VOLD MOD KVINDER // KLUMME – Nej nej, ikke alle mænd (som nogle siger). Men det fritager netop ikke de mænd fra et ansvar. Eller for den sags skyld kvinder. Ingen kan kræve, at vi skal sætte livet på spil over for den vrede mand, der potentielt udøver vold mod kvinder. Men der er på den anden side ingen undskyldning for at se til den anden side.
En aften ikke langt fra en Metro-station. Det havde været en hyggelig aften med venner. Nu gik jeg hjemad gennem de stille gader. Stille, ikke øde, for det var trods alt lige ved stationen.
Men så blev idyllen spoleret. Ovre på modsatte fortov så jeg den vrede mand. Og hørte, for han råbte op. Vreden var rettet mod en kvinde ved hans side. Han råbte, han truede, hun svarede ikke eller højest med et lavt, ”lad mig nu være”, og prøvede bare at slippe uden om ham i retning mod stationen, at slippe væk fra ham.
Ud af det blå fik jeg følgeskab af en høj, ung mand, der også fulgte optrinnet
Efter nogle skridt, slog det mig, at den unge kvinde kunne være i fare, og at det aldrig er i orden at råbe ad en anden på den måde. Nok var den vrede mand stor, meget yngre, havde betydeligt flere timer i fitnesscenteret bag sig og var tydeligvis aggressiv, men det var ikke i orden. Jeg vendte om og krydsede over gaden. ”Hej – er du okay?”. Henvendt til kvinden.
”Bland dig udenom”, var den klare tilbagemelding fra den vrede mand, der gik lidt tilbage mod mig. Men det øjeblik var det nok til at give den unge kvinde mulighed for at sætte videre i den rigtige retning. Den vrede mand blev i tvivl. Så valgte han at forfølge kvinden.
Selv om jeg med 20-30 års aldersforskel med stor sikkerhed kunne se frem til et lag tæsk, hvis det kom til nærkontakt, fulgte jeg med i respektfuld afstand. Og så pludselig: Ud af det blå fik jeg følgeskab af en høj, ung mand, der også fulgte optrinnet.
Vidner lægger en dæmper på den vrede mand
Uden et ord slog vi ind på samme taktik. Ved ikke fysisk at gribe ind, men blot at være der.
Det lagde ikke en dæmper på den vrede mands råben, men han turde i hvert fald ikke gribe til fysisk vold med to vidner i hælene. Kvinden gjorde sig lille og fortsatte mod stationen – men bad ikke på noget tidspunkt om hjælp.
Metrodørene gik i bag den unge kvinde, inden den vrede mand nåede med
Den vrede mand tabte sin jakke, som den unge mand samlede op og prøvede at få ham til at tage imod. For derved at få ham væk fra kvinden.
Den vrede mand holdt sig dog fortsat tæt på kvinden og ignorerede sine to forfølgere. Men vi distraherede ham med vores opfordringer til at tage jakken, lade kvinde være og så videre. Langsomt lykkedes det os at nå til stationen. Snart gik kvinden i den ene retning, snart i den anden. På den oplyste stationsplads var der flere, der iagttog optrinnet.
Til sidst lykkedes det hende at smutte ind i elevatoren ned til stationen, mens den vrede mands opmærksomhed var vendt mod os, de to irriterende følgesvende. Han måtte nu løbe tilbage til trappen og styrte ned ad den – tæt forfulgt af os, som nede på perronen med tilfredshed kunne konstatere, at metrodørene gik i bag den unge kvinde, inden den vrede mand nåede med.
Den unge mand rakte jakken til den vrede mand. Målet var nået. Vi trak os tilbage i fællesskab. Den vrede mand stod frustreret tilbage.
En forhistorie om vold mod kvinder
Oven på spændingen og i forvisning om, at kvinden nu var i sikkerhed, faldt jeg nu i snak med den unge mand, mens vi begav os tilbage ad samme vej, vi var kommet. Jeg fortalte, at jeg ikke bare kunne se passivt til. At jeg følte, det ikke er nok at skrive positive opslag på de sociale medier. At jeg måtte handle.
En nat mange år tidligere havde gemt sig i en villahave sammen med sin mor
Den unge mand fortalte, at han først ikke helt havde forstået, hvad der skete, da jeg blandede mig. Da det gik op for ham, havde han skyndt sig at løbe efter… for han kendte historien.
Han fortalte om dengang, han selv en nat mange år tidligere havde gemt sig i en villahave sammen med sin mor, mens hans far råbende løb omkring på vejen for at finde dem og forhindre deres flugt fra et voldsplaget hjem.
I mine øjne var en cirkel sluttet.
Efter et stykke tid skulle vi hver vores vej. Vi udvekslede et håndtryk og sagde godnat.
Læs mere om kvindehad og vold mod kvinder her: Vi famler: Hvordan skaber man(d) ægte forandring?
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
