KUNST & GENBRUG // KLUMME – Glyptoteket er vært for en kvalitetsudstilling om ikonoklasme – den bevidste ødelæggelse af billeder og monumenter gennem historien. Ved første øjekast en overskrift i den dunkle ende, men udstillingen rummer også en bredere fortælling om byggeøkonomisk snusfornuft i sparetider, hvor kunstnere og håndværkere måtte tænke kreativt og bæredygtigt, så ressourcerne kunne række.
Glyptoteket i København er frem til den 18. maj vært for en elegant og kompakt særudstilling om ikonoklasme. Begrebet stammer fra oldgræsk og kombinerer ordene ”eikon” (billede) og ”klaein” (at knuse) – eller: ”Den bevidste ødelæggelse af billeder, monumenter eller symboler”.
Udstillingen er overskuelig, velformidlet og kurateret med en klar rød tråd, hvor publikum gradvist tilbydes nye eksempler og indsigter.
Kunsten som kampplads
”Ikonoklasme – kunsten som kampplads” handler i første omgang om netop dét særlige træk ved os mennesker: at vi gennem historien og tilsyneladende overalt på kloden lader kunstværker, skulpturer, bygninger og monumenter bygge for senere at rive dem ned af forskellige politiske, religiøse og praktiske grunde. Når magten skifter, og symbolerne på de gamle magthavere skal fjernes fra jordens overflade. Når troen ændres, og folkets religiøse habitus står foran en hovedrengøring. Når gamle udtjente mursten kan gøre gavn i nye byggerier.
Glyptoteket tager her sin egen medicin og konsekvensen af de selvsamme budskaber, som udstillingen formidler
Som da sten fra Colosseum blev brugt til byggeriet af Peterskirken i Rom og dermed praktisk og symbolsk markerede et skift fra romersk kultur og polyteisme til kristen kultur og monoteisme.
Eller som da Taleban mange år efter, i 2001, destruerede en række præislamiske mindesmærker i Afghanistan af frygt for ikkeislamisk idol- og afgudsdyrkelse – herunder to gigantiske Buddhafigurer, som blev sprængt til støv i den centrale Bamyian-provins nord for Kabul. Buddha måtte vige pladsen for, at Profeten kunne indtage scenen med den rette tro og holde konkurrenterne fra fadet.
Snusfornuftig ressourceudnyttelse
I Danmark har vi også excelleret i slige nedrivnings- og genopbygningsprocesser, hvor ikonoklasmen konstant har luret i kulissen. For eksempel blev katolske klostre i årene efter Reformationen revet ned, så mursten og andet materiale kunne genbruges i nye bygningsværker – bl.a. kongens slotte. Genbrug, som vi i dag både kan betragte som snusfornuftig ressourceudnyttelse og symbolsk markering af katolicismens fald og lutheranismens sejr.
Således blev mursten fra Esrum Kloster brugt til at bygge både Kronborg og Fredensborg Slot, og der er mange eksempler på bygninger, hvis materialer er blevet genbrugt i nyt, lokalt byggeri: Fra Tycho Brahes berømte Uraniaborg på øen Hven i Øresund til Nykøbing Slot på Falster.
Glyptoteket har – med generøs støtte fra flere private fonde, og tak for det! – udviklet deres udstilling med afsæt i egne samlinger; i disse bæredygtighedstider en pointe i sig selv og en fin påmindelse om, at vi ikke nødvendigvis behøver at hente dyre genstande ind fra udenlandske museer og fare fra Herodes til Pilatus for at få højt kvalificerede kulturoplevelser, oplysning og dannelse med os hjem.
Lige i hælene på denne symbolske og magtpolitiske analyse af ikonoklasmen i antikken udfoldes dog også et bredere og måske endnu mere interessant perspektiv
Glyptoteket tager her sin egen medicin og konsekvensen af de selvsamme budskaber, som udstillingen formidler. Der kan være masser af oplevelse og læring forbundet med at tage gamle sager frem fra museumskælderen, støve dem af, revitalisere dem og give dem ny kontekst, mening og retning. På den måde kan både den dygtige kurator og vi som publikum finde nye vinkler og budskaber i stoffet og med det afsæt lægge nye lag af viden på kendte fortællinger.
Historiens mødding
Udstillingen viser utallige eksempler på praksissen at rive ned, genbruge og bygge nyt op. I Romerriget omhuggede man således statuer af kejsere, der var faldet i unåde, så materialerne i stedet kunne bruges til at fremstille portrætter af de nye herskere: En symbolsk fortælling om, at magten er skiftet, men hvor et nyt hoved ikke altid passede lige godt til den gamle krop. Det kan godt se spøjst ud og er en påmindelse om, at der med genbrug også kan følge en pris, som skal betales i grænselandet mellem funktionalitet, bæredygtighed og æstetik.
Et andet eksempel er antikke marmorskulpturer, som ganske usentimentalt blev brændt til pulver og genbrugt i mørtel ved nye byggerier. Kvadratisk, praktisk, godt – men også en fortælling om, at der ud af bevidst destruktion ofte også vokser en ny virkelighed med nye idéer og værdier til afløsning for de gamle.
Uanset om man er tilhænger af den ene eller anden magthaver, har vi den samme symbolske grænsedragning mellem et før og et efter. En grænsedragning, som vi i immateriel forstand ser udfoldet i disse dage, hvor det ene sæt præsidentielle dekreter i Washington, D.C. smides på historiens mødding og afløses af et nyt sæt dekreter for at markere, at nye koste fejer fortidens værdier og beslutninger væk fra spillepladen.
Genbrug som strategi
Lige i hælene på denne symbolske og magtpolitiske analyse af ikonoklasmen i antikken udfoldes dog også et bredere og måske endnu mere interessant perspektiv: Genbrug og bæredygtighed som strategi og metode i perioder af historien, hvor ressourceknaphed og økonomiske rationaler tvinger kunstnere og arkitekter, håndværkere og bygmestre til at finde på nye, praktiske og omkostningsreducerende løsninger for at nå i mål med allehånde kunst- og byggeprojekter.
Også i dag står vi med mange af de samme udfordringer, man stod med den gang: Vi har for få og for dyre ressourcer i verden holdt op mod vores byggeambitioner – bl.a. fordi vi i alt for mange år har forbygget os, drevet rovdrift på naturens råmaterialer og derfor skal finde nye veje til at reducere CO2-aftryk og tilgodese miljøet. Én vej er materialegenbrug i alle dens afskygninger og en stærkere bevidsthed om, at der ikke længere er uanede råstoffer til vores rådighed.
Vi skal turde tænke og handle nyt, smart og mere bæredygtigt for at kunne udfolde gode liv og fællesskaber
Ser vi på den danske fondssektor, som i praksis er med til at betale en del af gildet i den grønne omstilling, kan man nævne Realdanias stærke strategiske fokus på cirkulært byggeri. Her arbejdes bl.a. med materialegenbrug, biobaserede byggematerialer og transformation af eksisterende bygningsmasse til nye funktioner – en tilgang, der peger i retning af nye idealer og bundlinjer i byggeriet.
I kølvandet på denne bevægelse ser vi også yngre arkitekter forlade klassiske materialer som beton, stål, glas og et fokus på arkitektur som form og æstetik. I stedet bevæger de sig hen mod en ny form for ressourcebesparende funktionalitet og den kreative innovationskraft, som bæredygtige byggedogmeregler kan bruges til, når man vil accelerere den grønne omstilling.
Thoravej 29 viser vejen
Vil du se et aktuelt eksempel på det, kan du slå vejen forbi Københavns Nordvestkvarter, hvor Bikubenfonden netop har åbnet Thoravej 29 – en forening og et tværgående fællesskab af 30 organisationer, der bl.a. arbejder med kunst, social innovation, bæredygtighed og demokrati. Her kan du i praksis se, hvordan en gammel industribygning på over 4.000 kvadratmeter er blevet transformeret ud fra princippet om, at ”bygningen skulle genanvende sig selv”. Aldeles visionært i både tanke og handling. Mere af det!
Vi skal turde tænke og handle nyt, smart og mere bæredygtigt for at kunne udfolde gode liv og fællesskaber. Et besøg på Glyptotekets udstilling er en glimrende inspiration til dette generiske arbejde. Den viser, at der grundlæggende ikke er noget nyt under solen, at genbrug har været praktiseret i årtusinder som en måde at opnå balance i økonomi og materialeforbrug, og at vi kan bruge fortidens tilgange i fremtidens progressive og bæredygtige forandringsprocesser.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
