
LITTERATUR // KLUMME – I Sverige taler de om læsekrise. I Danmark er reolerne på vej ud af hjemmene. Kunsten er ikke, hvad den har været, og det er nogens skyld. Måske er det middelklassens skyld – det plejer at være den, som kunstnere og medier hænger ud – eller også er den litteraturens redning?
Allerførst er det nødvendigt med en disclaimer: Jeg har lige fået udgivet en bog. Det er ovenikøbet en digtsamling. Så er det sagt. Egentlig er det ikke den, som denne artikel skal handle om, men nu er det nævnt.
Ærindet her og nu er bogens krise. Bogverdenen ser jo ud til at være ramt fra flere forskellige sider i disse år. Et af de største problemer er, at den traditionelle forretningsmodel er under pres, fordi bogsalget er vigende. Streaming og andre (digitale) tilbud tager mere og mere opmærksomhed.
Litteraturen bør skrive, skrige og sparke i alle mulige retninger
Tror man det ikke, behøver man kun at tænke på sidste gang, man var i et hjem med et større tv end bogreol. Jeg bor 30 km fra København, og uden at gå i detaljer tør jeg godt sige, at heromkring er der ret få bogreoler tilbage.
Miljøer er både naturlige og problematiske
Det er en kliché, beklager, men vi lever i en tid, hvor alt bliver mere opsplittet og polariseret. Engang så alle danskere Matador om lørdagen, og man skal ikke mere end knap femogtyve år tilbage for at finde et fakkeloptog for at hylde en alment anerkendt forfatter – det skete ved Benny Andersens 70-års fødselsdag.

Samtidig med opsplitningen bliver de forskellige kunstneriske miljøer også tydeligere. Der har nærmest siden skolens fødsel været debat for og imod Forfatterskolen. Uanset hvad man mener om Poul Borums opfindelse, så vil de fleste litterært interesserede nok medgive, at der er opstået et miljø fra og om skolen, på samme måde som der opstår miljøer rundt om forskellige forlag.
Der er ligeledes miljøer i billedkunstverdenen og filmbranchen, som der er i medie-land og en lang række andre brancher. Det er ikke mærkeligt. Og fordi Danmark er et lille land, kan der opstå særligt toneangivende miljøer, sådan er det bare.
Et væsentligt spørgsmål i forbindelse med miljøsnakken er dog, om de forskellige miljøer skaber udvikling eller måske snarere er med til at fastholde bestemte syn på verden og dermed en form for (smags)magt.
Kunstens relevans
Det er et vigtigt princip, at kunsten ikke skal styres. Den skal være vild og uregerlig. Indimellem skal den derfor også fare vild. Men der skal dog allerhelst være en form for relevans i kunsten. Ellers kan den ikke finde genklang hos publikum. Og selv om kunst ikke behøver at have et stort publikum, er den dog bedst tjent med at blive registreret, oplevet og modtaget.
Benny Andersens kunst blev opfattet som relevant af mange. Det samme gjaldt Klaus Rifbjerg og Inger Christensen for blot at nævne to andre store litterære og temmelig forskellige stjerner. Måske opleves de mange tv-serier, som der streames i disse år, som mere interessante og relevante end litteraturen.
Andre end mig ville måske sige, at fordi krimierne sælger godt i disse år, er der reelt tale om, at den litterære smag blot har bevæget sig. Ud af (Inger Christensens) sommerfugledalen og ind i mørke skove med seksuelt frustrerede seriemordere – nej, den modstilling yder sikkert ikke krimigenren fuld retfærdighed, men pointen er forhåbentlig til at forstå.
En idé – og den der irriterende frihed
Jeg har fået en vanvittig og umulig ide. Men det diskvalificerer ikke ideer. De skal helst fødes som skæve og besværlige, ellers bliver de for hurtigt kedelige.
Hvad nu, hvis middelklassen blev avantgarde?! I en tid, hvor der findes 37 familietyper ifølge Danmarks Statistik, og kønsidentiteter mildest talt ikke er, hvad de var engang, er det efterhånden ikke særligt vildt og voldsomt at forstå sig selv som pindsvin, mens man bor sammen med mellem to og tolv andre væsener.
Kunstens største force hænger som strejfet ovenfor nært sammen med frihed. At den ikke bliver politisk eller på andre måder rettet i en bestemt retning. Litteraturen bør skrive, skrige og sparke i alle mulige retninger. Og det gør den nogle gange. Men tænk, hvis den pludselig begyndte at tage middelklassen alvorligt?
Ja, jeg kan godt selv høre det – altså, hvor fuldkommen absurd det lyder i en tid, hvor hekse og andet godtfolk er moderne. Faktisk er min pointe heller ikke, at det konforme, som middelklassen som regel associeres med, nødvendigvis er godt eller kunstnerisk frisættende. Men den findes stadig. Den verden, hvor folk lever deres liv og er holdt op med at læse bøger. Her er da et oplagt sted for kunsten at angribe.
‘Hvordan’ er straks vanskeligere
Jeg ved ikke helt, hvordan dette skal ske. Og jeg ved godt, at middelklassen har været belyst i digte, noveller, romaner, skuespil og tv-serier før. Tænk på Ibsen – skrev han om andet? Det handler dog ikke om at se tilbage. Måske handler det allermest om at kigge i alle retninger. Alle!
Det er værd at huske på, at der er sket store skred inden for litteraturen. Sci-fi og fantasy er blevet populære genrer i de sidste årtier. Bøger om underklasse og homoseksualitet vælter frem. Hvilket er godt. Jeg taler naturligvis ikke om, at vi pludselig skal til at hylde kernefamilien og bilturene til og fra fodboldtræning.
Måske genopfinder bogbranchen sig selv, måske overdriver jeg ligefrem problemet
Det paradoksale består i, at der er plads til alting i kunsten. Sådan bør det i hvert fald være. Som næsten tilfældigt valgt eksempel kan jeg nævne, at jeg sidste år læste schweiziske Christian Krachts bog Euro trash om hans overklassefamilie. Fantastisk tekst. Jeg tvivler dog på, at den kunne være skrevet i Danmark.
Jeg så helst, at der virkelig blev skrevet om alt muligt. Og at der selvfølgelig også blev læst lige så forskelligt. Af marginaliserede studerende i små lejligheder i Københavns Nordvest-kvarter og alle mulige andre. Jeg kan dog som nævnt ikke anvise en vej til, hvordan der skal komme en ændring.
Måske genopfinder bogbranchen sig selv, måske overdriver jeg ligefrem problemet. Men for at tage min egen overskrift på ordet kunne vi forsøge med at give middelklasse-avantgarden bare en enkelt dag. Det kunne være en tirsdag, der er den alligevel på arbejde en stor del af tiden. Hvor galt kan det gå?
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.