ÅRETS JULEBÆST, 14. DECEMBER // HISTORIER FRA POV’S FABELARKIV – “God aften til alle vores lyttere derude. Her er din favoritkanal SUCKS, og jeg hedder Dryp,” sagde bisamrotten i mikrofonen. “I dag har vi to særlige gæster i vores studie, som vil fortælle os ALT om deres teenageår! På min venstre side har jeg Christine,” han pegede på en hare, der kiggede intenst gennem sine store briller. “Og på min højre side Brett, en af mine gamle kammerater.” Dryp viftede med sin lange, våde klo mod stinkdyret ved siden af ham. “Vi skal have en sludder og spille nogle uforglemmelige musiknumre i dag! Brett, du er gift og har børn, ikke også?”
“Jo, jeg har fire sønner, men på et tidspunkt må jeg have være blevet svækket, for til sidst fik jeg en datter! Hahaha! ” Stinkdyret smilede suverænt og kiggede rundt efter bifald.
“Total grineren!” Bisamrotten lo hjerteligt ad gæstens vittigheder og rystede dråberne fra sin våde pels. Haren måtte blinke en gang, men formåede at se ikke-overrasket ud.
“Jeg husker den nat, min kone skulle føde!” fortsatte Brett ivrigt. “Sikke en skuffelse! En hel nat spildt og så var det endda en pige!” grinede han bredt nu og så ud til at more sig.
”Hahaha! Nederen! Du er simpelthen for meget! Men piger er hotte, ikke? Hvis min lille pige ikke var min datter, ville jeg date hende,” sagde Dryp smaskende. “Fortæl mig lige, hvordan syntes I jeres studentertid var?”
“Altså Dryp,” brød Brett ind igen ind, “da vi var studerende, havde vi det allesammen rigtig skægt. Vi læste, vi dyrkede sport, vi drak øl nogle gange, vi fjollede bare lidt rundt. Det var en god tid at være ung!”
“Og du Christine,” henvendte Dryp sig til haren, “for resten, må jeg kalde dig Chrissie? Du ser stadig godt ud for din alder! Hvordan er det at mødes igen med din tidligere skolekammerat?”
“Brett er ikke ligefrem min skolekammerat,” sagde hun med en spag, men fast stemme. “Jeg gik ikke på samme skole som Brett, men jeg havde set ham et par gange. Jeg var femten år på det tidspunkt, og jeg husker en eftermiddag …. ”
“Undskyld jeg afbryder dig” skød dj’en Dryp ind, “men det er tid til dagens første nummer: Da Ya Think I am Sexy, af Rod Stewart.”
If you want my body, if you think I am sexy, come on baby let me know… Hvinende guitarlyd. Musikken stopper.
Okay, tilbage i studiet igen, hvor vi lytter til Bretts og Christines historie. Altså Chrissie, siger du, at du deltog i et drukgilde som mindreårig teenagepige?” sagde gnaveren, med en stemme tyk af antydning.
“Ja, jeg havde svømmet og sluttede mig til en gruppe venner,” forklarede haren omhyggeligt. “På et bestemt tidspunkt ledte jeg efter badeværelset, som lå oppe ad trappen fra stuen, og så skubbede nogen mig med fysisk vold ind i et soveværelse.”
“Nå, men inden der kommer for meget knald på historien, foreslår jeg, at vi lytter til Olivia Newton-John med Let’s Get Physical.” Radioværten trak hurtigt knappen op på mixerpulten.
Let’s get animal, let me hear your body talk….Musikken fader ud.
”Pyha! Sikke en sveder! Nu Brett, hvad er din version af det her?”
“Altså Dryp, fyre som mig tænder aldrig på piger med briller, så jeg skubbede hende i hvert fald ikke. Desuden tager jeg ikke jomfruer, du ved. Alt for frigide til min smag! “sagde stinkdyret trodsigt og forsøgte at se tilbagelænet og kontrolleret ud.
”Hahaha! Touché! Hvad siger du Chrissie? Kræver det ikke en passende popsang? Lad os høre fra Madonna, her kommer hun med Like a Virgin.
You make me feel like a virgin, Touched for the very first time….Musikken spiller og slutter.
“Det var Madonna med sin, må jeg sige, gen-nem-træng-ende stemme haha! Men hun ser stadig godt ud for sin alder! Nogle kvinder er bare for grimme til at blive gift, men ikke gamle Madge! Hun kan stadig ryste den lille pariserrøv. Nå altså, Chrissie-Christine, hvad skete der mere om eftermiddagen?”
“De låste døren og spillede høj musik, hvilket udelukkede ethvert forsøg på at råbe om hjælp,” sagde haren med skælvende stemme. “Efter at de havde låst døren, tvang han mig, så han lå oven på mig, mens han grinede med sin ven Knæk.”
“Virkelig? Oven på dig? Og det brød du dig ikke om?” Bisamrotten blottede sine store fortænder i et uoprigtigt smil. “Så hvad med at lytte til en person, der kan lide at give dig noget? Her har vi sådan én: Sledgehammer af Peter Gabriel.”
This can be my testimony, I’m your sledgehammer….Musikken fader langsomt ud.
“Huhej, han kan sit håndværk, hva’? Okay Brett, din tur. Gjorde du noget der? ”
“Jeg har aldrig gjort sådan noget. Hvis jeg nogensinde skulle kaste mig ud i småsjove rideture, ville det absolut ikke blive med hende! Se blot på hendes ansigt! Jeg tænder ikke engang på hendes type!” hånlo stinkdyret.
“Nå ja, jeg tror, vi alle kender denne situation hvor vi har brug for et småfrækt forspil, før vi kan råbe: Narjj, hvor er jeg er liderlig! Horny! Hvem kan: Mousse T. kan! ” Bisamrotten trak lydknappen lynhurtigt op.
I am so horny, horny, horny tonight… Musikken slutter.
“Nu skal du, Brett, høre den lille dame til ende, hun er jo kommet hele vejen til studiet i sin kække korte nederdel for at dele sin personlige historie med os. Er det ikke rigtigt, Chrissie?” Mens bisambæveren pustede og prustede af anstrengelse i forsøget på at imødekomme sine gæster, spredte hans skallede hale vandpytter på gulvet.
“Jeg var skræmt fra vid og sans!” tilstod Christine, mens hun skubbede sine briller op i panden for at tørre en tåre. “De grinede begge to, da han forsøgte at tage mit tøj af, han var så beruset … Jeg forsøgte at råbe om hjælp. Da jeg gjorde det, holdt Brett hånden over min mund. Det var det, der skræmte mig mest. Det var svært for mig at trække vejret, og jeg var bange for, at han ved et uheld ville komme til dræbe mig. Jeg flygtede til et nærliggende badeværelse. Da de endelig var gået, løb jeg ud af huset og… ”
“Altid godt at gå udenfor for at få lidt frisk luft!” udbrød Dryp, mens han justerede sin hovedtelefon. “Det må være det helt rigtige tidspunkt for at lytte til: Let’s go outside af George Michael.”
Take me to the places I like best. Just keep on f*cking, keep on f*cking… Musikken slutter.
“Og nu da George har luftet sine familiejuveler al fresco, er det på tide at rette vores opmærksomhed mod vores gode ven Brett her. Hvad siger du selv om de her anklager?”
“Det er usle ærekrænkelser!” rasede stinkdyret, hans øjne stod ud i vrede.
“Jeg havde brug for behandling efter det!” indrømmede haren, næsten i tårer. “Det var den mest forfærdelige tid i mit liv!”
“Nå, der er måske dén tid på måneden, eller hva’? Joke! Joke! Hej, kan du ikke tage en vittighed længere? Kom nu Chrissie, mener du alvorligt, at du vil ødelægge denne fyrs liv for små tyve minutters action?” tryglede Dryp hende.
Hendes svar druknede i Bretts pludselige skrig. “Disse perfide påstande er et indlysende karaktermord! Hun forsøger at ødelægge mit gode navn!” Stinkdyret trampede i gulvet og løftede halen højt.
Haren så det komme, hoppede hurtigt op og sprang ud gennem døren, mens det røde ON AIR-lys stadig var tændt.
“Nå, Time’s Up, tror jeg! Tak til Christine for hendes frække historie,” speedsnakkede bisamrotten for at redde situationen, “og til dig Brett, for dit bundærlige syn på, hvad der skete. Vi siger farvel til vores lyttere med denne her: Je t’aime…moi non plus! Take it away Serge Gainsbourg og Jane Birkin!”
Non, maintenant, viens! suk suk …. “Åh nej!! Den stank! Hvorfor gjorde du det Brett?? Har jeg ikke kastet alle de bløde, nemme bolde til dig? Her har jeg gået og gjort mit bedste for at rense luften mellem jer to, og så takker du med at forpeste hele studiet med dine forfærdelige fis!”
Dryp, bisamrotten gled fra skamlen ned på gulvet, overvældet af den afsindige lugt, mens stinkdyret Brett stod bomstille og smilede tilfreds. Han havde luftet sine indestængte frustrationer på en måde, ingen ville glemme lige med det samme. Bare forbandet, at hun slap væk – igen.
Forfatterens note: truede stinkdyr vil hvæse, trampe og gøre sig store med løftet hale, inden de sprøjter. Udover lugten kan sprayen forårsage irritation og endog midlertidig blindhed.
© marieke burgers- oktober 2018
© Illustration idris van heffen
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her