senatet

Fire gyldne muligheder: Kan Demokraterne udbygge flertallet i Senatet?

i USA/Politik & Samfund af
POLITIK // USA – Valget i USA har efterladt et historisk snævert og ustabilt flertal til Demokraterne i Senatet. Allerede nu er der spekulationer over, hvilke muligheder Demokraterne har for at udbygge deres flertal ved midtvejsvalget i 2022, hvor 34 af Senatets 100 medlemmer er på valg, skriver Anders Jørgensen.

Mens flertallet af senatspladserne er givet på forhånd til enten Republikanerne eller Demokraterne, er det især interessant at kigge på svingstaterne. I Ohio, Pennsylvania, Wisconsin og North Carolina har tre siddende republikanske senatorer meddelt, at de ikke genopstiller i 2022, mens en sidste har været tvetydig omkring genvalg.

Da der er snak om fire svingstater, betyder det, at Demokraterne har en enestående chance for at udbygge deres flertal i Senatet, hvis de nyvalgte demokratiske senatorer, Mark Kelly og Raphael Warnock, samtidig sejrer i henholdsvis Arizona og Georgia. Et stærkere flertal vil få markant indflydelse på lovgivningsarbejdet i Senatet, hvor Demokraterne på nuværende tidspunkt er afhængige af, at alle senatorer følger partilinjen.

Ohio

senatet
Rob Portman er en respekteret republikaner med en fortid i George W. Bush-regeringen. Han har siden 2011 været Ohios ene senator.

Senator Rob Portman fra Ohio, der tilhører McCain-lejren i Det Republikanske Parti, har valgt ikke at genopstille i 2022, efter at have siddet to perioder i Senatet. Ifølge Portman selv, skyldes det manglen på tværpolitisk samarbejde.

Ohio, der traditionelt har været en af de vigtigste svingstater, er i løbet af de seneste år blevet en lyserød delstat, der i stærkere grad orienterer sig imod Republikanerne. Fra at stemme på Barack Obama i 2008 og 2012, skiftede Ohio side og stemte på Trump både i 2016 og i 2020. Ved seneste valg, vandt Trump delstaten med 53,3% af stemmerne mod Joe Bidens 45,2%.

Portman bliver dog alligevel svær at erstatte for Republikanerne, idet han har vist sig at være ganske populær. I 2016 vandt han eksempelvis med 58% af stemmerne mod modkandidatens 37,2%. Den erfarne demokratiske politiker i Repræsentanternes Hus, Tim Ryan, har på Twitter seriøse overvejelser om at melde sig i kampen om senatssædet i Ohio.

Pennsylvania

senatet
Pat Toomey er en tidligere forretningsmand og har været senator for Pennsylvania i to perioder.

I nabostaten Pennsylvania har den klassisk konservative senator Pat Toomey ligeledes valgt ikke at genopstille ved næste senatsvalg. Pennsylvania er en af de ultimative svingstater, som afgøres virkelig tæt.

I 2016 overraskede Pennsylvania ved at give Trump en minimal sejr, mens Biden, som faktisk er født i delstaten, i 2020 endte med at vinde Pennsylvania yderst snævert. Toomey vandt akkurat over sin modstander tilbage i 2016 med 48,8% af stemmerne mod modstanderens 47,3%, hvilket igen illustrerer, hvor tæt løbet kan ligge i Pennsylvania. Den demokratiske viceguvernør og mangeårige borgmester i stålbyen Braddock, John Fetterman, offentliggjorde forleden sit kandidatur

Wisconsin

senatet
Ron Johnson har været tæt knyttet til Tea Party-bevægelsen og har siden 2016 været en tilhænger af Trumps politik. Efter præsidentvalget i 2020 har Johnson været med til at promovere løgne om valgsvindel.

Senator Ron Johnson fra Wisconsin har tidligere sagt, at han kun ville sidde i to perioder og derfor ikke genopstille i 2022. Dog har han siden meddelt, at det ikke var udelukket, at han genopstiller i 2022 for en tredje periode. Wisconsin er endnu en svingstat i Rustbæltet, der i 2016 overraskende stemte på Trump, men som i 2020 valgte at støtte Joe Biden, der vandt delstaten med cirka 10.000 stemmer.

Skulle Ron Johnson beslutte at genopstille, vil han møde meget modstand på grund af sin massive støtte til Trumps konspirationsteorier om valgsvindel. En senatskandidat i en svingstat skal kunne appellere bredt, da det er hele delstatens befolkning, der stemmer. Modsat er det f.eks. ved valg til Repræsentanternes Hus, hvor det er bestemte, og ofte nøje sammensatte, valgdistrikter, der stemmer på kandidaterne.

North Carolina

senatet
Republikaneren Richard Burr blev valgt til senatet for første gang i 2004 efter 10 år i Repræsentanternes Hus.

North Carolina-senatoren, Richard Burr, meddelte allerede i 2016, at han ikke ønskede at genopstille i 2022. I 2020 vandt Trump delstaten med 49,9% af stemmerne imod Bidens 48,6%, hvilket har været med til at cementere North Carolina som en svingstat. Ved samme valg vandt North Carolinas anden senator, Thom Tillis, en small sejr over den demokratiske modstander, Cal Cunningham, som i mange målinger havde ført minimalt over Tillis op til valgdagen.

På republikanernes side har Mark Walker, der har siddet i Repræsentanternes Hus, meddelt at han stiller op i det republikanske senatsprimærvalg, mens den tidligere guvernør i delstaten, Patrick McCrory, har overvejet at kaste sin hat i ringen. Selv Lara Trump, Donald Trumps svigerdatter, har, ifølge POLITICO, sine øjne rettet imod Burrs ledige plads. Fra demokratisk side har delstatspolitikere meldt sig på banen.

Fire politiske slagmarker

Udover at Ohio, Pennsylvania, Wisconsin og North Carolina kan skifte side fra præsidentvalg til præsidentvalg, så er der også en række andre vigtige faktorer ved disse delstater.

Ud af USA’s 50 delstater, er der kun fem, der har både republikanske og demokratiske senatorer. Pennsylvania, Ohio og Wisconsin udgør tre af disse, da alle tre delstater både har republikansk repræsentation i form af de ovennævnte senatorer, men samtidig også demokratisk repræsentation i Senatet i form af Bob Casey i Pennsylvania, Tammy Baldwin i Wisconsin og Sherrod Brown i Ohio.

Derudover har North Carolina, Pennsylvania og Wisconsin demokratiske guvernører, mens republikanerne sidder på flertallet i de respektive delstatsparlamenter.

Fløjkandidater versus the establishment

I de kommende primærvalg for hvert senatssæde vil vi se de interne magtkampe i de to partier udfolde sig.

Primærvalgkampene vil illustrere kampen i Det Demokratiske Parti mellem de progressive og moderate. Hos Republikanerne vil primærvalgkampene vise styrkeforholdet mellem de klassisk konservative og højrenationale trumpister. Især spøger Trump i kulissen, hvor han har mulighed for at mobilisere højrefløjen, men samtidig også kan ende med at fremprovokere demokratiske vælgere til at stemme i stort antal.

I værste tilfælde kan republikanerne ende med at nominere en fløjkandidat, hvilket skete i Alabama i 2017, hvor den selverklærede übertrumpist, Roy Moore, vandt over establishment-kandidaten, Luther Strange, der ironisk nok var støttet af en modvillig Trump. Senere tabte Moore til demokraten Doug Jones og dermed fik Demokraterne en senatsplads i ærkekonservative Alabama.

Hvis man vil vide mere om den kontroversielle Roy Moore, så har ABC News lavet en fin lille
video om ham:

Erfaringen med Moore kan også overføres til det seneste senatsvalg i Georgia, hvor Demokraterne overraskede og vandt to senatssæder fra de republikanske senatorer David Perdue og Kelly Loeffler. Ifølge en artikel fra NPR, blev Perdue og Loeffler presset af folk omkring Trump til at ændrer kampagnestil, og til at støtte Trumps konspirationer om valgsvindel. Sandsyndligvis kostede Trumps pres Republikanerne begge senatsvalg i Georgia.

Build Back Better

Hvis Demokraterne skal vinde ved de fire senatsvalg, skal de satse på midtsøgende kandidater, der ikke kan fremstilles som radikale eller yderligtgående. Samtidig skal de kunne støtte populære politiske forslag, der kan mindske uligheden og genskabe den sociale mobilitet. Det kunne f.eks. være en ny føderal minimumsløn på 15 dollars, hvilket Joe Biden har foreslået som et centralt led i en coronahjælpepakke. I Florida valgte vælgerne at stemme på Trump, men stemte samtidig for at forhøje minimumslønnen til 15 dollars i 2026.

senatet
Forladt fabrik i Ohio. Bygninger som disse præger store dele af Rustbæltet, hvor frihandelsaftaler som NAFTA har efterladt mange uden håb for fremtiden.

Et andet fokus for Demokraterne kunne være at realisere Bidens kampagneslogan Build Back Better og Made in America-politik, der vil være populære især i Ohio, Pennsylvania og Wisconsin. Tilsammen udgør de tre delstater en del af det område, der kaldes Rustbæltet, hvor rygraden i den amerikanske sværindustri engang lå.

Netop en økonomisk nationalisme med fokus på infrastruktur og produktion vil kunne genskabe rustbæltets storhedstid, et område der siden 1980’erne har oplevet en katastrofal økonomisk, kulturel og social nedgang som følge af outsourcing og automatisering.


LÆS MERE AF ANDERS JØRGENSEN HER


Topbillede: snl.no
Indsatte billeder er hentet fra: portman.senate.gov, toomey.senate.gov, ronjohnson.senate.gov, burr.senate.gov. Det sidste billede er taget af forfatteren.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Anders Tornsø Jørgensen studerer historie og journalistik på RUC med drømme om en dag at blive USA-korrespondent. Hans store passion er amerikansk indenrigspolitik og populærkultur.

Seneste artikler om USA