Mindesten for Tordenskjold i Hannover

af i Historie/Rejse

FERIE // TORDENSKJOLD – Kommer du forbi Hannover på sommerens bilferie til og fra Sydeuropa, og interesserer du dig for søhelten over dem alle, Tordenskjold, så sving ind på Tordenskioldsstrasse. Det anbefaler Max Ulrich Klinker, som fortæller om den gamle søhelt – samt en upåagtet mindesten på stedet, hvor helten døde i duel.

“Af alle fjender var freden den værste for Tordenskjold”, siger kammertjener Kold om sin herre i spillefilmen “Tordenskjold og Kold” (2016). Den dansk-norske søhelt var gjort af det stof, der skabes legender af eller sagt på moderne dansk: han var “bigger than life”.

Beretningerne er talrige, og han har alle dage været pragtfuldt læsestof. Peter Wessel Tordenskiolds oplevelser står ikke tilbage for oldgræske Odysseus’ eventyr, og det er således ikke uden grund, at søofficerer i den danske flåde bærer personalenummer efter Tordenskjold (han var nr. 1).

Eller med hans egne ord, som han sagde til kommandanten på fæstningen Marstrand i 1719: “Hva’ dælen nøler I efter?”

Det var derfor forfærdeligt, at han skulle omkomme under en ulovlig duel i en skovlysning uden for Hannover. Altid har Tordenskjolds død været omgærdet af mystik og har afledt flere spørgsmål end svar.

Mange mindesmærker, fx i København, Frederikshavn og i Trondhjem, men også på tændstikæsker, erindrer os den dag i dag om søhelten over alle søhelte; ham som frejdigt sagde: ”Jeg griber chancen, før den kommer.” De færreste ved, at der også står en mindesten i Hannover. Se nederst i artiklen.

Peter Jansen Wessel blev født på en gård i Ringve udenfor Trondhjem i Norge 28. oktober 1690. Under den dansk-norske konge, Frederik den 4.s besøg i byen smuglede han sig om bord på skibene og stod i København i 1706.

Sin unge alder til trods, holdt han sig ikke tilbage fra at gå til kongen og søge optagelse på Søkadetakademiet (dvs. søofficersskolen). Kongen mente dog, at den unge mand kunne begynde som skibsdreng på trekantshandelen (slavetransporter).

I 1709 blev han antaget som officersaspirant i Orlogsflåden, og allerede i 1712 fik han egen kommando. Og så gik avancement ellers over stok og sten i takt med svenskekrigenes udvikling.

I 1716 blev han adlet med det farverige navn Tordenskjold, og i 1719 – bare 29 år gammel – blev han udnævnt til viceadmiral for hele den dansk-norske flåde. Med sådan et imponerende generalieblad kunne han ikke undgå at have misundelige fjender omkring sig.

Frederik den 4. var begejstret for sin søhelt og beskyttede ham mod nid og jantelov, også når han vækkede Kongens København om natten med kanonskud under skåltaler fra sin lejlighed i Strandgade på Christianshavn

Især ældre officerer, der selv mente at have højere anciennitet, gjorde hvad de kunne for at spænde ben for Tordenskjold. Men Frederik den 4. var begejstret for sin søhelt og beskyttede ham mod nid og jantelov, også når han vækkede Kongens København om natten med kanonskud under skåltaler fra sin lejlighed i Strandgade på Christianshavn. ”Nothing beats success”, som briterne siger.

Og Tordenskjold var da også en succes udover det sædvanlige.

En fatal duel

I 1720 var det slut. Der var ikke længere krig mod Sverige.

Snart var den store søhelt ved at gå til af kedsomhed på landjorden, jævnfør citatet i artiklens indledning. Nogle hævder, at han overvejede at søge krigstjeneste hos den britiske konge Georg den 1., der på det tidspunkt opholdt sig i Hannover (han var også fyrste af Hannover), men det er ikke endeligt afklaret.

Til gengæld kom Tordenskjold i Hannover i disput med den svenske oberst Jacob Axel Staël von Holstein. Det endte i et regulært slagsmål.

Den svenske oberst forlangte æresoprejsning, og der aftaltes duel i en skovlysning uden for landsbyen Gleidingen i Laatzen, syd for Hannover. Der skulle kæmpes med kårde, endda for Tordenskjolds vedkommende med ringe, korte våben, til trods for, at han som den udfordrede part havde krav på at kunne vælge våbenart.

Tordenskjold var kendt som en eminent skytte, og det er stadigvæk et tilbagevendende spørgsmål, hvorfor han fravalgte pistol.

Tidligt om morgenen 12. november 1720 faldt Tordenskjold, dræbt af et stiksår, som var tre fingre bredt og fire fingre langt. Kammertjener Kold sørgede over ham, som man kan se af Vilhelm Rosenstands maleri: “Tordenskjolds kammertjener Kold ved sin faldne herres lig” (se topfoto).

I den skovlysning, hvor Tordenskjold faldt for svenskerens kåre, ligger i dag et søvnigt villakvarter. For at holde bare lidt erindring om historiens gang, er en villavej opkaldt “Tordenskioldsstrasse”, og der er sågar opsat et turistskilt med teksten “Tordenskiold – Denkmal”

I januar 1721 blev Tordenskjold overført til Holmens Kirke i København, hvor hans sarkofag var gemt væk i mange år. Først 275 år senere under overværelse af bl. a. højtstående officerer fra den norske og danske flåde, blev han jordfæstet af Holmens provst 12. november 1995.

“Hva’ dælen nøler I efter?”

I den skovlysning, hvor Tordenskjold faldt for svenskerens kåre, ligger i dag et søvnigt villakvarter. For at holde bare lidt erindring om historiens gang, er en villavej opkaldt “Tordenskioldsstrasse”, og der er sågar opsat et turistskilt med teksten “Tordenskiold – Denkmal” – oppe på hjørnet til hovedvejen.

Man skal fortsætte ned ad “Tordenskioldsstrasse”, der 50 meter senere deler sig i en vejgaffel, og så dreje til højre.

Straks efter parkerer man på villavejen og finder – med noget besvær – en lille jernlåge, der fører til en havegang ned mellem to tætbyggede villaer. For enden dukker en lille mindelund op.

Omgivet af fire høje træer står en mandshøj mindesten med indhugget inskription “Tordenskjold” og på bagsiden angivet med fødsels- og dødsdato.

Hverken mindelunden eller stenen ser ud til at blive holdt, som man kunne ønske sig, og det er endda lige ved, at villavejens beboere dårligt nok har hørt om “der grosse Stein” eller om “Donnerschild” (som Tordenskjold hedder på tysk).

Genboen til mindelunden, en ældre tysk kvinde, forsøgte dog på spidsfindig vis at overbevise mig om, at Tordenskjold var mere norsk end dansk, hvilket jeg forklarede hende var irrelevant henset til, at Danmark og Norge var et dobbeltmonarki i 400 år.

Der er 300 års jubilæum for Tordenskjolds død i 2020. Man kunne ønske sig, at velmenende kræfter og en eller flere velgørende foreninger ville træde til og føre mindelunden op på et niveau, der passer sig for den store søhelt

For enhver historisk interesseret er det en oplevelse at se mindestenen for Tordenskjold, og det er bestemt værd at gøre et afbræk og køre den lille omvej fra motorvejen, når man alligevel ligger i timevis på monoton Autobahn mellem Danmark og Sydeuropa.

Der er 300 års jubilæum for Tordenskjolds død i 2020. Man kunne ønske sig, at velmenende kræfter og en eller flere velgørende foreninger ville træde til og føre mindelunden op på et niveau, der passer sig for den store søhelt.

Eller med hans egne ord, som han sagde til kommandanten på fæstningen Marstrand i 1719: “Hva’ dælen nøler I efter?”

Vil man læse mere om Tordenskjold anbefales Dan H. Andersens ´Mandsmod og kongegunst´ (2005) fra Aschehougs Forlag.

Adresse til bilens GPS: Tordenskioldsstrasse, 30880 Gleidingen – Laatzen, Tyskland.
Jernlågen til havegang med mindelunden ligger på villavejens vestlige side klemt inde mellem to villaer og et gråhvidt skilt.


Fotos: Topfoto: Maleri af Vilhelm Rosenstand. Andre fotos: Skribenten

Max Ulrich Klinker, født 1965 på Frederiksberg og bosat i Frankrig, er uddannet civilpilot og jurist. Tidligere pilot i SAS. Forinden pilot i andre luftfartsselskaber med bl.a. operationer i Afrika og flyveinstruktør. Dansk og fransk advokat. Har skrevet adskillige artikler, essays og skønlitterære tekster. Seneste udgivelse er Padderok og andre noveller på Forlaget Brændpunkt.