Egyptisk demokrati og en dans med statistikker

af i Featured/Mellemøsten/Politik & Samfund

KOMMENTAR – At det kun er lykkedes at gennemføre tre frie valg i Egypten fra 2011 til 2012 er en af demokratiets største tragedier, men da egypterne valgte islamisten Mohammed Morsi som deres nye præsident, var det ikke udtryk for, at de gik til valgurnerne med udgangspunkt i deres religiøse identitet, sådan som Weekendavisens debatredaktør Søren K. Villemoes tidligere har givet udtryk for på Facebook. Flere opinionsundersøgelser pegede faktisk på, at det modsatte var tilfældet, skriver Bent Bach Christophersen, der opfordrer til et mere nuanceret syn på forholdene i Egypten.

Ved det nyligt afholdte præsidentvalg i Egypten blev den tidligere forsvarsminister Abdel Fattah el-Sisi genvalgt med imponerende 97.08 procent af stemmerne. Hans eneste modstander, Moussa Mostafa Moussa, fik de resterende 2.92 procent – han havde tidligere støttet El-Sisis’ genvalg, indtil han selv opstillede som præsidentkandidat 15 minutter før deadline.

Egypten er nu igen, som under præsident Hosni Mubarak, havnet i bunken af tvivlsomme demokratier.

At det kun lykkedes at gennemføre tre frie valg i perioden fra parlamentsvalget november 2011 til præsidentvalget juni 2012, er en tragedie. Det var ikke formålet med Det Egyptiske Forår.

Men modsat en udbredt opfattelse i bl.a. Danmark, så ønskede egypterne ikke et islamisk samfund, da de stemte på Morsi, Det Muslimske Broderskabs præsidentkandidat. Han blev ikke valgt, fordi han var islamist: Han blev valgt på trods af, at han var islamist.

En skævvredet ekspertkritik

En af dem, der har fejlfortolket det egyptiske valg, er Søren K. Villemoes. Han er journalist med en bachelorgrad i religionsvidenskab og ser ud til både at frygte, at Islam er ved at erobre hele verden, og at erobre Weekendavisen, hvor han er debatredaktør.

I en kommentar, som findes på hans Facebook-side og som er blevet genoptrykt på Uriasposten med overskriften Som lovet: KRITIK AF PROFESSOREN, fremfører han en kritik af Mellemøstekspert og professor Jakob Skovgaard-Petersen (JSP), som jeg mener er fejlagtig.

Morsi blev ikke valgt, fordi han var islamist: Han blev valgt på trods af, at han var islamist

Søren K. Villemoes (SKV) sammenligner sine egne analyser af og konklusioner på det egyptiske valg flere år efter valgene fandt sted, med citater af JSP på udfaldet af de egyptiske valg givet måneder forinden.

Steffen Groth har tidligere skrevet kritisk på POV om SKV’s brug af professor Jakob Skovgaard-Petersens citater i artiklen Et blændværk af citater. I nærværende tekst gennemgås SKV’s brug af de egyptiske valgresultater.

Efter at have væltet autokraten Hosni Mubarak valgte egypterne en islamist, Mohammed Morsi, som deres nye præsident, fordi egypterne – ifølge SKV’s analyse – ønskede at forvandle Egypten til Saudi-Arabien ved Nilen.

SKV’s konklusion er baseret på valgresultaterne fra Egyptens første frie valg, valget til det egyptiske parlament i perioden november 2011 til januar 2012: “Over to tredjedele af det egyptiske vælgerkorps gik ikke til valgurnerne med deres nationale eller professionelle identitet, men med deres religiøse,” lyder det.

“Det Egyptiske Broderskab fik 36,3 %, de moderate islamister 3,3 %, mens de ekstreme salafister løb med hele 28,8 %. (…) Alt i alt gik et massivt flertal af stemmerne – hele 69 % – til enten islamister eller endnu mere hardcore islamister.”

Er det virkelig muligt, at SKV ikke er klar over, hvor mange Mellemøsteksperter, som var enige i JSP’s vurdering af Broderskabets manglende popularitet blandt egypterne?

Han citerer professor JSP’s forudsigelse af Broderskabets vælgertilslutning: “Hans fornemmelse af det egyptiske vælgerdyb lød således: ‘Så vidt jeg kan se, er det heller ikke sådan, at egypterne nu i stort antal vil gå hen og stemme på Broderskabet.’”

SKV konkluderer derefter: “Efter i årtier at have belært danskerne om, at de overvurderede Islams rolle i den arabiske verden – der ifølge JSP allerede abonnerede på de samme værdier som i Vesten – viste det sig, at danskerne havde ret, og JSP tog fejl.”

Er det virkelig muligt, at SKV ikke er klar over, hvor mange Mellemøsteksperter, som var enige i JSP’s vurdering af Broderskabets manglende popularitet blandt egypterne?

Den egyptiske Nobelprismodtager Mohamed ElBaradei, stifter af det egyptiske Forfatningsparti og i en periode opstillet som præsidentkandidat, udtalte i 2011:

“They [Broderskabet] are not a majority of the Egyptian people. They will not be more than maybe twenty percent of the Egyptian people.”

Nej, egypterne stemte ikke med udgangspunkt i deres religion

Ved “danskerne” og folkets ekspert Søren K. Villemoes mere om, hvad der rører sig i det “egyptiske folkedyb” end Nobelpristager og præsidentkandidat Mohamed ElBaradei, må jeg spørge?

Hvor ved SKV egentlig fra, at egypterne gik “til valg med deres religiøse identitet?” Har han spurgt “det egyptiske folkedyb”, hvorfor de stemte, som de gjorde?

Var der overhovedet nogen, der spurgte folkedybet, hvilken indflydelse religion ville have, når de stemte ved det forestående parlamentsvalg?

Det var der. Det gjorde det respekterede analyseinstitut Al Ahram Center for Political and Strategic Studies ved en række opinionsundersøgelser i 2011 og 2012. Resultaterne herunder er fra juni 2011. Gallup foretog tilsvarende opinionsundersøgelser i marts og april 2011.

Om demokrati: 79 procent af egypterne mener, at demokrati, på trods af dets fejl, er deres foretrukne styreform (Gallup: 69 procent mener, at religiøse ledere kun skal vejlede regeringen). Link til pdf-download af undersøgelsen findes her.

Demokrati som styreform er uforenelig med Islam: 20 procent er enige, mens 80 procent er uenige.

Enig i at Egypten alene burde regeres ved Sharia uden demokratiske partier: 20 procent. 65 procent uenige (Gallup: 14 procent mener, at kun religiøse ledere bør kunne udskrive love).

79 procent af egypterne svarede og bekræftede professoren i, at der intet er i Islam, som forhindrer demokrati, fordi de mener, at demokrati – på trods af dets fejl – er deres foretrukne styreform

“Historien har vist, at JSP grundlæggende har taget fejl i sin opfattelse af Islams betydning for almindelige mennesker i Mellemøsten,” skriver SKV, og som eksempel bliver professoren citeret for at skrive: “Der er ikke noget i islam, der forhindrer demokrati”. Men 79 procent af egypterne svarede og bekræftede professoren i, at der intet er i Islam, som forhindrer demokrati, fordi de mener, at demokrati – på trods af dets fejl – er deres foretrukne styreform.

Altså havde professoren “fat i den lange ende”, hvorimod “danskerne” samt folkets ekspert Søren K. Villemoes tog fejl.

Broderskabets kerne er måske 20%

Det er imidlertid ikke vanskeligt at forstå, hvorfor egypterne alligevel stemte på islamistpartierne. Efter at have levet med et et-partidemokrati i årtier blev der i løbet af ganske få måneder stiftet og registreret mere end 100 nye partier. Det ville have været uhyre svært for selv veluddannede vælgere at holde rede på disse nye partiers programmer og endnu svære for de mere end 25 procent af egyptere, som er analfabeter.

Islamisterne havde opbygget velorganiserede infrastrukturer i de årtier, de havde virket i Egypten, deriblandt uddelt nødhjælp til de fattige; de var velorganiserede og disciplinerede, hvilket også gjaldt salafisterne. Selvom det ikke var tilladt, blev moskeerne flittigt brugt som platform for islamisternes valgpropaganda, hvilket de sekulære partier naturligvis ikke havde mulighed for.

Bortset fra nogle få partier, som havde ligget brak i årtier, måtte praktisk talt alle de sekulære partier starte helt forfra og havde kun nogle få måneder til at forberede sig til valget. De sekulære anti-islamiske partier havde i virkeligheden ikke en chance.

Nu skulle man tro, at det var logisk, hvis SKV havde ventet med at vurdere, hvor mange egyptere, der stemte på islamistpartierne af religiøse grunde, til de havde prøvet at blive regeret af dem i et stykke tid. Det ville de jo demonstrere ved valgurnerne blot fire måneder senere ved det næste valg.

SKV kender naturligvis resultaterne, men mener ikke, at det er nødvendigt at bekymre sine læsere med dem. De findes imidlertid her:

Ifølge opinionsundersøgelserne faldt Det Muslimske Broderskabs popularitet efter parlamentsvalget støt, måned efter måned.

Det Muslimske Broderskab ved præsidentkandidat Mohammed Morsi mistede en tredjedel eller flere af deres vælgere på blot fire måneder

Efter at have fået 36.3 procent af stemmerne ved parlamentsvalget fire måneder forinden (22. januar 2012), fik Broderskabets præsidentkandidat Mohammed Morsi blot 24.7 procent af stemmerne ved den første runde af præsidentvalget den 24. maj 2012. Da salafisterne ikke opstillede en præsidentkandidat, stemte en del af dem uden tvivl på Broderskabets Mohammed Morsi, hvilket yderligere forringede deres stemmeprocent til omkring 20 procent.

Det Muslimske Broderskab ved præsidentkandidat Mohammed Morsi mistede en trediedel eller flere af deres vælgere på blot fire måneder.

En stemmeprocent på omkring 20 procent passer glimrende med professor JSP’s forudsigelse: “Så vidt jeg kan se, er det heller ikke sådan, at egypterne nu i stort antal vil gå hen og stemme på Broderskabet.”

Altså havde professor Jakob Skovgaard-Petersen “fat i den lange ende”, hvorimod “danskerne” og folkets ekspert Søren K. Villemoes tog fejl.

Et valg mellem pest eller kolera

Ved første runde af det egyptiske præsidentvalg vandt de tre sekulære anti-islamistkandidater afstemningen med 56 procent af stemmerne, hvorimod de to islamistiske kandidater fik blot 42 procent af stemmerne. En vælgerflugt i forhold til de 69 procent islamisterne vandt ved parlamentsvalget blot fire måneder tidligere.

Kun de to kandidater med de fleste stemmer gik videre til anden runde, en viden som SKV heller ikke syntes, det var nødvendigt at bekymre sine læsere med.

Han skrev blot: “Ved præsidentvalget løb Broderskabets Morsi med 52 % [51.73 procent] af de egyptiske stemmer”, hvilket kunne give det indtryk, at broderskabets Mohammed Morsi fik et reelt flertal ved et valg mellem flere kandidater. I virkeligheden var der kun to kandidater, den sekulære anti-islamist Ahmed Shafik som fik 48.27 procent af stemmerne og Broderskabets Mohammed Morsi, som fik 51.73 procent af stemmerne. En minimal forskel.

I sidste ende valgte store grupper at holde sig for næsen og stemme på Mohamed Morsi, som kun vandt præsidentembedet med den mindste margin … virkeligheden er, at den eneste måde, Søren K. Villemoes’ kommentar kan virke overbevisende på, er, fordi han danser med statistikkerne

Desværre var det de to værst tænkelige kandidater, som gik videre til anden runde. Islamisten Mohammed Morsi samt Hosni Mubaraks partis kandidat Ahmed Shafik, der havde været Mubaraks sidste premierminister.

Det var et valg mellem pest eller kolera. Hvordan kunne de sekulære aktivister og almindelige egyptere, som havde ofret så meget i liv og blod for at vælte Hosni Mubarak, stemme på Ahmed Shafik fra Hosni Mubaraks parti? Hvordan kunne de stemme på en islamist med en ideologi, som de afskyede?

I sidste ende valgte store grupper at holde sig for næsen og stemme på  Mohamed Morsi, som kun vandt præsidentembedet med den mindste margin.

Mohammed Morsi vandt, fordi han var mindre hadet end Ahmed Shafik, Hosni Mubaraks mand – ikke fordi han var islamist.

  • Efter 100 dage med Morsi som præsident var 78 procent af egyptere tilfredse med hans embedsførsel. 15 procent var utilfredse.
  • Efter 150 dage var 57 procent tilfredse med Mohammed Morsi. 34 procent var utilfredse.
  • Efter 240 dage var 49 procent tilfredse med Mohammed Morsi. 43 procent var utilfredse.
  • Efter 360 dage var 32 procent tilfredse med Mohammed Morsi. 61 procent var utilfredse.
  • Mohammed Morsi blev indsat som præsident den 30. juni 2012 – afsat den 3. juli 2013Topfoto: Africa News.

Bent Christophersen, der er antikvarboghandler og Mellemøstenkender, er bosat i Cairo.

Seneste artikler om Featured