, hvad jeg skal gøre af mig selv. Skal jeg gå i gang med at søge jobs? Eller skal jeg prøve, om jeg kan starte noget op?

Det er planen, at jeg lige kan tulle lidt rundt og afsøge muligheder. Jeg tænker, at telefonen vel snart vil ringe med et eller andet lukrativt tilbud, jeg ikke kan sige nej til. På en måde hygger jeg mig fint med det. Jeg tager det som en oplevelse. Et sociologisk feltstudie ud i ledigheden med mig selv som case.

prekariatet Dorte Palle

Arbejdsløs – Løst fra arbejde

Den første uges tid i frihed er skøn. Jeg nyder at kunne gøre, hvad der passer mig i mit eget tempo. Det er en utrolig følelse af frihed. Jeg er officielt arbejdsløs. Jeg smager lidt på ordet. Det lyder ikke rart. Men man kunne jo vende det om: Jeg er endelig løst fra mit arbejde! Jeg kunne blive selvstændig? Sikke da et skønt ord.

At kunne selv. Det tror jeg godt, at jeg kunne vænne mig til. Jeg skriver noget på Facebook om min situation; at sidde her og ikke ane, hvad man skal stille op med sit arbejdsliv. En tidligere kollega svarer hurtigt: “Velkommen til prekariatet!”

Der er noget, der ulmer i mulden på det danske arbejdsmarked i disse år. Et stigende antal danskere bliver ansat på korte kontrakter uden overenskomster – også de højtuddannede, dem med chefstillinger eller et langt arbejdsliv bag sig

Jeg kender ikke ordet og må slå det op. Og bliver så flov, da jeg opdager, hvad det dækker. Jeg husker brudstykker af samtaler og artikler og radioudsendelser med diskussioner om vores arbejdsmarked. Jeg har simpelthen bare ikke hørt efter. Det har ikke interesseret mig. Det gør det nu! Også i den grad!

Jeg researcher og undersøger og læser alt, hvad jeg kan komme i nærheden af, om prekariatet. For det er åbenbart mig nu.

Der er noget, der ulmer i mulden på det danske arbejdsmarked i disse år. Et stigende antal danskere bliver ansat på korte kontrakter uden overenskomster – også de højtuddannede, dem med chefstillinger eller et langt arbejdsliv bag sig. Sociologer kalder det “prekariatet”. En højtuddannet underklasse, der gælder alle samfundsgrupper. Både de unge, der er på vej ind, de midaldrende, der vokser sig ud, og de ældste, der kæmper for at beholde deres plads.

Ordet er sammensat af “prekær”, der betyder usikker, og slutningen af ordet “proletariat”. Prekariatet er en ny klasse af mennesker, som er ansat i skiftende løse jobs og derfor lever et usikkert og udsat liv i periferien af arbejdsmarkedet, hvor de typisk ikke har mulighed for at spare op til pension eller for at få løn under sygdom og lignende. At blive en del af prekariatet er altså ikke vores egen skyld – det er samfundets skyld, som bandet TV2 har messet for os, siden vi var små – men det er i den grad vores problem.

I Danmark har vi traditionelt været skærmet mod ulemperne ved de frie markedskræfter, fordi vi har haft stærke fagforeninger og en arbejdsmarkedsmodel, der har fungeret som sikkerhedsnet under de mest udsatte på arbejdsmarkedet. Men den danske model er i øjeblikket udfordret af en tendens til, at et stigende antal bliver ansat på korte kontrakter uden overenskomster.

Der er også en stor eksistentiel usikkerhed forbundet med at springe ud i noget helt nyt. Det kan være, at den forestilling, man havde om, hvad man nu skulle ud at erobre verden med, viser sig at være sværere, end man troede

Mens jeg skriver dette, kan jeg se, at stavekontrollen ikke vil godkende “løstansatte” – den foreslår mig at rette det til fastansatte. Det siger måske det hele. Arbejdsmarkedet ændrer sig. Og vi er mange, der skifter spor fra faste jobs til et stadigt mere iværksætterorienteret, selvhjulpen, arbejde-fra-hvor-du-er-arbejdsliv.

Enten fordi omstændighederne tvinger os til det – eller fordi vi selv føler trangen til at springe ud i det. Det kan være en befriende kraft, og der er mange, der går og drømmer om at blive uafhængige, enten ved at starte deres egen virksomhed, blive konsulenter eller freelancere.

Men der er også en stor eksistentiel usikkerhed forbundet med at springe ud i noget helt nyt. Det kan være, at den forestilling, man havde om, hvad man nu skulle ud at erobre verden med, viser sig at være sværere, end man troede. For hvordan skal man rent faktisk tjene penge på at gøre det, man elsker?


Dorte Palle: Dorte Palle Alene – Endelig selvstændig
Gads Forlag, er udkommet


LÆS MERE POV BUSINESS HER


Topfoto: Bogomslag

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Dorte Palle, f. 1974, er selvstændig konsulent, CCO i Rakkerpak Productions og grundlægger af Nordic Podcast Academy. Som 20-årig blev hun optaget på talentholdet i DR som vært på det legendariske P4 i P1 og har siden produceret et hav af reportager dokumentarer og features. Hun er medforfatter til Podcast (2020) og Podcastbogen (2019).

Seneste artikler om Business