TEATER // ANMELDELSE – I Le Grand Bal danses der på livet løs – bogstaveligt talt. En smitsom dansefeber spreder sig, og fra salen vælter de inficerede op på scenen med eksplosiv energi i et (disco)inferno af desperate bevægelser. Forestillingen er en visuelt overvældende fortælling om at genstarte kroppen og genfinde fællesskabet.
Der var ikke sparet på de store ord, da kulturminister Jakob Engel-Schmidt indledte festivalen CPH Stage med en tale om kunstens rolle i en krisetid. Tidens allestedsnærværende splittelse, presset fra både øst og vest, var en gennemgående tematik ligesom behovet for samling – “Europa skal stå sammen”, som det lød mellem linjerne.
Det er dansens store styrke, at den både taler kollektivt og individuelt. Midt i det hæsblæsende tempo er der stadig plads til genkendelse: Hver krop er et menneske, der danser, til det ikke er muligt længere
Og hvor er det bedre at stå sammen end i kunsten og kulturen? Vi skal lave en “kulturel oprustning”, sagde ministeren. Netop dette, fokuset på scenekunstens bredere relevans i en verden i splittelse, viste sig som en passende optakt til energiudladningen på Store Scene, da Compagnie Dyptik smittede hele salen med deres kropslige, febrilske livsmod.
Kroppenes magi
I Le Grand Bal omsluttes salen af sitrende energi. Danserne dukker op i publikumsrækkerne, springer op mellem os som tidsindstillede bomber og sætter rummet i bevægelse. Wauw-effekten er til at tage at føle på. Det gibber i hele salen alene af anslaget.
Allegorien er tydelig. Dansefeberen smitter. Og det ser ikke kun kønt og yndefyldt ud, men også skræmmende og voldsomt. Der bliver rusket op i minder om coronaens frygtsomme æra, men også om det håb, der ligger i genforbindelse.
På scenen smelter klassiske trin og breakdance sammen i hypnotisk koreografi, der balancerer mellem ekstase og desperation. I de rytmiske gentagelser vækkes der mindelser til Pina Bauschs koreografier. Dansernes ansigter forvrænger sig i udtryk, der synes at søge efter hinanden, mens kroppene rækker ud efter hinanden.
Kompagniets bevægelser er til tider synkroniserede, men med små forskydninger, der afslører individuelle fortællinger. Det er dansens store styrke, at den både taler kollektivt og individuelt. Midt i det hæsblæsende tempo er der stadig plads til genkendelse: Hver krop er et menneske, der danser, til det ikke er muligt længere.
Desperate stemmer og rave
Patrick De Oliveiras nykomponerede musik bygger forestillingens tempo op med bastung rave og skrøbelige pauser. Lydene flyder rundt i rummet og forstærker dansernes bevægelser. Der er noget horroragtigt i måden, danserne reagerer på bestemte passager. Som om de er hypnotiserede af musikken til at danse, indtil musikken, til deres skræk, også kan komme fra dem selv.
Dette bliver til et særligt virkningsfuldt greb. Brugen af dansernes egne stemmer, hysteriske grin, udmattede suk og en insisterende melodi, der smitter som dansefeberen selv: “Para mi, para ti…”. Her opstår forbindelsen mellem scene og sal for alvor – lyden af kroppe, der udtrykker mere end ord.
Stærk åbning med kald til samling
Le Grand Bal sluttede i jubel fra publikum. Og med god grund: CPH Stage har endnu engang formået at udvælge en åbningsforestilling, der både fascinerer i øjeblikket og åbner for større perspektiver i den internationale scenekunst.
CPH Stage er en fejring af scenekunsten. Men hvis man – som kulturministeren – taler om “kulturel oprustning”, så er festivalen også noget mere: en chance for at forholde sig til og udvikle på scenekunstens evne til at samle, ryste og bevæge. Le Grand Bal var et brag af en start og en kropslig påmindelse om kunstens rolle i en verden, der har brug for samling.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og