JORDSKÆLVET I MYANMAR // KOMMENTAR – Mens Myanmars befolkning kæmper for at overleve et ødelæggende jordskælv, bruger militærjuntaen katastrofen som endnu et våben mod civilbefolkningen. Danmark har både mulighed og ansvar for at reagere.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den 28. marts ramte et jordskælv på 7,7 på Richterskalaen og et efterskælv på 6,4 det centrale Myanmar. Regeringsbygninger, moskéer, kirker og lejlighedskomplekser blev reduceret til murbrokker, og den 3. april lød dødstallet i Myanmar på over 3.354, med 4.850 tilskadekomne og 220 savnede. Alligevel udførte landets militærjunta, der har siddet på magten efter et kup i 2021 mod den demokratisk valgte regering, bombeangreb på de berørte områder mindre end en time efter jordskælvet, mens civile og redningsarbejdere febrilsk gravede med deres bare hænder i ruinerne for at finde overlevende.
For et lille land som Danmark er det unikt at have magtfulde positioner i både EU og FN samtidigt på et så afgørende tidspunkt. Sådan en magt forpligter
Bombeangrebene er fortsat ufortrødent efter juntaens bedrageriske annoncering af en våbenhvile, som juntaen i ganske få dage forlængede under påskud af at ville fremskynde nødhjælpsindsatsen, selvom juntaen netop har forhindret nødhjælp i at nå frem til jordskælvsramte områder kontrolleret af modstandsgrupper.
Det er typisk for juntaen at udnytte naturkatastrofer til egen politisk og økonomisk fordel. Sidste år ramte cyklonen Mocha i Myanmar med særligt voldsomme konsekvenser for den etniske minoritet rohingyaerne, som juntaen har forfulgt i mange år. I stedet for at lede nødhjælpsindsatsen blokerede juntaen livsvigtig hjælp. Humanitære organisationer blev forhindret adgang til Rakhine-staten, hvilket efterlod to millioner mennesker uden adgang til basale ressourcer og ydelser. 95 % af befolkningen i Rakhine-staten vil ifølge UNDP snart lide hungersnød på grund af dette.
I 2008 hærgede cyklonen Nargis Myanmar. På det tidspunkt var landet også styret af en junta, som ligeledes blokerede for international nødhjælp i tre uger. 140.000 mennesker blev dræbt, mens medlemmer af Myanmars militær konfiskerede nødhjælp og solgte den videre for egen profit, fængslede lokale nødhjælpsarbejdere og gjorde overlevende – herunder børn – til slaver i genopbygningsarbejdet.
Danmarks ansvar for jordskælvet i Myanmar
Denne seneste katastrofe er ingen undtagelse. Myanmars militær udnytter aktivt det ødelæggende jordskælv til egen politisk og økonomisk fordel, mens de undertrykker, sulter og lammer befolkningen for at konsolidere deres egen magt. Den højtstående general Min Aung Hlaing, leder af Myanmars militær og arkitekten bag militærkuppet i 2021, udgiver sig internationalt for at være den ansvarlige regeringschef, der tager sig af sin befolkning, og som resultat strømmer millioner af dollars i nødhjælp samt redningsarbejdere ind i Myanmar via juntaens kanaler, samtidig med, at militæret bomber jordskælvsramte områder og tilbageholder nødhjælpsforsyninger.
Danmark har et helt unikt ansvar i denne situation. Ud over at Danmark nu sidder i FN’s Sikkerhedsråd, der netop af FN’s specialrapportør i Myanmar er blevet tilskyndet til akut at adressere juntaens bombardementer og tilbageholdelse af nødhjælp, overtager Danmark snart formandskabet for EU, hvori EU-sanktionerne mod Myanmars junta i disse dage bliver genforhandlet. Som et lille land er det unikt at have så magtfulde positioner i både EU og FN samtidigt på et så afgørende tidspunkt.
Sådan en magt forpligter. Den danske regering bør selvfølgelig gå forrest for at sikre reel nødhjælp fra FN og EU, der ikke ender i militærets lommer. Den største hjælp, Danmark kan give til befolkningen i Myanmar, er imidlertid at hjælpe dem med at sikre, at juntaen ikke bliver ved magten.
Det kan den danske regering gøre på flere måder. Helt konkret kan man eksempelvis arbejde for skærpede EU-sanktioner mod Myanmar Petrochemical Enterprise (MPE), det statslige selskab, der kontrollerer forsyningskæden for brændstof til militærets bombefly. For at lægge maksimalt finansielt pres på juntaen, bør der også indføres sanktioner mod Myanmar Foreign Trade Bank, Myanmar Investment and Commercial Bank, Telecom International Myanmar samt Shwe Byain Phyu Group og ledende personer herfra. Alle disse er i øjeblikket underlagt sanktioner fra USA – men ikke fra EU.
Blot to dage efter Min Aung Hlaings appel om nødhjælp, som Danmark også fulgte op på, udførte militæret bombeangreb i Mandalay og Shan-staten. Eftersom Myanmars militær i øjeblikket kun har fuld kontrol over 21 % af landet, bliver tilbageholdelse af nødhjælp gennem kontrol over checkpoints yderligere brugt som våben, der straffer civilbefolkningen i en desperat hævnaktion mod modstandsgrupper.
Naturkatastroferne vil fortsætte – særligt fordi Myanmar er det næstmest sårbare land i verden over for klimaforandringer
Flere rapporter fra nødhjælpsfolk beretter, at forsyninger til nødhjælpsarbejdet bliver ransaget, og at store mængder bliver konfiskeret af regimets soldater – formentlig for at blive videresolgt på det sorte marked. Den 1. april skød juntaens tropper mod en konvoj fra kinesiske Røde Kors, der var på vej til Mandalay med nødforsyninger. Imens sover beboere i jordskælvsramte områder på gaderne uden adgang til mad, vand og medicin – og med en stor mangel på ligposer til at fjerne de døde fra ruinerne.
Myanmars befolkning har desperat brug for allierede i deres kamp for at overleve både jordskælvet og juntaen. Min Aung Hlaing, som Den Internationale Straffedomstol har udstedt en arrestordre imod, og hans kumpaner må ikke få lov til at blive ved magten eller opnå legitimitet gennem deres propagandaindsats i kølvandet på jordskælvet. Den danske regering er etisk og politisk forpligtet til at handle.
Naturkatastroferne vil fortsætte – særligt fordi Myanmar er det næstmest sårbare land i verden over for klimaforandringer. Myanmars befolkning vil fortsat lide yderligere overgreb under militærstyret, hvis der ikke gribes ind. Indtil videre formår juntaen relativt uhindret af drage fordel af krisen; regimet bliver rigere af nødhjælpsmidlerne og kan hævne sig på befolkningen i modstandsområderne ved at nægte dem adgang til mad, vand og basale fornødenheder. Hvis udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen mener sin fordømmelse af juntaen alvorligt, er det tid til at vise det – til fordel for fred og nødhjælp til Myanmars befolkning.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og