Demokratiet har mange udfordringer

af i Debat/Debat/Politik & Samfund/Viden

KRONIK // DEMOKRATI – Tag ikke demokratiet for givet. Det har sine svagheder, og der er andre tillokkende styreformer derude, advarer Thomas Johannes Erichsen, som anbefaler, at man holder et vågent øje med demokratiet: “Man når ikke langt ved at ‘hylde’ storsejlene, men ved at lappe hullerne i skroget. Flertalsstyre er hårdt arbejde at etablere, og lige så hårdt at bevare.”

Demokratiet er ikke perfekt. Det overbeviser en 5-minutters samtale med gennemsnitsvælgeren dig om, sagde Winston Churchill. Men der er ingen rimelige alternativer. I den vestlige verden, vel at mærke.

Kinas etpartistyre har skabt historisk vækst, og vestlige undersøgelser viser, at et flertal af kineserne ikke ønsker demokrati. I Rusland bøjer man sig fortsat for præsident Putins stærkmandsvælde.

Demokratiet er heller ikke i stand til at løse klimaproblemerne. Intet tyder på, at befolkningerne er parate til de nødvendige politiske tiltag; til i sidste ende at give afkald på så meget komfort, at klimaet får en chance. Meget tyder faktisk på det modsatte.

Selv hvis demokratiet fungerede ulasteligt, har det muligvis en indbygget skavank. Ved den politiske evolutions endemål, når alle kampe og konflikter er løst, kommer kedsomheden snigende

I USA benægter næsten hver fjerde amerikaner, at klimaforandringerne er menneskeskabte. ”It’ll change back again”, har Præsident Trump ikke været bleg for at sige.

Fake news udgør et problem for demokratiet. Når mængden af informationer vokser proportionalt med den manglende evne til at navigere i data. Fake news er et nødvendigt redskab i hænderne på den politiske demagog, fordi internettet rummer data, som kan bekræfte næsten enhver teori. At informationerne ikke bunder i virkeligheden, spiller en mindre rolle. At løgne og usandheder er gift for ethvert flertalsstyre, bekymrer ikke.

Demokratiforkæmperen fra 1800-tallet, Alexis de Tocqueville, frygtede, at folk ville miste interesse for demokratiet, så snart det havde givet dem velstand. Tocqueville betragtede flertalsstyrets fødsel i USA med lige dele beundring og bekymring, og fik ret i begge dele.

I USA er stemmeprocenten faretruende lav, hvilket betyder, at næsten alt kan ske. Når over halvdelen af en befolkning ikke stemmer, behøver den kyniske populist desto færre stemmer for at rane magten.

Et flertal af muslimer i en række europæiske lande sætter religiøse love over de verdslige, altså over demokratiske forfatninger. Kombineret med demografiske fremskrivninger er der grund til bekymring

Voksende muslimske minoriteter er ikke ubetinget begejstret for demokratiet.

Menneskets love kan ikke altid hamle op med religionens. I et islamisk perspektiv er en styreform udtænkt af mennesker sjældent den rigtige. En omfattende undersøgelse fra det tyske forskningsinstitut WZB viser, at et flertal af muslimer i en række europæiske lande sætter religiøse love over de verdslige, altså over demokratiske forfatninger. Kombineret med demografiske fremskrivninger er der også grund til bekymring her.

Selv hvis demokratiet fungerede ulasteligt, har det muligvis en indbygget skavank. Ved den politiske evolutions endemål, når alle kampe og konflikter er løst, kommer kedsomheden snigende.

Ifølge samfundsforskeren Francis Fukuyama kunne den store middelklasse, der skulle være garant for fremtidens frie samfund, blive så uudfordret og apatisk, at det blev skæbnesvangert. Uden konflikter ville folk begynde at opsøge dem selv.

Dette er ikke et forsvar for et alternativ til demokratiet. Det er et forsvar for at holde vågent øje med demokratiet. Man når ikke langt ved at hylde storsejlene, men ved at lappe hullerne i skroget. Flertalsstyre er hårdt arbejde at etablere, og lige så hårdt at bevare.

Med få årtier på bagen er demokrati i sin moderne form en spæd størrelse. Med mindre man betragter rækken af europæiske lande, der først gav kvinder valgret i efterkrigstiden, som demokratiske? Eller Martin Luther Kings raceadskilte USA i 60’erne?

Heller ikke styreformens grundlæggere, de gamle grækere, havde demokrati. Kun mandlige fuldborgere havde adgang til politik her. Platon så helst flertalsstyret ryddet helt af vejen – det var jo magtesløst over for samvittighedsløse retorikere. Problemet består i dag, og demokrati kollapser uden uddannelse og kritisk sans.

Eller også kollapser samfundet, hvis man indfører demokrati?

Det er Kinas argument. For mange etniske grupper, for stor diversitet, men heldigvis holdt i skak af det kommunistiske styre. Et mastodontisk landproletariat, men heldigvis administreret af Beijing. Måske. Kina har opnået stor økonomisk fremgang i det 20. århundrede, men prisen er høj.

Manglende rettigheder til mindretal og dissidenter. Pointsystem til borgerne. Overvågningsprogrammet Safe City, der samkører stort set samtlige af landets it-systemer. En præsident, der har ændret forfatningen, så han sidder permanent på magten.

Mens Kina tilsyneladende veksler politiske rettigheder for basale behov, så dyrker et flertal af russerne deres lederskikkelse, Vladimir Putin. Der er ikke økonomisk vækst som i Kina, men nationalismen stortrives, og måske erstatter den ligefrem frihed og demokratiske rettigheder.

For mange af os blev demokrati lidt som rindende vand. Det var en ting, som var i vandhanen, og når man skruede på den, kom det ud. Man tænkte ikke på, hvor det kom fra

Spørgsmålet er bare, hvor længe man kan fodre folk med fædrelandsmyter? Med historier om det kaotiske Vesten kontra et gammelt, stolt Rusland?

Længe, ifølge forfatter og journalist Anne Applebaum, der utrætteligt har advaret om, hvordan Putin forsøger at obstruere vestlige demokratier, så Rusland kan fremstå som funklende kontrast.

”For mange af os blev demokrati lidt som rindende vand. Det var en ting, som var i vandhanen, og når man skruede på den, kom det ud. Man tænkte ikke på, hvor det kom fra.”

Således Anne Applebaums bekymring. Tag ikke demokratiet for givet. Det har sine svagheder, og der er andre tillokkende styreformer derude.


Topillustration: Flickr

Thomas Johannes Erichsen er cand. mag. i moderne kultur og kulturformidling samt bachelor i filosofi. Han er foredragsholder og underviser på Øregård Gymnasium og Kildegård Privatskole.

Seneste artikler om Debat