TEATER // ANMELDELSE – Readingen Don’t Mention the War er et godt eksempel på, hvad en festival som CPH Stage kan. Vi kommer med i maskinrummet og ser noget, der ikke er helt færdigt, og ser skuespillerne midt i den kreative proces. Og så kan vi gætte på, hvad der måske ender med en egentlig opsætning. Og her meget passende på engelsk.
Hvis nogen siger, at du ikke må tænke på en lyserød elefant … hvad kommer du så til at tænke på? På samme måde kan man sige, at de tre dramatiske short plays, der udgør Don’t Mention the War, handler om det, vi ikke taler om. Elefanten i rummet, som vi også siger. Derudover er de meget forskellige.
Cats and Dogs tager billedet af Storbritanniens EU-medlemskab som et ægteskab, der ender i skilsmisse med Brexit, meget bogstaveligt. En ung engelsk mand og en ung dansk kvinde møder hinanden umiddelbart inden nytår 1973 og går sammen ind i EU (eller EF, som det hed dengang).
Det handler også om at hænge fast i en drøm
Der er en løbende kæledyremetafor i nogle digte, den unge mand skriver, om kattes og hundes respektive troskab over for deres mennesker. Derover kommer han faktisk til at nævne krigen – 2. verdenskrig, hvor englænderne var de sejrende helte. Og sådan fortsætter det i lidt over 40 år i en let humoristisk tone. Men ja, 50 % af alle ægteskaber ender i skilsmisse.
Everybody love a winner
Anden del hedder The Falkland War, men det er nu en krig, som englænderne elsker at tale om – England-Argentina 1-0. Bortset fra at aktørerne er henholdsvis en lidt kedelig, midaldrende brite, der er ved at skrive en begravelsestale for en arvetante – hvis far drev en pub under krigen (igen WW2) – mens hun er en fyrig argentiner.
Ikke at vi kan forvente, at de nogensinde skal blive enige om, hvem Falklandsøerne/Malvinerne tilhører, men det er et meget godt billede på den konstante krig mellem dem med ord, skakspil og besiddelse af den ene og den anden stol.
Men det handler også om at hænge fast i en drøm. Netop den drøm om storhed, imperium og Splendid Isolation, der førte til Brexit.
Really don’t mention the war
Jeg mistede ganske vist tråden til Brexit – og krigen – i den tredje reading i Don’t Mention the War med titlen On the Rocks, som til gengæld er noget af en gyser. Hvis vi vel at mærke køber ind på den grundlæggende præmis, som vender tidsrejseplottet lidt på hovedet.
Fremtiden er usikker for os alle. Måske især efter Brexit
En mand sidst i 40’erne lader sig fryse ned, for at kunne blive genoplivet, når hans veninde, der er først i 20’erne, har nået nogenlunde hans alder. Som sømanden, der stævner ud og beder pigen vente. Og forventer hun vil gøre det i 20 år.
Og så ser vi helt bort fra risikoen for, hvad der ellers kan ske, mens vi ligger på køl, og det faktum, at vi ikke ved, om der er nogen til at tø os op om 20 år. Eller til at møde os. Fremtiden er usikker for os alle. Måske især efter Brexit.
International forståelse
Selv om skuespillerne har manuskriptet i hånden, formår de at spille skuespil. Det er en staged reading med foregående prøver og instruktion – ovenikøbet med musikledsagelse og regibemærkninger. Skuespillerne er meget veloplagte og klar til at spille videre trods fejllæsninger.
Måske skal vi se ni forestillinger, som vi hader eller i hvert fald ikke begejstres af, for at få lov til at møde det, der virkelig rammer og rører
Hver især er de tre stykker i Don’t Mention the War scenens svar på noveller og genremæssigt forskellige. Måske på grund af formen med Cats and Dogs som den mest vellykkede.
Det er nok lidt teaternørdet at se det spændende i den skabende proces, men bag alle kunstværker er der utallige skitser. Uden skitserne, hvoraf mange bliver krøllet sammen og normalt ikke ses af nogen, ingen stor dramatik. Eller som Frederik Cilius sagde til “talken” Haters Gonna Hate i søndags, måske skal vi se ni forestillinger, som vi hader eller i hvert fald ikke begejstres af, for at få lov til at møde det, der virkelig rammer og rører.
Derudover spiller Don’t Mention the War i regi af HIT International Theatre Arts, som spiller på engelsk med et blandet cast af engelske og danske skuespillere. I Don’t Mention the War med et godt stænk af den berømte britiske humor. Alle medvirker i dette tilfælde uden honorar og til fordel for Goldschmidts Musikakademi, der stiller musikundervisning til rådighed for flygtningebørn og udsatte.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
