Da Donald mødte Mette – verden har fået øje på Danmark, og Danmark på Grønland • POV International

Susanne Bernth 23.08.2019

DAGENS POV – Donald Trump er i enhver henseende i en kategori for sig selv. Han er uforudsigelig, tweeter løs i alle mulige retninger og skaber usikkerhed om den amerikanske holdning til konflikterne i alle verdens brændpunkter. Han pakker kendsgerninger og statistikker, så selv en dreven pokerspiller må blive misundelig, og ytrer sig kun med henblik på sine egne vælgere – ikke for at indgå i seriøse forhandlinger og meningsudvekslinger mellem lige partnere.

Men Mette Frederiksen klarede heller ikke denne sin ilddåb på den internationale diplomatiske scene med bravour. Også hun talte ind i en national kontekst, da hun affærdigede det amerikanske tilbud om at købe Grønland som ’absurd’. At det ud fra enhver målestok er et vanvittigt forslag, kan der ikke være to meninger om, men hun kunne have sagt, at eftersom Danmark ikke ejede Grønland, var det ikke op til os at sælge det og fortælle præsidenten – for det er tvivlsomt, at han kender noget videre til rigsfællesskabet – at Grønland har selvstyre, har meldt sig ud af EU og kun deler forsvars- og udenrigspolitik samt kongehuset med Danmark.

Diplomatisk set var det direkte uklogt at være så skarp og afvisende, for diplomati handler om at holde samtalen gående og det gør man ikke ved at kalde modparten for helt ude i hampen, heller ikke når han vitterlig er det. At hun viste sig ikke at være videre overbevisende på engelsk, hjalp ikke på det.

Med henvisning til Trumps bog The art of the deal, hvor der står, at hvis man alligevel skal tænke, kan man lige så godt tænke stort: Hvad med at forlange Oregon og Californien til gengæld?

Aflysningen af det amerikanske statsbesøg i Danmark gik verden rundt. Det var tophistorien i samtlige af BBC’s nyhedsudsendelser, og i Financial Times – der er sat i verden for at holde øje med gode forretninger – opfordrede kommentatoren Henry Mance til, at eftersom vi i Europa stod overfor a wealthy sucker, kunne vi lige så godtklemme mest muligt ud af ham. Mance understreger, at selvfølgelig skal europæerne stå last og brast med den danske statsminister og offentligt afvise enhver tanke om at frasælge land med en befolkning af Grønlands størrelse, men på den anden side kan det have sine problemer at rage uklar med verdens eneste tilbageblevne supermagt.

Mances forslag er, at man forlanger noget af Amerika til gengæld for Grønland, der, hvordan man end vender og drejer det, er langt vigtigere for amerikanerne end for Danmark. Med henvisning til Trumps bog The art of the deal, hvor der står, at hvis man alligevel skal tænke, kan man lige så godt tænke stort: Hvad med at forlange Oregon og Californien til gengæld? Ingen af de to stater er synderligt Trump-begejstrede, og det myldrer med klimatosser, hvorimod grønlænderne kan lide både at fiske og gå på jagt, og som sådan ville passe fint ind blandt Trumps kernevælgere. Rent politisk ville det betyde, at Trump fremover ikke længere ville blive konfronteret med hårde afstemninger i Senatet, og Nancy Pelosi, som er valgt for demokraterne i Californien, ville blive elimineret som formand for Repræsentanternes Hus.

Igen med reference til The art of the deal, hvor Trump hævder at det vigtigste for en god ejendomshandel ikke er mantraet beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, men at gøre den bedste handel, påpeger Mance, at Grønlands areal er omkring tre gange større end Californiens og Oregons tilsammen. Det må da være et tilbud som er svært at afslå.

Der er kommet det gode ud af al spektaklet, at danskerne har fået øjnene op for Grønland, og at der antageligt fremover kommer større årvågenhed overfor landet, dets betydning og dets udfordringer

Sammenligningen understreger kun det absurde i forestillingen om, at man kan handle med områder, hvor tusindvis af mennesker har haft deres liv og udkomme i århundreder. Dog har et køb af Grønland været på tale i de seneste hundrede år, senest i 1946, hvor den amerikanske præsident Harry Truman tilbød at købe Grønland for 100 mio. US dollar på grund af landets vigtige strategiske betydning under Den kolde Krig.

Grønland havde ikke selvstyre dengang, men det blev ikke til noget. Til gengæld kom Danmark med i NATO med betydelig rabat netop på grund af Grønlands strategiske betydning, samt at vi udgjorde proppen til Østersøen.

De færreste forudser, at ugens diplomatiske faux pas kommer til at få afgørende indflydelse på forholdet mellem USA og Danmark. Den amerikanske udenrigsminister har allerede været ude og understrege, at Danmarks betragtes som en vigtig allieret. Da det gik op for Trump, at Grønland ikke som sådan kunne sælges, fordi Danmark ikke ejer Grønland, som en af Trumps finansielle rådgivere ellers påstod på CNN, kan han meget vel have ønsket at aflyse besøget under alle omstændigheder.

Dog havde Mette Frederiksen ikke behøvet at forære ham påskuddet for en aflysning på et sølvfad.

Til gengæld er der kommet det gode ud af al spektaklet, at danskerne har fået øjnene op for Grønland, og at der antageligt fremover kommer større årvågenhed overfor landet, dets betydning og dets udfordringer.

Illustration:

Susanne Bernth

Susanne Bernth Fra Nykøbing Falster Cand.mag i fransk og dansk fra RUC Studietiden blev delt mellem København og Paris, hvorfra jeg free lancede til DR, mest om kultur, især om teater. 1990-1996: Featurekorrespondent i USA/ Berlingske 1996-1999: Korrespondent Tyskland/ Berlingske 1999-2008: Berlingske - Kultur- og søndagsredaktionen. Fra 2002 Berlingske Business Tiden efter Berlingske er delt mellem oversættelser og biografiskrivning, og i de sidste otte år har udskiftet skærmen med mennesker og undervist voksne udlændinge i dansk. Min søn er 31 og robotingeniør, bor i London og skriver phd på King’s College. Han skal giftes til september.