TEATER // ANMELDELSE – Eller for at være helt korrekt: det er Limbo, der ligger i Valby, på Teater-V, når Sophie Zinckernagels John Lennon er død ruller over scenen. Her sidder han nemlig, ”peacenik’en” John Lennon, den gudsbenådede sangskriver, der drømte, at der hverken var en Himmel eller et Helvede, men kun mennesker, der levede i fred med hinanden i nuet. Og hver dag er den 8. december 1980, hvor han vågner op her efter at været blevet gennemhullet af fire kugler. Limbo. Lidt paradoksalt kan publikum kun opleve forestillingen i tre uger. Gør det!
Konceptet om personer, der gennemlever den samme dag igen og igen er nok mest populært blevet udbredt i filmen Groundhog Day. Her er det bare kun en enkelt person, der er bevidst om dette forbandede deja vu.
I John Lennon er død er Lennon selv godt klar over, at han sidder fast på denne falmede stripbar, hvor han hver dag vågner med hovedet på bardisken om en halv flaske Jack Daniels ved siden af sig, mens en afdanket poledancer vrikker og stønner sig igennem Imagine. Det er hun også. Han vil gerne have musikken slukket, men hun minder ham om, at så skal han have fat på Michael (ovenpå) eller Erik (nedenunder) eller en højere i hierarkiet. Men man kan da altid grine ad Dallas på TV’et over baren.
Og så lukker elevatoren den unge selvmorder Fanny Viola Rose-Mynte Maria Christophersen Kristensen Hansen ind i dette dødens venteværelse, og forviklingerne kan begynde. Igen og igen og igen. Hun er nemlig ikke nogen særlig vellykket selvmorder.
Hvem kan fortænke Lennon i at være noget indebrændt over at være låst mellem Himmel og Helvede, mens hans måske mest berømte sang, bliver massakreret
Den overraskende videre udvikling i John Lennon er død – hvor paradoksalt det end må lyde i Limbo – skal ikke afsløres. Ud over at Peter Zandersen får lejlighed til at give en ond parodi på Thomas Blachman, som synes at passe fortræffeligt i handlingen.
Absurd dommedagsstemning
John Lennon er død fungerer efter sin egen indre logik. Hvilket går ud på at stable den ene absurditet oven på den anden. Det er vittigt skrevet – med flittig brug af citater og referencer – og det er godt set at stille hippie-optimismen op over for vor tids materialisme og Dommedagsstemning. Og hvem kan fortænke Lennon i at være noget indebrændt over at være låst mellem Himmel og Helvede, mens hans måske mest berømte sang, bliver massakreret.
Men forestillingen lever ikke mindst på grund af skuespillernes præstationer: Charlotte Munksgaard er en oplevelse i sig selv som poledancer/bartender, der gennemfører de samme trin og de samme replikker med en sand mangel på entusiasme. Men som samtidig er fast besluttet på, at sikre kontinuiteten – eller repetitionen – uanset, hvad der skal til.
Det er hysterisk morsomt fra Charlotte Munksgaards første vrik med røven ved stripperstangen til det sidste shot ved baren
Gerard Carey Bidstrup lægger en passende snert af Liverpool-accent ind over sin Lennon, ligesom han faktisk – med sygekassebriller – godt overfladisk kan ligne virkelighedens Lennon. Han balancerer mellem resignation over sin skæbne – når der er happy hour kan han jo lige så godt bestille fire shots – og desperation over ikke at kunne forhandle en forandring med souscheferne foroven eller forneden.
Ind dumper så Fanny Viola i skikkelse af Anna Stokholm. Hun kommer også til at spille John Lennon, fordi der går kludder i den åbenbart meget bureaukratiske administration i Limbo. Det klarer hun med komisk timing og kropslighed – om end uden accenten. Det rolleskift er i øvrigt nøglen til at Peter Zandersen kommer på banen.
Og alle brillerer i komisk stroboskop-belyst stage fight.
Ingen tabuer i John Lennon er død
I virkeligheden er det en barsk historie, der udspiller sig i Teater V’s Limbo i Valby. Den er hverken for børn, gravide eller svage sjæle i det hele taget. Der bliver ikke taget nogen gidsler, og ingen tabuer er for hellige til at blive brudt. Men det er hysterisk morsomt fra Charlotte Munksgaards første vrik med røven ved stripperstangen til det sidste shot ved baren.
Det er velfortjent, at Sophie Zinckernagel allerede modtog prisen som vinder af Dramatisk Debut tidligere i år. Udfoldet af skuespillerne, der giver den hele armen uanset, hvor grotesk og grænseoverskridende de skal optræde, og tilsat kendte melodier, der nu for evigt er spoleret, bliver det en komisk tour-de-force til seks flotte stjerner.
Som nævnt: Publikum kan kun ende i dette Helvede i de næste tre uger. Teater-V tilbyder endog rabat på ”kom 2 – betal for 1” ved at oplyse kodeordet ”Postkort fra publikum” på mail til billet@teater-v.dk De vil nok gerne have flere kunder i Limbo … I imagine …
John Lennon er død spiller på Teater-V til den 18. november
Med: Gerard Carey Bidstrup, Anna Stokholm, Charlotte Munksgaard, Peter Zandersen, Piroska Eulalia Avila Ingemann
Manuskript: Sophie Zinckernagel
Instruktion: Emil Hansen
Scenografi: Rebekka Bentzen
Fotos: Daniel Buchwald
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
