Tekst om kollektive sanktioner var forbi ministerens bord før den blev sendt til Ørestad Gymnasium

af i Danmark/Politik & Samfund/Uddannelse

#ØRESTADGATE // KOMMENTAR – I et Facebook-opslag den 30. marts forklarede undervisningsminister Merete Riisager: ”Jeg har ikke noget ønske om at straffe eleverne på Ørestad. Styrelsen skal heller ikke forlange sanktioner. Det har jeg gjort klart for dem.” En aktindsigt i kommunikationen mellem undervisningsministeriets ministersekretariat og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet viser imidlertid, at styrelsens tredje brev til gymnasiets bestyrelse, havde været forbi ministerens bord før det blev afsendt. Det var det brev, hvor det “indskærpesat skolens ledelse har pligt til at sanktionere overtrædelser af studie- og reglerne [sic.] af den karakter, som fandt sted i forbindelse med undervisningsministerens besøg på skolen”.

POV kunne 27. marts fortælle, at lærerne på Ørestad Gymnasium var oprørte over, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) i et tredje brev til gymnasiets bestyrelse havde indskærpet, at “skolens ledelse har pligt til at sanktionere” – kollektivt eller individuelt. To dage efter, d. 29. marts, lagde undervisningsminister Merete Riisager i flere medier afstand til sin styrelses opfordring til sanktioner.

I et skriftligt svar til TV 2 og Ritzau hed det fx:

Jeg har ikke noget behov for, at ledelsen sanktionerer eleverne på Ørestad Gymnasium. Det er ikke min opgave at blande mig i gymnasiets arbejde, og det har jeg ikke på noget tidspunkt ønsket at gøre.”

Med den klare markering af, at hun ”ikke på noget tidspunkt” havde ønsket sanktioner, efterlod ministeren det indtryk, at STUK uden ministerens involvering havde lagt pres på gymnasiet med henblik på sanktioner.

STUKs pres for sanktioner – individuelle og kollektive

22. marts sendte en kontorchef fra STUK, det tredje brev til gymnasiets bestyrelse, som krævede yderligere opfølgning på ministerbesøget. Brevet var på to en halv side og indeholdt en skarp kritik af gymnasie-ledelsens håndtering af forløbet, som blev kaldt ”særdeles utilstrækkelig og kritisabel”.

Desuden rummede brevet en udspecificering af flere punkter, som STUK mente burde føre til sanktioner (herunder buhråb og bank på glasvæg), og et forslag om kollektive sanktioner, som der ifølge brevet ikke var hjemmel for i bekendtgørelsen, men som angiveligt kunne funderes i rektors rolle som daglig leder.

I mine øjne er det hverken liberal eller borgerlig politik at gribe til kollektiv straf. Undskyld mig, vi bor i et retssamfund – Annie Matthiesen, Venstre

Brevet mundede ud i, at STUK indskærpede, ”at skolens ledelse har pligt til at sanktionere overtrædelser af studie- og reglerne [sic.] af den karakter, som fandt sted i forbindelse med undervisningsministerens besøg på skolen”.

Efterfølgende ”pålægges det bestyrelsen at sikre, at ledelsen på Ørestad Gymnasium: -revurderer muligheden for at sanktionere enkeltindividers handlinger” og ”-revurderer muligheden for at sanktionere den samlede elevgruppe”, hed det.

Venstres undervisningsordfører: ”Dybt godnat”

Da brevets indhold kom til offentlighedens kendskab,  lød der blandt andet en skarp kritik fra Annie Matthiesen, undervisningsordfører for Venstre. D 2. april tog hun i Berlingske kraftigt afstand fra STUKs opfordring til kollektive sanktioner, som hun karakteriserede som ”dybt godnat” og ”vildt”. Hun uddybede:

”I mine øjne er det hverken liberal eller borgerlig politik at gribe til kollektiv straf. Undskyld mig, vi bor i et retssamfund – det er fuldstændig vanvittigt, at styrelsen opfordrer til, at man går den vej”.

“Jeg synes, ministeren har en opgave i at tage en snak med sin styrelse og få gjort det klart, at sådan skal det ikke foregå.”

Anni Matthiesen forudsatte tilsyneladende, at styrelsen havde handlet, uden ministeren var involveret og at ministeren derfor nu med rette kunne sætte styrelsen på plads.

Korrespondancen mellem ministersekretariatet og STUK

POV har fået aktindsigt i dele af kommunikationen mellem undervisningsministeriets ministersekretariat og STUK i forbindelse med Ørestadssagen.

Akterne viser, at ministersekretariatet d. 8. marts beder STUK anmode gymnasiet om en redegørelse for forløbet og for ”hvilke tiltag hændelsen giver anledning til fremadrettet”.

Det understreges, at ministeren skal holdes orienteret: ”I bedes forelægge redegørelsen fra Ørestad Gymnasium i en orienteringssag til M. [ministeren red.]”.

Det næste afgørende dokument i kommunikationen har sidehovedet ”Til undervisningsministeren. Fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet”. Det er dateret d. 19. marts 2019 og er betitlet ”Redegørelse fra bestyrelsen for Ørestad Gymnasium om hændelsesforløbet m.v. ifm. M’s besøg den 7. marts 2019”.

Ministeren havde med andre ord fået forelagt form og indhold af styrelsens pres for individuelle og kollektive sanktioner

Det indledes med en understregning ”Til M’s orientering” og så følger en tekst, der ordret indeholder de tekststykker, som kommer til at indgå i det tredje brev til gymnasiets bestyrelse.

Altså den udførlige gennemgang af sanktionsmuligheder, individuelle og kollektive; samt under mellemoverskriften ”Videre proces” indskærpelsen af, at ”skolens ledelse har pligt til at sanktionere” og pålægget om at revurdere sanktioner.

21. marts kl. 15:27 modtager STUKs direktør, kontorchefen – som har kommunikeret med gymnasiets bestyrelse – samt to fuldmægtige en mail fra en ministersekretær. Med som Cc er desuden en ledende ministersekretær, ministerens særlige rådgiver (spindoktoren), en departementschefsekretær og yderligere en kontorchef.

Teksten lyder i sin helhed og placeret synlig for alle modtagere i emnefeltet:

”M [ministeren red.] har set 19/04514 ”Redegørelse fra bestyrelsen for Ørestad Gymnasium om hændelsesforløb ifm. M’s besøg den 7. marts”. STUK kan gå videre, jf. proces. Vh. [ministersekretærens navn red.]”.

 

Mail til STUK fra ministersekretæren den 21. marts.

”Jf. proces” refererer formentlig til den proces, der beskrives i afsnittet ”Videre proces” i det dokument ministeren havde modtaget to dage før. Altså det afsnit, der beskrev, at man ville indskærpe at ”ledelsen har pligt til at sanktionere” og pålægge bestyrelsen at sikre en revurdering af muligheden for individuelle og kollektive sanktioner.

 

Afsnittet ”videre proces” fra dokumentet, som sendes til ministeren 19. marts.

 

Ministeren havde med andre ord fået forelagt form og indhold af styrelsens pres for individuelle og kollektive sanktioner. Og ministersekretæren havde efterfølgende meddelt STUK, at redegørelsen var set af ministeren og ”STUK kan gå videre, jf. proces”.

Dagen efter, den 22. marts, modtager bestyrelsen på Ørestad Gymnasium det tredje brev fra STUK, som kommer til at sende rystelser gennem lærergruppen.

”Styrelsen skal ikke forlange sanktioner”

På et lærermøde 25. marts orienteres lærerne om brevets indhold.

Jeg begyndte at ryste af nervøsitet. Jeg frygter for, hvad der kan ske for os som institution, eller for eleverne, der kan ses på de videoer, som er frigivet

Umiddelbart efter mødet fortæller en mandlig lærer, der ønsker at være anonym, POV om udviklingen:

”Det udvikler sig i en helt vanvittig retning. Undervisningsministeriet har også diskvalificeret bestyrelsens anden redegørelse om forløbet. Det er helt tydeligt, at de vil have skyldige og konsekvenser.”

En kvindelig lærer, der også ønsker at være anonym, beretter om sin reaktion, da hun hører om brevet på lærermødet:

”Jeg begyndte at ryste af nervøsitet. Jeg frygter for, hvad der kan ske for os som institution, eller for eleverne, der kan ses på de videoer, som er frigivet.”

Hverken de kollektive eller de individuelle sanktioner blev dog virkeliggjort. Da STUK’s pres kom til mediernes kendskab rejste der sig en kraftig kritik fra flere politikere og debattører. Undervisningsministeren skrev d. 30. marts et opslag på Facebook, der nu er liket af over 1900 personer:

”Jeg har ikke noget ønske om at straffe eleverne på Ørestad. Styrelsen skal heller ikke forlange sanktioner. Det har jeg gjort klart for dem.”

Ministeren: ”Alene modtaget en orientering”

I et skriftligt svar til Ritzau og TV2 fra 29. marts, udtalte ministeren, som nævnt tidligere:

“Jeg har ikke noget behov for, at ledelsen sanktionerer eleverne på Ørestad Gymnasium. Det er ikke min opgave at blande mig i gymnasiets arbejde, og det har jeg ikke på noget tidspunkt ønsket at gøre.”

POV tolkede umiddelbart ministersekretærens mail fra 21. marts om, at ministeren havde set orienteringen og ”STUK kan gå videre, jf. proces” som ministerens blåstempling.

Vi har på den baggrund spurgt ministeren, hvordan den tilsyneladende godkendelse af brevet hænger sammen med udtalelsen til Ritzau og TV2 om, at hun ”ikke på noget tidspunkt” har ønsket at blande sig i gymnasiets arbejde.

Ministeren svarer skriftligt:

”Jeg har som minister alene modtaget en orientering om styrelsens brev til Ørestad Gymnasium og opfølgning i øvrigt. Deri ligger ikke en godkendelse – det er en helt principiel forskel.”

“Det er rutine, at man som ansvarlig minister bliver orienteret om den slags sager, for selvom kompetencen til at føre tilsyn er uddelegeret til styrelsen gælder det sædvanlige ministeransvar – og det er nu engang nemmest at være ansvarlig for ting, man har viden om.”

Derfor må det også være forkert, når hun siger, at hun ikke har haft behov for at blande sig og ikke har haft ønske om at sanktionere

”Når jeg har udtrykt min holdning i sagen på Facebook, skete det som følge af en mediedebat, som jeg synes kørte meget skævt omkring kollektive sanktioner. Men ud over, at jeg har sagt, hvad jeg mener, har jeg ikke blandet mig i tilsynet. Ansvaret for tilsynet har hele vejen gennem forløbet ligget hos styrelsen, som derfor har håndteret sagen.”

Den gentagne understregning i ministerens Facebookopslag 30. marts af, at styrelsen ikke skulle forlange sanktioner, og at ministeren havde gjort det klart for styrelsen, må således – ifølge ministerens svar – alene opfattes som en holdningstilkendegivelse.

”Styrelsen skal heller ikke forlange sanktioner. Det har jeg gjort klart for dem,” skrev ministeren. Og senere i samme opslag: ”Jeg tror ikke på, at sanktioner er vejen frem. Det har jeg gjort klart for Styrelsen.”

Sten Bønsing: Jo, ministeren ønskede at sanktionere

I sit skriftlige svar til POV bemærker ministeren yderligere:

”Det er også værd at præcisere, at Styrelsen har bedt Ørestad Gymnasium ”revurdere muligheden”, og ikke krævet at eleverne blev sanktioneret. Der er en væsentlig forskel.”

Professor i forvaltningsret Sten Bønsing har i Berlingske 28. marts udtalt:

Jeg mener, at styrelsen går længere, end de må. Styrelsen har efter min vurdering ikke beføjelser til at pålægge gymnasiet at reagere på en bestemt måde.” Sten Bønsing fastholder i dag den vurdering.

På POVs spørgsmål om hvorvidt ministeren kan siges at have blåstemplet brevet fra STUK til gymnasiet, udtaler professoren:

”Sagen har været forbi ministeren. Ministeren er chef i ministeriet. Alt foregår på hendes vegne, og hendes embedsmænd skal i den forbindelse sørge for, at hun hjælpes og gøres opmærksom på vigtige og principielle spørgsmål. Derfor må det også være forkert, når hun siger, at hun ikke har haft behov for at blande sig og ikke har haft ønske om at sanktionere.”

Sten Bønsing refererer her til den skriftlige udtalelse fra ministeren, som Ritzau og TV2 gengav den 29. marts om, at ministeren ”ikke på noget tidspunkt” har ønsket at blande sig eller har haft behov for sanktioner. Professoren tilføjer:

”Så har hendes embedsfolk jo ikke udført den opgave at sikre, at ministerens ønsker blev indfriet. Ministeriets/styrelsens brev er jo som det er, og har været forbi ministeren. Det er muligt, at ministeren som ”person” ikke har ønske om at blande sig, men ministeren som chef for ministeriet og styrelsen har jo åbenbart.”

 

Opdatering 15.55, 13. april: Undervisningsministeriet har bedt POV om ikke at skrive, at STUK ønskede sanktioner, da de mener, det er forkert. Vi har derfor valgt i stedet at indsætte et centralt citat fra brevet fra STUK på de steder, hvor der oprindelig stod “ønskede”. Citatet lyder i sin helhed: det “indskærpes overfor bestyrelsen, at skolens ledelse har pligt til at sanktionere overtrædelser af studie- og reglerne [sic] af den karakter, som fandt sted i forbindelse med undervisningsministerens besøg på skolen”


POV er et uafhængigt, læserstøttet medie.
Kan du lide Steffens artikler, kan du støtte hans arbejde via hans
MobilePay på 31902272


Topfoto: Undervisningsministeriet, Collage af POINT of VIEW International. 

Steffen Groth er cand.mag i dansk og kulturstudier og underviser ved Niels Brocks Handelsgymnasium. Han bor i København med sin familie, der også tæller hans kone og to børn. Du kan støtte Steffens arbejde som skribent ved POV på MobilePay 31902272.

Seneste artikler om Danmark