DOKUMENTAR // KOMMENTAR – Louis Theroux har i Netflix-dokumentaren Inside the Manosphere succes med sin afsløring af, hvad unge mænd med daddy issues faktisk bliver forført af, og måske bliver ødelagt af, i al deres usikkerhed.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Louis Therouxs nye dokumentar Inside the Manosphere, der lige har fået premiere på Netflix, løber som en steppebrand ud over alle medieplatforme.
Pludselig er det muligt for forældre sådan rigtig at få syn for sagen, for det, som deres teenagebørn bare fortæller, er sjov og spas: I virkeligheden er det en farlig deroute ind i den socialdarwinisme, som dele af MAGA og den yderste højrefløjs “du kan godt”-filosofi har skabt i nyere tid.
Louis Theroux viser i sin dokumentar, at nogle af dem, der tidligere blot eksisterede i randområderne af det store internet, faktisk er rykket mere ud i lyset
De influencere, som Louis Theroux interviewer, er nok de mest ekstreme, altså dem, der minder om Andrew Tate, som der nok ikke er mange, der sådan eksplicit hylder. Men det er slet ikke ualmindeligt, at man i politiske debatter på sociale netværksplatforme kan læse angreb, hvor en mand anklager en anden mand for at være en beta-mand i modsætning til alfa-hannen, der ligesom Nomas nu skandaleramte chefkok “gjorde det, der skulle til”.
Meget sigende er det også, at Andrew Tate selv takkede nej til at deltage i programmet ved blot at sende Louis Theroux statistikker over deres respektive “reach”, dvs. antallet af dem, der følger og ser dem. Tate er klart førende.
Det er selvfølgelig ikke et argument for ikke at medvirke, men sådan tænker disse influencere, i følgere og dermed penge, og det lægger de slet ikke skjul på.
Patetisk og uhyggeligt
Træerne vokser dog ikke ind i himlen. Desværre. Også her i Danmark vil man møde negative reaktioner på Louis Therouxs dokumentar, der ellers er vederkvægende i sin blottelse af de hadefulde mænd, der hylder selvtægt og helt ublu erklærer sig som overmennesker.
Reaktionerne mod Theroux omfatter folk, der vil mene, at hans dokumentar er ensidig. Den konservative ideolog Kristian Ditlev Jensen skriver på filmmagasinet Ekko i sin anmeldelse af dokumentaren, at det ville være mere på sin plads at lave en dokumentar om hadefulde kvinder!
Den lader vi lige stå og blinke i al sin absurditet.
Faktisk ser man i dokumentaren et ret brutalt overfald på en formodet pædofil mand, hvor Louis Theroux overværer en stor gruppe muskelmænd slå denne mand til plukfisk.
Influenceren siger bare, at det var en fejl, og at man i virkeligheden nok skulle have kontaktet politiet, men det er alligevel symptomatisk for disse mænds voldsparathed, der også taler eksplicit om, at en rigtig mand skal kunne forsvare sin familie.
Lige denne sekvens er interessant, fordi vi i Danmark har set en lignende tendens, kort efter at en mand er blevet anholdt for at have kidnappet en baby, som han oven i købet har erklæret, at han ville udnytte seksuelt.
Dette afstedkom, at hans navn og foto ret hurtigt blev spredt på de sociale medier, og mange af dem, der har brudt navneforbuddet, er eksrockere, der som influencere har slået sig op på, at de kan tilbyde exitprogrammer, og at de i dag er nogle andre mennesker. Men så er det jo bare, at de føler sig nødsaget til at bryde loven i denne sag, fordi de så gerne vil forsvare samfundet, der åbenbart ikke kan det selv.
Det er både patetisk og uhyggeligt, fordi der faktuelt er tale om et lovbrud, der indebærer et slet skjult forsøg på at opildne til vold, og at selvsamme eksrockere har ernæret sig af vold, af overgreb og lignende.
Theroux lader dem gå planken ud
Men det er netop dette paradoks, som denne manosfære er så spækket med.
Influencerne i Louis Therouxs program erklærer, at de ikke ville udsætte deres egne børn og mødre for den misogyni og grove udnyttelse af kvinder, som de selv har brugt til at vinde berømmelse og rigdom på sociale medier.
Louis Theroux viser i sin dokumentar, at nogle af dem, der tidligere blot eksisterede i randområderne af det store internet, faktisk er rykket mere ud i lyset. Blandt andet ved, at præsident Donald Trump har taget dem til sig og omgiver sig med typer som disse succesfulde scamkunstnere, der sælger løgne om nemme penge og alfa-suverænitet.
Vi er milevidt fra en Joe Rogan, der også tilhører manosfæren, men som ikke direkte promoverer kvindenedgørelse eller på anden vis reducerer berømmelse og rigdom til at være det eneste, det hele handler om.
Han lader dem gå planken ud og afsløre sig selv som det, de faktisk er: rablende gale misogynister, megalomane og hadefulde drenge, der blot er pustet op på steroider
Maskulinitet og ungdommens mange drengebørn kan nok have behov for nye rollemodeller, der fortæller dem, at de godt kan forbedre sig, men der er en hårfin balance mellem sådan et budskab og så denne undergrund af had, af selvsmagende, muskeldyrkende og homofobisk socialdarwinisme, der ikke vil høre tale om sociale kontrakter eller empati for tabere.
Louis Therouxs teknik er måske simpel, men ret så effektiv. Han formår at stå i egen ret og viser derved, at han ikke er til fals for deres pengemagt, og så lader han dem ellers selv gå planken ud og afsløre sig selv som det, de faktisk er: rablende gale misogynister, megalomane og hadefulde drenge, der blot er pustet op på steroider, som ser fjender alle vegne, og som helt eksplicit erkender, at andres fald blot er et element i deres egen succes, og at det på en underlig måde er det, som livets moral hylder.
Rollemodeller
Louis Theroux har succes med denne afsløring af, hvad unge mænd med daddy issues faktisk bliver forført af, og måske bliver ødelagt af, i al deres usikkerhed. Den manderolle, som disse influencere promoverer, og som voksne mænd, selv i Danmark, kan forfalde til i al deres sølle usikkerhed, og som får dem til at antage, at kvinder ønsker alfa-mænd i en forfaldstid, hvor der mangler handling, er desværre ikke hendøende.
Men udskammet bliver denne type, og det med rette. For det er et forskruet mandesyn, der ikke har en dyt at gøre med sund træning og maskulin energi. Tværtimod.
Det er trist og tragisk, og det er sådan set også det, som Louis Theroux finder ud af, da han besøger manosfæren, og det burde alle konservative og liberale teoretikere, kritikere og mikroinfluencere også finde ud af.
De er jo rollemodeller for mange unge mænd, der leder efter en faderfigur, og så går det altså ikke, hvis deres “du kan godt” blot er et kodeord for, at socialdarwinisme er den eneste reelle sandhed.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og