
KORANAFBRÆNDINGER // POLITIK – Socialdemokratiets troværdighed som et strammerparti risikerer at gå fløjten og sende vælgere tilbage over midten. Og drømmen om en frisk start efter forårets elendige håndtering af store bededag er forduftet.
Ved at give efter for presset fra en række muslimske lande i OIC, The Organisation of Islamic Cooperation, og love at indføre et forbud mod at brænde Koranen af foran andre landes ambassader risikerer Socialdemokratiet at sende i titusindvis af svingvælgere over midten og i favnen på partier som Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.
Lars Løkke nåede at køre solo så længe, at der ikke var andre muligheder end at bakke udenrigsministeren op i at bøje sig for presset fra OIC
Vælgere, som man møjsommeligt har erobret tilbage fra især Dansk Folkeparti, og som var afgørende for, at partiet i 2019 fik stemmer nok til at kunne danne netop den etparti-regering, man gik efter. Så kunne Mette Frederiksen lave økonomisk politik, klimapolitik, socialpolitik m.v. med ”rød blok” og fastholde en stram kurs i indvandringsspørgsmålet sammen med de borgerlige.
Det gav pote ved valget i 2022, men trods et spinkelt flertal til rød blok valgte Mette Frederiksen at gå sammen med Venstre og Moderaterne i den nuværende regering.
Mere pragmatisk end idealistisk
Det betød, at Lars Løkke blev udenrigsminister, og han anlagde fra starten en kurs, han døbte ”pragmatisk idealisme”, men som hurtigt viste sig at være noget mere pragmatisk end idealistisk. Samtidig har Løkke ved flere lejligheder signaleret, at han ønsker at slække på en række af de mest stramme regler omkring indvandring, familiesammenføring etc. – dog uden at ville gå så langt som De Radikale.
Med sine formuleringer åbner regeringen for en ladeport af indgreb i ytringsfriheden
Den pragmatiske linje har fra starten kendetegnet håndteringen af den nuværende korankrise. Mette Frederiksen har været så godt som totalt usynlig gennem hele forløbet til trods for, at en af hendes åbenlyse styrker er hendes evne – og lyst – til krisehåndtering.
Set udefra virker det, som om hun er blevet fanget på det forkerte ben midt i sommerferien, og at Lars Løkke nåede at køre solo så længe, at der ikke var andre muligheder end at bakke udenrigsministeren op i at bøje sig for presset fra OIC. At skifte hest i weekenden og bede OIC om at rende og hoppe ville på det tidspunkt have haft to uoverskuelige konsekvenser:
For det første ville det gøre OIC-landene rasende, og det ville risikere at føre til folkelige optøjer og voldelige demonstrationer i en række af medlemslandene. For det andet ville det kaste regeringen ud i en alvorlig, intern krise, der i yderste konsekvens kunne risikere at koste den livet.
En anden, mere kynisk kalkuleret grund kan være, at hun dels vil lade Løkke tage de mange verbale tæsk, der er regnet ned over regeringen og især ham, dels vil holde lav profil for ikke at ødelægge sine chancer for at få en international toppost.
Det skal dog siges, at Mette Frederiksen vil deltage i Aftenshowet på DR1 torsdag aften.
Meget mere end koranafbrænding
Det er vigtigt at lægge mærke til, at regeringen i den pressemeddelelse, man udsendte søndag på dansk og engelsk, slet ikke konkret nævner et forbud mod at brænde Koranen og andre ”hellige skrifter” af foran andre landes ambassader, som er det, der er blevet italesat i offentligheden af regeringens ministre.
Man går længere – meget længere – idet man skriver, at ”regeringen vil derfor se på mulighederne for i særlige situationer at gribe ind over for forhånelser af fx andre lande, kulturer og religioner, som kan have væsentlige negative konsekvenser for Danmark, herunder ikke mindst sikkerhedsmæssige.”
Det kan med en del god vilje tolkes som en blød, imødekommende formulering, der mest har til hensigt at please OIC, men samme formulering gik igen i en intern orientering, der tirsdag blev sendt pr. mail til medlemmer af Socialdemokratiet. Dermed åbner man for en ladeport af indgreb i ytringsfriheden.
Politikere fra oppositionen og debattører har i øjeblikket en fest med at finde citater, hvor S-politikere i skarpe vendinger siger nej til at bøje sig for islamisk pression og muslimsk kulturpåvirkning
Regeringen er endnu ikke kommet med et konkret udspil, og justitsminister Peter Hummelgaard har antydet, at det kan tage tid – til trods for, at flere juraprofessorer har udtalt, at det ikke er nogen særlig svær opgave, hvis det blot handler om at forbyde afbrænding af koraner foran muslimske landes ambassader eller i områder, hvor der primært bor mennesker med indvandrerbaggrund. Det kan efter alt at dømme klares med henvisning til politiets ordensbekendtgørelse, der giver mulighed for det. Også en række af de nuværende indskrænkninger i ytringsfriheden giver mulighed for det.
Så hvorfor denne tøven fra regeringens side? Sandsynligvis fordi man vil se, hvordan situationen udvikler sig i Mellemøsten. Falder tingene til ro igen, kan man nøjes med et minimalt indgreb i løbet af efteråret. Eskalerer tingene, er man nødt til at handle hurtigere og mere radikalt.
Socialdemokratiet er splittet
En anden grund er formodentlig, at regeringen internt er splittet. En række medlemmer af den socialdemokratiske folketingsgruppe er således imod en stramning, fortalte Jyllands-Posten onsdag. De frygter blandt andet – efter alt at dømme med rette – at det vil skade partiets troværdighed, når det handler om at dæmme op for den muslimske kulturs indflydelse i Danmark. Også chefredaktøren for den socialdemokratiske netavis Pio har vendt sig mod forslaget.
Samtidig har både politikere fra oppositionen og en række debattører i øjeblikket en fest på de sociale medier med at finde citater frem, hvor S-politikere i skarpe vendinger siger nej til at bøje sig for islamisk pression og muslimsk kulturpåvirkning.
Mette Frederiksen gjorde hårdt og konsekvent op med den hidtidige, bløde linje. Den troværdighed, hun opbyggede, risikerer at ryge nu
Som da den daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye i 2019 sagde, at “Når religion og demokrati støder sammen, så er det Gud, der har vigepligt.” Læs også, hvordan chefredaktør Mikkel Andersson fra det borgerlige netmedie Kontrast sprudlende veloplagt hudfletter en række fremtrædende socialdemokrater og venstrefolk ved at citere, hvad de tidligere har sagt om dette emne.
Og det bliver ikke just bedre, når det socialdemokratiske folketingsmedlem Per Husted udtaler, at han er parat til at forbyde ”formålsløse” og ”krænkende” tegninger af profeten Muhammed.
Potentiel katastrofe for S
I de seneste 25 år har indvandringspolitikken været afgørende for Socialdemokratiets mulighed for at få regeringsmagten. Det blev smerteligt klart for partiet, da Venstre med Anders Fogh Rasmussen i spidsen erobrede regeringsmagten i 2001 og skabte et flertal bestående af Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti. De tre partier gennemførte i de næste mange år den ene stramning af reglerne for indvandring og integration efter den anden.
Regeringens brikker er ikke bare slået tilbage til start. Den er blevet rykket adskillige felter bagud
Det tog Mette Frederiksen konsekvensen af, da hun i 2015 blev formand for Socialdemokratiet. Hun gjorde hårdt og konsekvent op med den hidtidige, bløde linje. Det kulminerede, da Mette Frederiksen i sin grundlovstale i 2018 afbrød det traditionelle samarbejde med De Radikale og nævnte indvandring og integration som den afgørende årsag til, at hun ville satse på en etparti-regering.
Alt dette risikerer Socialdemokratiet nu at kaste overbord. Også fordi såvel den borgerlige opposition som SF i lang tid fremover vil gå hårdt til Socialdemokratiet i denne sag.
Bedre bliver det ikke af, at Mette Frederiksen fremstår utydelig og svækket i kølvandet på forårets mediefokus på hendes mulige kandidatur til posten som Natos generalsekretær. Modsat boltrer Lars Løkke sig i medierne, hvor han er her, der og alle vegne. Som nævnt også i den aktuelle sag.
Ingen ny start
Regeringen og ikke mindst Socialdemokratiet har fået den nok værste start for nogen regering i nyere tid. Ikke mindst håndteringen af afskaffelsen af store bededag var en katastrofe. Det skulle der rettes op på i løbet af efteråret med en række populære reformer som fx en afbureaukratisering af den offentlige sektor.
Det kan man nu vinke farvel til. Regeringens brikker er ikke bare slået tilbage til start, men er blevet rykket adskillige felter bagud. Og ingen ved, hvordan konflikten med OIC-landene udvikler sig.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her