ULIGHED // KOMMENTAR – Et nyt fradrag til seniorer gavner dem, der allerede har et job og en god løn, mens fyrede og nedslidte seniorer på arbejdsmarkedets skyggeside efterlades uden hjælp. Brug i stedet milliarden på at skabe et mere værdigt seniorarbejdsliv og fastholde den ældrestyrke, vi siger, vi mangler.
“For den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.”
Det bibelcitat fra Matthæusevangeliet har givet navn til den såkaldte Matthæus-effekt: Tendensen til, at mennesker, der allerede har ressourcer og muligheder, får endnu flere, mens dem med færre ressourcer sakker yderligere bagud.
Netop den mekanisme risikerer det nye seniorbeskæftigelsesfradrag at forstærke.
Formålet er at få flere ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Formålet er at få flere ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det lyder umiddelbart fornuftigt
Regeringen vil give seniorer på arbejdsmarkedet et ekstra beskæftigelsesfradrag. Seniorer med op til fem år til folkepensionsalderen får dermed flere penge mellem hænderne hver måned. Det maksimale fradrag udgør 37.000 kr. årligt i perioden 2026-2029 og 43.800 kr. fra 2030. Med en skatteværdi på omkring 25 procent kan en fuldtidsbeskæftiget senior opnå en skattelettelse på op mod 9.500 kr. om året.
Formålet er at få flere ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Det lyder umiddelbart fornuftigt. Problemet er bare, at der ikke er meget, der tyder på, at den milliard kroner, ordningen koster staten, vil skabe nævneværdigt flere hænder på arbejdsmarkedet.
I et debatindlæg den 7. august 2026 gennemgik 3F’s cheføkonom, Frederik Imer Pedersen, beskæftigelseseffekten af afskaffelsen af modregningen af arbejdsindkomst i folkepensionen. Konklusionen var, at effekterne har været beskedne og primært koncentreret blandt en relativt lille gruppe ressourcestærke seniorer med en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet.
Jeg frygter, at det samme vil gøre sig gældende for seniorbeskæftigelsesfradraget.
Man ser næsten målgruppen for sig: kontorchefer, advokater, dommere, præster og overlæger. Mennesker med gode lønninger, stærke karrierer og jobs, som sjældent slider kroppen ned. Mange af dem vil sandsynligvis fortsætte med at arbejde, uanset om de får et ekstra fradrag eller ej. Ikke fordi de mangler pengene, men fordi arbejdet er en vigtig del af deres identitet.
Hvis de ville være blevet på arbejdsmarkedet alligevel, er der tale om en meget dyr skattelettelse med begrænset effekt.
Solsiden og skyggesiden
Der er også en mere ubehagelig virkelighed, som sjældent nævnes i debatten. Det er ikke altid op til den enkelte, hvor længe arbejdslivet varer.
Når virksomheder skal skære ned, er ældre medarbejdere ofte blandt de mest udsatte. Og bliver man først afskediget som 60-årig, kan vejen tilbage til arbejdsmarkedet være lang. Ældre ledige bruger typisk længere tid på at finde nyt arbejde, og flere ender som langtidsledige.
Det ved jeg af egen erfaring. Jeg blev selv fyret som 65-årig. Farvel og tak. Jobtilbuddene ligger ikke ligefrem i kø i indbakken, og min afløser blev en betydeligt yngre mand.
Det er ofte de ældste medarbejdere, der ryger først, når sparekniven kommer frem
Arbejdsmarkedet har en solside og en skyggeside.
På solsiden finder vi de attraktive, velbetalte jobs med gode vilkår og begrænset risiko for nedslidning. Her kan et ekstra skattefradrag opleves som en behagelig bonus.
På skyggesiden sidder de fyrede, de nedslidte og dem, der aldrig fik chancen for at blive længe nok på arbejdsmarkedet til at nyde godt af de nye skattelettelser.
Det er her, Matthæus-effekten bliver synlig: Dem, der allerede har mest, får mere.
Brug pengene på at forlænge arbejdslivet
Hvis vi virkelig ønsker, at flere seniorer skal blive længere på arbejdsmarkedet, skal vi begynde et helt andet sted.
Arbejdsgivere i både den offentlige og private sektor skal blive langt bedre til at passe på deres ældre medarbejdere. De skal investere i efteruddannelse, fleksibilitet, godt arbejdsmiljø og reel seniorpolitik.
I dag taler mange virksomheder varmt om værdien af erfaring. Alligevel er det ofte de ældste medarbejdere, der ryger først, når sparekniven kommer frem.
Det problem løses ikke med et skattefradrag.
Forestil dig i stedet, at den milliard kroner blev brugt på bedre arbejdsmiljø, mere fleksibilitet, færre nedslidende jobfunktioner og målrettede initiativer, der holder seniorer sunde og attraktive på arbejdsmarkedet.
Det ville være en investering i dem, der risikerer at falde ud af arbejdslivet.
Vi kunne kalde det en værdighedsmilliard.
Og den ville sandsynligvis gøre langt mere for at bevare ældrestyrken end endnu et skattefradrag til dem, der allerede står sikkert på arbejdsmarkedets solside.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og