USA // ANALYSE – Mange amerikanske toppolitikere er virkelig gamle. Nu har 54-årige Dean Phillips udfordret sin demokratiske partifælle Joe Biden (80) op til valget i 2024. Er han chanceløs? POV’s korrespondent Annegrethe Rasmussen ser på, hvorfor Biden og Trump, to hvide mænd på 77 og 80, sidder så tungt i sadlen i begge partier, når USA som land ofte har det med at hylde ungdom og vitalitet.
Ingen danskere har hørt om den demokratiske politiker og mangemillionær Dean Phillips – medlem af Repræsentanternes Hus, valgt i staten Minnesota i 2018. Og det har de fleste amerikanere uden for Phillips’ valgkreds heller ikke.
Men i sidste uge meddelte den 54-årige selverklærede “moderate og venlige midtsøgende centrist”, at han agter at udfordre partiets siddende præsident, Joe Biden, til posten som Demokraternes præsidentkandidat ved valget 5. november 2024.
Der er en konstant og stigende bekymring i Demokraternes eget bagland over Bidens alder – især fordi den 80-årige præsident fortsat har elendige personlige popularitetstal trods udbredt tilfredshed blandt vælgerne med hans politiske program
Det gjorde Phillips i et interview med tv-stationen CBS:
To gamle hvide mænd – vælgerne jubler ikke ligefrem
Der er da heller ingen tvivl om, at der er en konstant og stigende bekymring i Demokraternes eget bagland over Bidens alder – især fordi den 80-årige præsident fortsat har elendige personlige popularitetstal trods udbredt tilfredshed blandt vælgerne med hans politiske program og trods enighed blandt amerikanske udenrigspolitiske analytikere om, at præsidenten har gjort en god, troværdig og erfaren figur under den aktuelle krise i Gaza og Israel.
Som mediet The Hill skrev i september, da CNN offentliggjorde en meningsmåling herom, er “56 % of Democrats — and 73 % of Americans — seriously concerned for Biden’s current level of physical and mental competence. About 60 percent of Democrats expressed concern about his ability to win the 2024 election if he clinches the Democratic nomination”. Andre målinger har endnu værre tal.
Det kan godt lade sig gøre at blive præsident uden at have trådt sine barne- eller ungdomssko i Washington. Mere problematisk er den manglende ‘name recognition’, som det hedder i amerikansk politisk slang – altså groft sagt, at ingen vælgere uden for Minnesota aner, hvem Phillips er
Og det har ikke gjort nervøsiteten mindre, at flere nye meningsmålinger viser, at Biden akkurat ville tabe præsidentvalget i konkurrence med den republikanske og dybt kontroversielle tidligere præsident, Donald Trump. Trump er storfavorit til posten som Republikanernes kandidat ved det kommende valg trods anklager om flere kriminelle forhold, der i teorien kunne sende ham bag tremmer, før vælgerne får chancen for at stemme på ham.
To spørgsmål synes relevante for den USA-interesserede danske læser:
- Hvad er det, Phillips tilbyder, der adskiller ham fra Biden, og har han en chance?
- Hvorfor er det sandsynligt, at valget til næste år vil stå mellem to gamle, hvide mænd? Trump er 77, og Biden er 80, og begge vil være den ældste på posten nogensinde som præsident ved indsættelsen i januar 2025.
Så lad os se på begge dele.
Hvem er Dean Phillips, og hvad vil han?
Det vigtigste ved Phillips er uden tvivl hans alder. Som 54-årig er han en decideret Spring Chicken i sammenligning med den 80-årige Biden på flere måder; alderen er blot det mest åbenlyse.
Men Phillips er også en politisk letvægter. Han havde ingen erfaringer med politik, da han stillede op ved valget i 2018. Han er med andre ord hverken tidligere senator eller guvernør, som ofte er den baggrund, håbefulde præsidentkandidater kan fremvise.
Phillips har rost Biden i årevis. Han mener, at den erfarne præsident har gjort det “fremragende” i Det Hvide Hus, men at det “nu er på tide, at en yngre generation overtager stafetten. Valget i 2024 skal handle om fremtiden, ikke om fortiden”, siger han
På den anden side kom Donald Trump ind i Det Hvide Hus i 2016 direkte fra en lang karriere i amerikansk erhvervsliv uden den mindste erfaring i politik, og selvom Barack Obama havde siddet i Senatet i 3 år (og før det i delstaten Illinois’ senat i 7 år), havde han heller ikke en lang eller distingveret politisk karriere bag sig.
Så det kan godt lade sig gøre at blive præsident uden at have trådt sine barne- eller ungdomssko i national politik i Washington. Mere problematisk er den manglende name recognition, som det hedder i amerikansk politisk slang – altså groft sagt, at ingen vælger uden for Minnesota aner, hvem Phillips er.
Det problem havde Trump mildest talt ikke – han havde i årevis prydet mediernes forsider som den amerikanske byggebranches farverige og skandaleramte enfant terrible, og som frontfigur i reality tv-programmet The Apprentice kendte det meste af USA alt til ham.
Men det største problem, Phillips har, er, at Biden som bekendt allerede er præsident, og som sådan ønsker partiet ikke at udfordre deres egen mand i Det Hvide Hus.
Og efter et succesrigt midtvejsvalg sidste år, hvor Demokraterne blev båret frem af en solid abort-bølge, hvor især kvindelige og yngre vælgere igen stemte på Demokraterne i protest mod afskaffelsen af den føderale garanti for fri abort, og efter endnu en runde med nederlag til Trump-støttede kandidater (der efter al sandsynlighed kostede republikanerne flertallet i Senatet) går Biden ingen steder hen.
Det kan dertil tilføjes, at Phillips, hvis betydelige formue på ca. 80 millioner dollars fra en lang karriere inden for salg af hhv. sprut (især vodka og pebermyntesnaps) og italiensk is (han var som CEO med til at sælge is-virksomheden ‘Talenti’ til Unilever i 2014), ikke adskiller sig fra Biden politisk.
Alder er den eneste kvalifikation, Phillips tilbyder. Og det rækker ikke, når man ansøger vælgerne om jobbet som klodens mest magtfulde mand
Tværtimod har Phillips rost Biden i årevis. Han mener, at den erfarne præsident har gjort det “fremragende” i Det Hvide Hus, men at det ”nu er på tide, at en yngre generation overtager stafetten. Valget i 2024 skal handle om fremtiden, ikke om fortiden”, som Phillips sagde i interviewet med CBS.
Og selvom det i sig selv er et fint slogan, må man konkludere, at alder altså – groft sagt – er den eneste kvalifikation, Phillips tilbyder. Og det rækker ikke, når man ansøger vælgerne om jobbet som klodens mest magtfulde mand.
Hvorfor er kandidaterne så gamle?
Det bringer os til det andet punkt i analysen. For man kan selvsagt undre sig over, at de amerikanske vælgere endnu engang ser ud til at skulle vælge mellem to så alderstegne (og i brede segmenter også vildt upopulære) politikere.
Præcis det samme kunne man se i 2016, hvor kandidaterne Hillary Clinton og Trump også begge var både kontroversielle, gamle og upopulære, og sidste gang i 2020, hvor kandidaterne Trump og Biden var hhv. 73 og 76 år gamle.
For godt nok er USA et såkaldt meritokrati, hvor man traditionelt ser på resultaterne og ikke på fødselsattesten – og resultatlisten er som nævnt fin for Biden, der har stået i spidsen for nogle af de mest omfattende politiske reformer i nyere tid, især The Inflation Reduction Act – men der har ikke desto mindre været en tsunami af indslag og artikler i amerikanske medier om Bidens alder i de sidste par år.
Hvorfor sker der ikke noget? Hvorfor kommer der ikke en bølge af unge kandidater på banen i begge partier?
Mange af Bidens egne støtter i fx klimabevægelsen, der er ledet af unge og yngre demokrater, siger ligeud, at det ikke handler om den politiske linje, men mere om at få en kandidat på banen, der ”ikke er ældre end ens bedsteforældre … en, som man kan se sig selv i eller i hvert fald identificere sig med”, som Varshini Prakash, der er 30 år og beklæder stillingen som executive director i den grønne NGO, the Sunrise Movement, siger til Vanity Fair.
I en ABC News/Washington Post meningsmåling fra foråret mente 63 % af de adspurgte, at Biden ikke er “mentalt skarp nok til at være en effektiv præsident”, mens 43 % siger det samme om Trump.
Så hvorfor sker der så ikke noget? Hvorfor kommer der ikke en bølge af unge kandidater på banen i begge partier?
Der har også været betydelig fokus på Trumps mange fortalelser på det seneste. Inden for den seneste måned har den tidligere præsident, hvis retoriske stil er meget anderledes end den forsigtige og typisk lidt lavmælte Biden, byttet om på bynavne og stater til vælgermøder, flere gange påstået, at han har “vundet over Obama” i stedet for Hillary Clinton, snublet i sætninger og sagt rent ud lidt uforståelige ting ved sine election rallies.
Trumps rivaler i det republikanske primærvalg har da også været ude med riven omkring Trumps alder. Det gælder især de to konkurrenter, der p.t. kæmper om andenpladsen, Floridas guvernør, Ron DeSantis, og tidligere FN-ambassadør Nikki Haley.
Her må man blot konstatere, at de republikanske vælgere er ret ligeglade. Godt nok svarer et flertal af vælgere fra begge partier, at de principielt synes, at de to kandidater er “for gamle”, men bryder man svarene ned på partier, er det ikke noget, som rokker ved tilslutningen til Trump, der p.t. ligger lunt i svinget med tilslutning fra omkring 50-60 % i den republikanske base.
De to gamle partier er magtfulde – og udgør problemet
Summa Summarum: Vælgerne er ikke henrykte over en gentagelse af valget i 2020. Men den måde, de to parti-mastodonter – Demokraterne og Republikanerne – er bygget op på, og den måde, de er dybt forbundet med og vævet ind i hver en krog af både lokalpolitik, erhvervsliv og civilsamfund ude i enkeltstaterne, gør det tæt på umuligt at få øje på en bevægelse eller en person, der kan disrupte billedet.
Det betyder også, at de kandidater, der stiller op uden for partierne – især Robert F. Kennedy Jr. som uafhængig og professor Cornel West, der groft sagt kan kaldes USA’s akademiske svar på Enhedslisten, nok kan få en vis tilslutning, men ikke en, der rykker på anden måde end ved at fungere som spoilers for hovedkandidaterne.
Og det vil især være et problem for Biden, eftersom West især appellerer til helt unge progressive vælgere, der skal stemme på Biden, hvis han vil gøre sig håb om at vinde. Og Kennedy-familien er USA’s mest berømte politiske (demokratiske) familie; og selvom RFK er en kendt vaccineskeptiker med hang til farverige konspirationsteorier, der nok kan appellere til visse af Trumps mest desillusionerede anti-elite vælgere, vil han formentlig skade Biden mest. Han ligger ret højt i opinionsmålingerne – omkring 7-9 % – og før han meldte sig ud af det demokratiske primærvalg, fik han helt op til 15-19 % fra partiets base.
Valggyseren fra plejehjemmet – som visse kritikere kalder det foranstående valg – vil derfor formentlig udspille sig til næste år. Og ikke alle ser det som en katastrofe:
“Jeg vil til enhver tid hellere have Joe Biden som 82-årig præsident end en 42-årig Donald Trump,” lyder det fx fra Biden-støtte og medlem af Kongressen Jim Clyburn. Han er selv 83 og voldsomt populær i sin hjemstat, South Carolina.
Bidens genvalgskampagnes talsmand, Kevin Munoz, afviser blankt, at der er noget at komme efter:
“Next year’s election will be a stark choice between President Biden and the extreme, unpopular MAGA agenda. We’ll win in 2024 by putting our heads down and doing the work, not by fretting about polls,” siger han til Washington Post.
Følg med i det amerikanske primærvalg og præsidentvalgets start med POV’s USA-korrespondent, Annegrethe Rasmussen, her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og