Den smukke borgerlighed – og den knap så kønne

af i Danmark/Klumme/Liv & Mennesker

TAXAMANDENS KLUMME – Jeg forstår godt, hvorfor mine kunder blandt blå vælgere kan føle sig politisk hjemløse og hvorfor den abdicerede Søren Pind har sat jagten ind på at finde eksempler på skønheden i hans erklærede ideologi, skriver Taxamand Jesper Grunwald. Hvad er der blevet af de borgerlige dyder?

”Allerhelst ville jeg tage et par måneder fri, tage på ferie et sted i de varme lande og først vende hjem igen, når folketingsvalget er overstået.

Han bliver pludselig helt vågen, min kunde, selv om klokken blot er fire om morgenen og turen fra ’Guldkysten’ ad motorvejen tager en halv time og der er tid nok til et power nap inden dagens dont. Det er morgenen efter den oppiskede og hysterisk markedsførte tv-duel mellem den nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og den måske kommende, Mette Frederiksen. 

Jeg kunne ikke dy mig for bringe showet på banen. Almindelig snusfornuft, kundens adresse og chefstilling i det private erhvervsliv. Det er ikke lige her, jeg regner med at møde en repræsentant for Rød Front. Og jeg har ret: 

”Jeg betragter mig selv som… Nej, jeg er af hjertet liberal og borgerlig. Men jeg kan ikke genkende den værdimæssige borgerlighed i dansk politik – og da slet ikke i forhold til verden uden for vores land. Skepsis overfor fremmede kulturer – og en total mangel på passion overfor det europæiske samarbejde. Først og sidst proportionerne i den borgerlige, politiske debat. Jeg føler mig mere og mere politisk hjemløs trods udbuddet af borgerlige partier”.

Vi lader lige ordene stå et øjeblik og tager et kig på den borgerlige virkelighed, som den tager sig ud i de politiske kampe

Jeg er og bliver passioneret ‘radioman’ – oftest via podcast, fordi jeg arbejder, når de gode og væsentlige programmer sendes. Og så er der de lydudsendelser, der aldrig sendes i æteren. Podcast distribueret som podcast. Blandt dem en ny serie af den profilerede venstremand og tidligere minister Søren Pind – med titlen Den smukke borgerlighed.

Det er en slet skjult kendsgerning, at jeg, Taxamanden, tilhører en af de røde nuancer til venstre for midten. Men Gud forbyde alene at diskutere politik med sine meningsfæller. Og jeg har altid haft en vis respekt for Søren Pind og hans gode hoved og talegaver. Foreløbigt har Pind haft tre personligheder på den borgerlige front i gæstestolen i sin radioserie, der forsøger at putte ideer og intellektualitet på borgerligheden. De tre er det kongelige teaters direktør Kasper Holten, Jesper Lau Hansen, professor og næstformand i Cepos og sognepræst, debattør og folketingskandidat for de konservative, Marie Høgh. 

Find podcastserien og lyt med. Jo, for der er mere ånd i borgerligheden end det miskmask, vi er udsat for i tidens debat. 

Gæsterne hos Pind bliver alle til slut bedt om at nævne én borgerlig dyd, som er afgørende for dem. Her er de tre første stikord fra Holten, Hansen og Høgh: Dannelse, selvtillid og autoritet og ansvar.

Angrebet sættes ind af en venstremand, som selv både er vokset op, har været kommunalpolitiker og amtsborgmester i det Nordsjælland, som – må man forstå – er for luksuriøst til en rød

Vi lader lige ordene stå et øjeblik og tager et kig på den borgerlige virkelighed, som den tager sig ud i de politiske kampe. 

Duellen mellem de to statsministeremner viste flere, sørgelige eksempler, som afspejler den taktiske ”gymnastik”, som udgøres af spindoktorenes retoriske konditræning, inden de tør slippe politikerne løs overfor journalisterne. 

Løkke lader sig lokke ind med en sarkastisk bemærkning om socialdemokraten Frederiksen, der har slået sig ned i Nordsjælland (en infantil hentydning til det påståede hykleri i at en rød politiker slår sig ned udenfor arbejderklassens reservater). Angrebet sættes ind af en venstremand, som selv både er vokset op, har været kommunalpolitiker og amtsborgmester i det Nordsjælland, som – må man forstå – er for luksuriøst til en rød. 

Dannelse? 

Den konservative justitsminister, Søren Pape Poulsen, forsøger – bevidst eller ubevidst – at indskrænke sit partis eksistensberettigelse til et spørgsmål om lov og orden. I en sådan grad, at der svæver en slags veloplagt hvad-sagde-jeg-lettelse, hver gang der optræder voldelige begivenheder i vores ellers ret fredelige land. Man mærker konklusionen, før han selv har udtrykt den – for man hører det hver gang:

Derfor er det godt, at jeg har gennemført stramninger overfor banderne.

Mediepolitikken har man måtte opgive – man kunne ikke få flertal for at skåne DR og Radio24syv. Og vi er godt nok det grønne parti i koalitionen – men betydningen af den etikette gemmer vi, til vi har fået flere vælgere. Næh, højest på himlen blinker Sørens sherifstjerne. 

Selvtillid? 

Der hænger godt nok en tæt, blå tåge over de borgerlige enge

Og så er der lige Venstres unge, politiske ordfører, Britt Bager, der har følgende bemærkning, da pressen finder ud af, at en pengedoner i hendes valgkamp har delt sin pengegave i fem portioner for at kunne holde sig anonym. Bager – den jura- og businessuddannede, liberale komet – svarer, tydeligt sur over et spørgsmål om afstanden mellem principper og virkelighed: 

Jeg kender ikke til nogen særlig ånd i loven, og jeg kan ikke se, hvad det er, der skulle være forkert i at følge loven.

For slet ikke at glemme Dansk Folkepartis profilerede værdikriger, Søren Espersen, der er tidligt ude med en advarsel til DR, der har planer om en dramaserie om kongedatter og grevinde Leonora Christina, som levede i 1600-tallet:

DR skal passe på med ikke at glorificere Leonora Christina Ulfeldt, for hun var jo en landsforræder. (…) efter min opfattelse var hun ikke værd at samle på”.

Autoritet og ansvar? 

Er der ikke snarere tale om en usædvanlig lang armslængde mellem de borgerlige, liberale frihedsidealer og magtens virkelighed?

Jeg forstår godt, hvorfor mine kunder blandt blå vælgere kan føle sig politisk hjemløse og hvorfor den abdicerede Søren Pind har sat jagten ind på at finde eksempler på skønheden i hans erklærede ideologi. For der hænger godt nok en tæt, blå tåge over de borgerlige enge.


Jesper Grunwald kører nattaxi i København for selskabet Dantaxi 4×48. Hvis du vil, kan du støtte hans skriverier med ”drikkepenge” via MobilePay 40255112


Foto: Collage fra Wikimedia Commons og ft.dk. 

En hyrevognschaufførs bekendelser
Jesper Grunwald er taxamanden.
Og taxamand.dk er mig! 
Sådan er det og sådan bli’r det.
Det begyndte med en drengedrøm om at køre rundt i en fed Mercer, når arbejdslivet en dag var slut. Sagde det i en takketale til en rund fødselsdag: - Når jeg bli’r 80, vil jeg køre taxi og skrive erotiske romaner.
Men inden jeg fyldte 60 tog mit arbejdsliv en drejning. Et generaldirektør-skifte i DR fik på kort tid min chefstatus som journalist, programudvikler, kanalchef (P3) og programchef til at ændre sig fra lovende til udtjent. Nej, jeg blev ikke fyret fra DR – men det kunne jeg formentlig snart være blevet. Jeg var sur på Statsradiofonien- og DR var vist også træt af mig.
Så jeg sprang ud med en faldskærm af en fratrædelsesordning.
Det sværeste er ikke at sige farvel. Det sværeste var i øjeblikket at ” ….læse glæden over mit farvel i chefen ansigt … ” - som en af mine tidligere kolleger udtrykte det.
Jeg blev efter et halvt års sunden mig projektchef i JP/POLITIKENS HUS i forberedelsen af at søge på den udbudte radiokanal FM4. Men detail-kravene fra kulturminister Møller og hans regering blev så snærende for koncernen på Rådhuspladsen, at bestyrelsen besluttede - ikke at søge. 
Kassen var tom og jeg tog så taxakortet for at tjene til føden. Embedsmanden med ridderkorset måtte pludselig dele lønvilkår med den almindelige lønarbejder. Siden har jeg levet meget lykkelig med øgenavnet ”granitperkeren” – en henvisning til min bornholmske opvækst.
Og så begyndte skriverierne på Facebook, hvor jeg i dag har knap 4000 følgere. Og på min blog www.taxamand.dk.
Hvad det er jeg kan?
- Jeg kigger på verden gennem forruden på min ”Mercer”, vogn 1-0024 – og er historiefortæller om mine møder med mennesker fra alle samfundslag i Danmark – og gæster fra hele verden. Og så er er jævnlig gæst og kommentator på TV2 NEWS og i P1, holder foredrag, er medlem af bestyrelsen for Filmhøjskolen Møn og har skrevet essaysamlingen JEG ER BARE TAXAMAND.
Jeg kører nattaxi i København for selskabet Dantaxi 4x48. Det er det, jeg lever af. Men hvis du vil, kan du støtte mine skriverier med ”drikkepenge” via MobilePay 40255112

Seneste artikler om Danmark