
TEATER // ANMELDELSE – To prominente borgere skal begraves. Århundredets storm er under opsejling. Et jalousidrama skal oprulles, og der kæmpes om magten i menighedsrådet, mens tradition og nye trends kappes. Og det bliver alt sammen dækket af lokalradioen i programmet På Pletten.
Vi befinder os i en mindre købstad i provinsen (en virkelig, ikke den fra Ekspedienterne), hvor lokalradioen afvikler På pletten i blomsterbutikken Valmuen midt i byens ”pulserende centrum”, for nu at bruge værternes overdrivelser.
Forestillingen er baseret på en podcast om en virkelig by på Vestsjælland, og Tobias Trier og Winnie Kristine spiller alle roller – inklusive de lokale bands, der fremfører deres halbal-hits. Eminent velegnede til at synge med. Det styrker sammenholdet.
Alle kender alle i På pletten
Der er en kærligt parodisk tone i På pletten. I sangene, men også i æteren. Der sker ikke så meget i disse mindre byer, så små nyheder bliver store i lokalradioen. Sandsynligvis kender lytterne dem, det handler om. De har måske endda været kærester.
På pletten er et snapshot af lokalsamfundet. Af let karikerede, men alligevel troværdige personer og deres intriger. Løst improviseret på en uges tid, men med humoristisk og musikalsk overskud. Måske mere show og performance, men alligevel med en klar (og let forudsigelig) dramatisk kurve.
Denne anmeldelse er en del af Kulturlisten.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her