HONG KONG // ANALYSE – Man troede dårligt, at centralmagten i Beijing kunne trække flere tænder ud på det tidligere så dynamiske, energiske og – omend ganske beskedent dog – svagt voksende demokratiske Hong Kong. Men det klarer Beijing fint, skriver Mette Holm om den kinesiske region, der indtil for 10 år siden havde den frieste presse i Asien, men i dag ser ytringsfrihedens rammer blive stadigt mere snævre.
Inden for de seneste uger har eksemplerne hobet sig op. Senest med dommen over den fremtrædende medie- og forretningsmand Jimmy Lai for trusler mod Kinas nationale sikkerhed, få uger forinden den nærmest latterligt lave deltagelse ved parlamentsvalget til LegCo og kort før dét Beijings reaktion på den katastrofale ildebrand i et boligkompleks, der kostede mindst 159 mennesker livet.
Jimmy Lai, fremtrædende medie- og forretningsmand i Hong Kong, blev mandag kendt skyldig i alle tre anklager for trusler mod Kinas nationale sikkerhed. En sejr for centralmagten i Beijings massive undertrykkelse af borgerne i Hong Kong – og et smerteligt nederlag for de selvsamme borgere, selvom det efterhånden er blevet svært at se, hvordan det kan blive værre.
Både centralmagten i Beijing og Hong Kongs leder, John Lee, erklærede, at dette valg var vigtigere end det forrige. Hvori fremgangen bestod, uddybede han ikke
Det har i sandhed været nogle rædsomme uger for Hong Kong; 26. november brændte syv af otte boligblokke i Wang Fuk Court i Taipo – hjem for mindst 4.600 mennesker.
Det var Hong Kongs værste ildebrand, siden flammerne åd skurbyslummen i Shek Kip Mei juleaften på klippesiderne oppe i Kowloon for 70 år siden, hvor 53.000 flygtninge fra den kommunistiske magtovertagelse i Kina havde slået sig ned – og dermed blev hjemløse på ny.
Hong Kong: kun for patrioter
Den 7. december var der valg til Hong Kongs Mickey Mouse-parlament, LegCo, som den efterhånden ret tandløse Hong Kong-avis South China Morning Post udråbte til en sejr for demokratiet, fordi 31,9 pct. stemte, og valgdeltagelsen ved valget i 2021 kun var 30,2 pct.
Valget i år var blot anden gang, beslutningen fra Kinas parlament i Beijing, Den nationale Folkekongres, om at kun statsanerkendte patrioter er valgbare til Hong Kongs parlament, var i brug.
Reglen, der end ikke er formuleret eller nedskrevet for Fastlandskina, omend det samme gælder dér, blev indført i 2021. Resultatet var, at valgdeltagelsen i Hong Kong dét år kun var godt halvdelen i forhold til det sidste tilnærmelsesvist frie, demokratiske valg til LegCo i Hong Kong i 2016. Det er i dét lys, årets beskedne valgdeltagelse skal ses som en succés.
Både centralmagten i Beijing og Hong Kongs leder, John Lee, erklærede, at dette valg var vigtigere end det forrige. Hvori fremgangen bestod, uddybede han ikke.
Hong Kongs valgsystem var i forvejen løjerligt udemokratisk, fordi medlemmer af visse befolkningsgrupper har mere end én stemme. Kun 20 af LegCo’s 90 medlemmer er valgt i fem geografiske valgkredse, som vi kender dem i Danmark (det svarer til 22 pct. direkte valgte i år mod over 50 pct. i 2016).
40 medlemmer vælges af en 1.500 personer stor Beijing-udpeget valgkomité, 30 af funktionelle valgkredse, fx advokater og andre privilegerede snævre erhvervsgrupper, hvis medlemmer stemmer i én eller flere valgkredse ud over den geografiske, hvor de bor.
I år var alle valgmøder organiseret af magthaverne, så der var ikke megen debat. Regeringen oprettede ekstra og let tilgængelige valgsteder for at trække folk til stemmeurnerne og udvidede endda tidsrummet for stemmeafgivelse, men lige meget hjalp det.
Med til historien hører, at 58,3 pct. af vælgerne ifølge South China Morning Post stemte ved det indtil videre sidste nogenlunde demokratiske valg i Hong Kong.
Ikke desto mindre erklærede centralmagten i Beijing ifølge den partitro Hong Kong-avis The Standard, at valget ”langt overgik det forrige valg”, og kaldte det et forbilledligt eksempel på ”høj-kvalitets demokrati”, hvilket de selvfølgelig heller ikke har den store erfaring med på det kinesiske fastland.
Flugten fra fastlandet
Selvom Jimmy Lai opfatter sig som patriot, falder han uden for den kategori hos både Hong Kongs og Kinas magthavere. Han flygtede fra det kinesiske fastland til Hong Kong som 12-årig i begyndelsen af 1960’erne. I hans stormagtsdage i midten af 1990’erne interviewede jeg ham. Han var 47 år og havde netop oprettet flagskibet blandt sine medier, Apple Daily.
Som knægt i Guangzhou på fastlandet var Jimmi Lai kuli og stik-i-rend-dreng. Indimellem mødte han folk fra Hong Kong; de var velklædte og forærede ham chokolade.
Hans far var en velhavende shippingmand, som var faldet i unåde, da kommunisterne kom til magten i Kina i 1949, og Lai har aldrig gået i skole. Han ville mere end de riges smuler, flygtede til Macao og kom derfra som blind passager på et skib til Hong Kong.
Da jeg mødte ham på hans ydmyge imperiehovedkvarter i den billige ende af Hong Kong, kunne han både læse og skrive og var indehaver af fire af Hong Kongs største aviser og ugeblade, herunder sensationsavisen Apple Daily, der siden blev dømt samfundsomstyrtende.
Da han på et tidspunkt kaldte Kinas ministerpræsident et skildpaddeæg, hvilket er et groft skældsord i Kina, måtte han gå af som bestyrelsesformand i sin tøjkæde
Det var i de trykte mediers tid, og tilsammen udkom hans medier i 875.000 eksemplarer. Da han kom til Hong Kong som flygtning, fik han arbejde på en tekstilfabrik, siden grundlagde han sin egen, som gjorde ham til milliardær. Så grundlagde han en tøjkæde, Giordano’s, med hundredvis af filialer i både Hong Kong og på fastlandet.
Jimmy Lai blev dybt rystet over Folkets Befrielseshærs angreb på demonstranter, der forlangte demokrati i Beijing og andre store byer i Kina i 1989. Han støttede og sendte mange penge til demokratiforkæmperne på fastlandet.
Da han på et tidspunkt kaldte Kinas ministerpræsident et skildpaddeæg, hvilket er et groft skældsord i Kina, måtte han gå af som bestyrelsesformand i sin tøjkæde, og siden afhændede han hele molevitten for ikke at skade virksomheden yderligere i Kina.
I interviewet dengang sagde han: ”Jeg er først og fremmest menneske, så Hong Kong-indbygger og så kineser. Friheden er det bedste, vi har.” Han fortrød ikke, at han havde kaldt ministerpræsident Li Peng et skildpaddeæg, og han troede fuldt og fast på en lys fremtid for Hong Kong.
Jimmy Lai nyder den triste ære at være den hidtil mest fremtrædende Hong Kong-kineser, der er blevet dømt efter den skrappe nationale sikkerhedslovgivning, som Beijing indførte i Hong Kong i 2020.
Anklagen lød – i betydelig grad med tilbagevirkende kraft – på, at han havde brugt sine medier (inkl. sociale) til at udløse internationale sanktioner mod Hong Kong og opildne befolkningen til modvilje mod magthaverne i tiden april 2019 til juni 2021, som dels var, mens Hong Kongs borgere satte sig heftigt op imod myndighederne og den kinesiske undertrykkelse, dels under covid. Jimmy Lai har hele tiden nægtet sig skyldig i alle tre anklagepunkter.
Jimmy Lai har tilbragt næsten fem år i isolationsfængsel, og hans helbred er svækket. Han risikerer fængsel på livstid, når straffen udmåles 12. januar.
Straf med tilbagevirkende kraft
Væsentlige dele af anklagerne mod Lai fandt sted, inden centralmagten i Beijing i 2020 med ultrakort varsel indførte en ny, barsk sikkerhedslovgivning, som flugter med den på fastlandet.
Menneskeretsorganisationen Human Rights in China kalder den ”tilbagevirkende kraft, hvormed loven anvendes mod almindelig journalistisk aktivitet, såsom at offentliggøre artikler, kommunikere med et udenlandsk publikum samt kræve gennemskuelighed, tjener fuldt ud til at påvise retssagens politiske karakter og dens virkelige formål: at gøre Hong Kongs civilsamfund tavst”.
Frem til Kinas magtovertagelse af Hong Kong i 1997 og i nogle år frem havde Hong Kong forbilledlig retssikkerhed, den fornemste i Asien. Siden er det kun gået tilbage.
Dommen over Jimmy Lai blev fordømt og kritiseret af snesevis af menneskeretsgrupper, advokater, aktivister og regeringer – herunder Storbritannien, Australien, EU og USA – og mødt med krav om Lais øjeblikkelige løsladelse.
I Storbritannien opfordrede flere end 30 organisationer premierministeren, Keir Starmer, til at forsvare Lai, der er britisk statsborger fra dengang, Hong Kong var britisk kronkoloni.
Centralmagten i Beijing kalder dommen mod Lai retfærdig, en sejr for kinesisk retssikkerhed
Storbritannien har fra første færd kaldt sagen ”politisk motiveret”. Men det er der indtil videre ikke kommet noget ud af. Jimmy Lai har diabetes, hans helbred vakler, hans børn fortæller, at hans tænder falder ud, og negle falder af.
CPJ (Komitéen til Journalisters Beskyttelse) og mange andre har flere gange opfordret myndighederne til at løslade Lai, frafalde anklagerne og droppe sagen, som de har kaldt en skueproces.
Keir Starmer skal efter planen til Beijing inden for de kommende uger, så det bliver interessant at se, om besøget får indflydelse på sagen.
Hong Kongs leder, John Lee, er tilfreds med dommen over Jimmy Lai, og områdets sikkerhedschef kalder den ”professionel”. En talsmand for Kinas udenrigsministerium erklærede efter dommen, at den kinesiske stat støtter Hong Kongs bestræbelser på ”at straffe forbrydelser, der truer den nationale sikkerhed”. Centralmagten i Beijing kalder dommen mod Lai retfærdig og en sejr for kinesisk retssikkerhed.
Centralmagtens forbindelseskontor, The Hong Kong and Macau Affairs Office, roser Hong Kongs retsvæsen og Hong Kong-regeringen for at håndhæve sit ansvar for den nationale sikkerhed og lovpligtigt retsforfølge anførerne af anti-kinesisk virksomhed.
Advarsel mod kritisk dækning
Ude i Taipo, på Kowloon-siden af Hong Kong, raserede årtiers værste brand Wang Fuk Court, boligblokke af den type, der i sin tid blev bygget til at huse titusindvis af flygtninge fra fastlandets magtovertagelse i 1949.
Hong Kong blev aldrig et egentligt velfærdssamfund, men efterhånden blev der indført et minimum af social forsorg, så folk ikke lå og døde på gaden
Først måtte de klare sig selv, hvilket de gjorde ved at bygge brandfarlige skurbyer på bjergsiderne af klippefyldte Hong Kong, der dengang var britisk kronkoloni, og enhver måtte klare sig selv. I nogle år brændte slummen med jævne mellemrum med sociale problemer til følge.
Så besluttede kolonimagten at bygge små lejligheder til at huse flygtningestrømmen. Hong Kong blev aldrig et egentligt velfærdssamfund, men efterhånden blev der indført et minimum af social forsorg, så folk ikke lå og døde på gaden.
Wang Fuk Court var under renovering og dækket af de traditionelle bambusstilladser, der udmærker sig ved at være lette, fjedrende og spændstige – og i dette tilfælde særligt brandfarlige, fordi de var spundet ind i brandfarligt sikkerhedsnet, fæstnet med nylon, mens vinduer var forseglet med skumplast, der smeltede og nærede ilden.
Flammerne åd sig ind på syv af de otte beboelsestårne, der husede flere end 4.600 beboere. Mindst 159 mennesker døde, mange flere kom til skade, og manges skæbne er fortsat ukendt.
Branden chokerede Hong Kong, og der kommer retsligt efterspil mod de mange ansvarlige – eller nok snarere uansvarlige – virksomheder, fra ejendomsadministratorer til bygherrer, diverse underleverandører m.fl.
Det er åbenlyst, at rammerne for ytringsfrihed er meget forskellige fra for fem eller ti år siden
En ung studerende, Miles Kwan, blev tilbageholdt for ”hensigter om tilskyndelse til oprør”, fordi han samlede flere tusind underskrifter til fire krav til myndighederne, herunder at stille embedsfolk til ansvar, at se byggetilsynsmyndighederne efter i sømmene og undersøge mulige interessekonflikter i byens byggesektor, skriver Deutsche Welle.
Et tidligere medlem af distriktsrådet, Kenneth Cheung, blev ligeledes tilbageholdt. Han fik ikke at vide hvorfor, men mener selv, at det var, fordi han skrev kritisk om håndteringen af branden på Facebook såvel som de stadigt snævrere rammer for ytringsfriheden i Hong Kong.
Han siger til Deutsche Welle, at ”alle ved, at der er en ’rød linje’, men vi ved ikke, hvor den går, så mange udøver selvcensur og passer på med at udtrykke sig i direkte vendinger (…) Det er åbenlyst, at rammerne for ytringsfrihed er meget forskellige fra for fem eller ti år siden.”
Hong Kongs ”sikkerhedsminister”, Chris Tang, sagde på en pressekonference, at den nationale sikkerhed trues af ”ukorrekte onlinekommentarer”. ”Vi må drage vores forholdsregler, herunder håndhæve loven.” ”Af sikkerhedsårsager” kunne han ikke afsløre detaljer.
Da Hong Kongs leder, John Lee, blev spurgt om tilbageholdelserne, sagde han, at han ikke ville ”tolerere forbrydelser”, der ”udnytter den tragedie, vi står overfor nu.”
Derfra var der åbenbart ikke langt til at indkalde internationale medier i Hong Kong, blandt dem New York Times, AP, Financial Times, Bloomberg, Wall Street Journal og AFP, og kritisere deres dækning af branden i Tai Po.
Når alt dette er sagt, er det værd at huske, at Hong Kongs indbyggere allerflest er flygtet fra – eller er efterkommere af flygtninge fra – det kommunistiske Kina
Kontoret til værn om Den nationale Sikkerhed indkaldte medierne for at advare dem mod ”at sprede falske oplysninger” eller ”sværte regeringens bestræbelser på at håndtere byens værste brand i næsten 80 år”. Medierne blev også advaret mod at ”tilsidesætte fakta, sprede falske oplysninger, og fordreje eller tilsvine regeringens behandling af katastrofen og dens følger”.
Det var kort før valget, så myndighederne benyttede lejligheden til også at advare om heller ikke at rapportere kritisk om det. Og dette i Hong Kong, der indtil for 10 år siden havde den frieste presse i Asien. I dag er den særlige region under Kina nr. 140 ud af 180 på Reportere uden Grænsers medieindeks.
Når alt dette er sagt, er det værd at huske, at Hong Kongs indbyggere allerflest er flygtet fra – eller er efterkommere af flygtninge fra – det kommunistiske Kina til det på et tidspunkt hyperkapitalistiske Hong Kong, som koloniherren siden overdrog til et styre, der heftigt indskrænker borgernes rettigheder i strid med alle aftaler ved magtovertagelsen.
Læs flere artikler af Kina-ekspert Mette Holm her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og