FV26 // KOMMENTAR – Hvorfor lader det til, at vi måske er ved et vendepunkt, hvor dansk landbrug faktisk er noget, flere vælgere går op i? spørger Ask Foldspand Neve. Grisene og hønsene er jo blevet mishandlet ubegribeligt i årevis. Fjordene har været stendøde før. Og biodiversiteten har været støt nedadgående i lang tid.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Dansk landbrug har i årevis, årtier faktisk, været en skændsel. Det ødelægger vores fjorde, bruger halvdelen af det samlede areal bare på at dyrke foder til dyr, primært svin, og behandler dyrene på en måde, der ville, og burde, forfærde alle, hvis der var tale om hunde, katte eller kaniner. Grise er tydeligvis både genetisk og adfærdsmæssigt tættere på mennesker end nogen af vores kæledyr er, og alligevel bliver det accepteret, at de bliver massetortureret i millionvis.
Landbruget har også sørget for, at der ikke findes ét stykke vild natur på landjorden. Der er ikke plads til ét stykke vild skov. Nu er der mange steder ikke engang tynde læhegn, som kan stoppe blæsten, eller hvor dyr kan krydse åbne marker.
Nu har vi bare monokulturer så langt øjet rækker alle steder. Veritable ørkener af enkeltarter, hvor intet andet får lov at trives, og hvor næsten ingen dyr, ud over de store generalister, kan trives.
Én art, vårbyg til foder, udgør alene ca. 3100 km², eller ca. 7 % af Danmarks territorium, altså dobbelt så meget som hele Storkøbenhavn.
Til sammenligning er der 1,6 % beskyttet natur.
At vi de facto ikke har nogen natur tilbage i landet? Det tror jeg ikke, at der er mange der mener, at de har stemt for
Og nu har vi så også fjorde, hvor ikke så meget som søstjerner kan overleve, og dansk fiskeri har de facto måttet lukke ned. Da Bornholms Fiskeriforening valgte at lukke sig selv i 2024, vakte det knap opsigt. Dét i et land, hvis centralmagt i hundredevis af år primært var finansieret af skat på sild og Øresundstold.
Samtidig er antallet af bedrifter faldet til knap halvdelen, alene over de sidste få år. Der er intet landliv tilbage. Det er kæmpe industribedrifter.
Din lokale bondemand, som mælkekartoner og kødemballage elsker at fremhæve, er lige så vulgærnostalgisk en fantasi som at tro, at DAOs arbejdsstyrke nok udgøres af Postmand Per og hans lille kat Emil. Et behændigt minde fra vores kollektive efterkrigstidshukommelse, og i dag ren propaganda.
Alt imens trækker landbruget 7-8 mia. i direkte støtte hvert år, plus alt det, der hives ud gennem særaftaler som Grøn Trepart og minkerstatning. Og så har de tilmed nerverne til at omtale sig selv som forfulgte. Stop hetzen, du.
Fordi jeg er meget pro-dyr, måske undtagen myg og flåter, men jeg arbejder på det, og fordi jeg, også egoistisk, elsker natur, har jeg altid været meget imod det industrialiserede landbrug.
Og af samme årsag har jeg altid været både frustreret og ærgerlig over, at det var en sag, der efter Svend Aukens død forsvandt fra den politiske midte. Det krævede en særskilt karismatisk og strategisk dygtig politiker at udmanøvrere landmændenes særdeles dygtige, det skal de have, klassemobilisering gennem både Landbrug & Fødevarer og Venstre.
Er vi ved et vendepunkt?
Men hvorfor er det vendt nu? Hvorfor lader det til, at vi måske er ved et vendepunkt, hvor det faktisk er noget, flere vælgere går op i? Grisene og hønsene er jo blevet mishandlet ubegribeligt i årevis. Fjordene har været stendøde før. Og biodiversiteten har været støt nedadgående i lang tid.
Jeg tror, der er tre faktorer, der hænger sammen:
For det første er der et strukturelt lag. Det består af flere elementer:
• Der er færre og færre landmænd, og dermed færre og færre, der økonomisk selv er afhængige af landbrug. Der er en langt større kulturel klynge, Støjbergs og Venstres vælgere, der identificerer sig med landbruget uden selv at være det, men de er også under 20 % af befolkningen.
• Der er fortsat flere og flere veluddannede mennesker, hvilket blandt andet leder til urbane bybehov, hvor natur vægtes over brugslandskab.
• Selve intensiveringen af landbruget, og de økologiske skader det gør, bliver værre år for år.
Det næste er et institutionelt lag:
• Landbrugets politiske motor er under nedsmeltning. Med spaltningen af Venstre i tre dele, byvenstre, Moderaterne, landproletarvenstre, Støjberg, og proprietærvenstre, Venstre, er mobiliseringsmulighederne dårligere end nogensinde, om end de oplagt stadig har masser af ressourcer og har nogle af landets mest indflydelsesrige lobbyister i stalden.
Og så endelig en lidt overset faktor: De danske landbrugsentusiaster er simpelthen ikke vant til at argumentere for deres sag. De er bare vant til at få ret. De kan sige hvad som helst af sniksnak, og så ender det altid med, at det er os skatteborgere, der skal betale for at rense vores egne vandløb eller for at redde en gravhøj fra bronzealderen, der var ved at blive pløjet ned.
Hvad er landbrugets svar?
Men nu er landbruget blevet fair game i den politiske debat. Og hvad har de at sige?
• “Jeg elsker dansk landbrug.”
• “Jeg er stolt af dansk landbrug ❤”
• “Nu vil jeg spise en stor omgang spareribs!”
• “Like og del, hvis du er enig!”
Hele deres rationale er blevet til en lang række boomertyper, i alle aldre, der står og giver thumbs up til, at alt skal fortsætte ned mod afgrunden.
Ingen argumenter. Ingen afvejninger. Ingen måde at tale ind til modstandernes helt åbenlyst substantielle anker.
De danske landbrugsentusiaster er simpelthen ikke vant til at argumentere for deres sag. De er bare vant til at få ret
Så du er stolt af et dansk landbrug, der i dag udgøres af et rigmandsvælde af organiserede dyreplagere? Fedt nok. Det giver super mening.
På kort sigt kan man sagtens køre videre på dén måde. Men på lang sigt går den ikke. Det fandt de immigrationsnaive partier ud af i 00’erne. Et ret stort flertal af danskerne, også på venstrefløjen, gad ikke være imødekommende over for uendeligt bullshit fra folk, de ikke selv oplevede at have inviteret til landet.
Nu er det samme ved at ske, også i centrum og på højrefløjen af dansk politik. Hvem føler egentlig, at de har stemt for, at man ikke kan fiske i en dansk fjord? Eller at 25.000-30.000 pattegrise dør hver dag? Eller at vi de facto ikke har nogen natur tilbage i landet?
Det tror jeg ikke, at der er mange der mener, at de har stemt for. Måske, måske, er det ved at gå op for folk, hvem der har vundet på dét her, og at alle vi andre har tabt.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og