AFRIKA & PANDEMIEN // ANALYSE – Det kniber med at nå ud til målgrupperne i de fattigste lande med vaccine, fremgår det tydeligt af statistikkerne fra Afrikas Center for Disease Control. Og da vi må sande, at pandemien langt fra er slut, opstår der nu en række spørgsmål, skriver forhenværende chef for WHO’s vaccineprogram Bjørn Melgaard.
Siden covid-19-pandemien startede primo 2020, er der – i skrivende stund – registreret over 624 mio. tilfælde og over 6,5 mio. dødsfald, altså betydeligt færre end under tidligere epidemier i verdenshistorien. Den sorte død i middelalderen menes således at have kostet 200 mio. menneskeliv, og under den spanske influenza (1918-20) døde et sted mellem 50 og 100 mio.
Men her skal man tage højde for, at de tilfælde, der registreres af WHO, kun udgør en lille del af det anslåede antal syge og døde. For det første er der en betydelig underrapportering til WHO pga. svage sundhedssystemer med en fragmentarisk rapportering, for det andet er der mange tredjeverdenslande, som end ikke har en egentlig dødsrapportering. Fx er det kun 84 af 156 lande – med et befolkningstal på over 1 mio., som rapporterer data over dødelighed. Derfor ligger den reelle dødelighed givetvis meget højere end den rapporterede på omkring 1 %.
Hertil kommer, at pandemien langt fra er overstået, og at nye bølger vil opstå, og da nye epidemier forårsaget af andre vira kan forventes, så er fokus nu rettet mod ”pandemic prevention, preparedness and response (PPR)”, dvs. forebyggelse, parathed og handling.
Lang covid
Det såkaldte ”lang covid”-syndrom er en sygdom, som kommer til at holde erfaringerne fra selve epidemien i live i lang tid fremover. ”Lang covid” er præget af et broget billede af symptomer, som varer længere end to uger efter infektionen. Træthed, hovedpine og åndenød dominerer billedet, men en række neurologiske symptomer, såsom brain fog og koncentrations- og hukommelsesbesvær ses oftest.
I Danmark er der oprettet en række specielle klinikker, som undersøger og behandler denne tilstand. De syge vil oftest være langtidssygemeldte med deraf følgende sociale konsekvenser, og nogen grundlæggende behandling findes ikke. Symptomerne fortager sig sædvanligvis gradvist, men der kan gå måneder, før patienterne er raske. Tilstanden er hyppigere hos ældre og hos kvinder, men hyppigheden aftager, jo flere vaccinationer man har fået.
I USA anslås det, at op til 15-20 % af alle covid-syge har fået ”lang covid”. Dette forløb har betydning langt ud over de individuelle sygdomsforløb. I juni i år fandt en stor amerikansk undersøgelse således, at omkring 16 mio. i alderen fra 18 til 65 år havde lang covid. Af disse var ca. 25 % uarbejdsdygtige, og man har estimeret, at dette fører til et årligt løntab på ca. 170 mia. USD.
Act-A og fremtiden
Det globale svar på den nye epidemi i begyndelsen af 2020 – som blev erklæret en pandemi i marts 2020 – var et initiativ, der skulle samle alle kræfter på så hurtigt som muligt at udvikle de værktøjer der skulle bruges til bl.a. diagnosticering (tests), bekæmpelse (medicin) og forebyggelse (vacciner) af pandemien. Verden ville stå sammen om ét globalt program, der skulle adressere alle sygdommens aspekter, pandemien og de sociale og økonomiske konsekvenser. Initiativet fik navnet “Access to Covid Tools Accelerator” (ACT-A).
Formålet defineredes således: “To develop essential health products for the fight against COVID-19 and to ensure they are distributed equitably through a rapid and ambitious programme of work to develop, test, bring to market, procure and distribute new diagnostics, drugs and technologies, while taking steps to help ensure health systems can deliver these tools to the people who need them.”
Programmet skulle stå på tre vertikale søjler, som henholdsvis skulle adressere: 1) diagnostika, 2) behandling og 3) vacciner. Dertil kom en tværgående søjle, som skulle styrke de svageste sundhedssystemers evne og kapacitet til at få vaccinerne ud til befolkningen.
Den søjle, som primært skulle handle om udvikling og distribution af vaccine, fik navnet COVAX. På trods af betydelige problemer, især med indkøb og distribution af vacciner på grund af rige landes hamstring, er denne søjle mest vellykket. Blandt andet er det lykkedes på rekordtid at bidrage til udviklingen og distributionen af flere vacciner, som virker. Da denne skribent var chef for WHO’s vaccineprogram, anslog vi, at det ville tage minimum 5 år at udvikle en vaccine, indtil den var klar til brug.
ACT-A har netop været underkastet en grundig uafhængig evaluering, som bestemt ikke var særlig positiv. COVAX fik nogen ros med på vejen, men de øvrige søjler blev mødt med kraftig kritik, især den tværgående søjle til systemopbygning.
Blandt de største kritikpunkter var dårlig koordination imellem de organisationer og forskningsinstitutter, som var involverede i udviklingen af tests, medicin og vacciner.
Det understregedes også, at mange initiativer blev forsinkede, fordi der ikke var penge til rådighed ”up front”. Derudover var kapaciteten for vaccineproduktion helt utilstrækkelig, hvilket førte til hamstring af vaccine hos de rige lande på bekostning af lavindkomstlande, som derfor kom i gang med vaccination meget senere end den rige verden.
Aktuelt foregår der derfor en livlig debat om ACT-A’s fremtid. WHO argumenterer for, at programmet fortsætter, om end i et revideret format – de har den største interesse i dette, fordi de leder ACT-A – mens andre globale aktører argumenterer for et helt nyt program. Evalueringen kritiseres for ikke at fokusere på de succeser, der vitterligt må noteres, omend de ikke var tilstrækkelige. Men verden har indset, at der må meget mere til for effektivt at bekæmpe den næste epidemi. Om det så bliver i form af et omorganiseret ACT-A eller andre mekanismer, herunder nedennævnte FIF vil vise sig i det kommende år.
Finansiering
Beslutningen om at etablere en ny fond til ”pandemic preparedness” blev taget på the Global Covid-19 Summit i maj 2022, hvor de deltagende lande og organisationer lovede at stille 3,2 milliarder USD til rådighed for en sådan fond.
Herefter må der have været interne diskussioner blandt centrale aktører om, hvordan dette skulle sættes sammen. Det er ikke klart, hvad der er sket i disse forhandlinger mellem de involverede organisationer og de store donorlande. Imidlertid er der nu blevet søsat en ”Financial Intermediary Fund” (FIF) under ledelse af Verdensbanken og WHO, som ser ud til at være blevet resultatet af disse forhandlinger. Denne fond etableres under Verdensbanken, mens WHO er ansvarlig for den tekniske ledelse.
Det er ikke lykkedes for denne skribent at få opklaret, hvorfor fonden betegnes som ”intermediary”. Men det er en teknisk betegnelse, Verdensbanken bruger for en række finansielle instrumenter, som banken bestyrer.
Det aktuelle billede er, at vaccinationerne globalt er gået i stå
Fonden blev formelt startet i september 2022, med mulighed for indskud fra november i år. Så må vi se, om de gyldne løfter på 3,2 milliarder USD fra maj i år bliver til virkelighed. Målet er at fylde fonden op med 10,5 mia. årligt. Men indtil nu er der kun rejst 10 % af dette beløb, så det kniber gevaldigt med at få finansieringen på plads.
“The fund will provide a dedicated stream of additional, long-term financing to strengthen PPR capabilities in low- and middle- income countries and address critical gaps through investments and technical support at the national, regional, and global levels,” hedder det i formålserklæringen. “It will draw on the strengths and comparative advantages of key institutions engaged in PPR, provide complementary support, improve coordination among partners, incentivize increased country investments, serve as a platform for advocacy, and help focus and sustain much-needed, high-level attention on strengthening health systems.”
Det bliver således ikke kun et finansielt instrument, men en fond, som bredt skal lede verdens epidemiberedskab
Vaccinationen er gået i stå
Vaccination til beskyttelse mod covid-19-virus har helt uden sammenligning været det største fremskridt under pandemien. Førende vaccineproducenter i USA og Europa var hurtige til at sætte alt i sving for at fremstille en vaccine, der kunne mildne eller beskytte mod infektion.
Her var jo tale om en sygdom, som ramte den vestlige verden og ikke en tropesygdom, som hærgede i den tredje verden, og som der derfor næppe var profit i. De første to vacciner blev godkendt til brug i slutningen af 2020. Nogenlunde samtidigt erklærede både Rusland og Kina, at de havde udviklet effektive vacciner.
Man satte i begyndelsen af 2021 det mål, at 70 % af befolkningen i verdens LMIC skulle være vaccineret inden udgangen af 2022. Det mål kan knapt skimtes i horisonten. 18 lande, som ved udgangen af 2021 kun havde få vaccinerede, blev målet for en ekstraordinær hjælp fra det globale samfund (de internationale organisationer og de rige donorlande), fordi deres vaccinationsdækning lå under 10 %. Aktuelt ligger 14 af disse lande stadig under 10 % af målgruppen, som er vaccineret.
De fleste af disse lande kæmper samtidig med andre katastrofesituationer. Fx har DR Congo kun vaccineret 1,3 % af befolkningen, men kæmper samtidig med en ebolaepidemi. Kun tre lande i Afrika har vaccineret over 70 % af befolkningen, mens ni lande er under 10 %. Hovedparten af LMIC ligger under 40 % (42 lande ud af 54). Og det er stadig kun knapt 75 % af sundhedspersonalet i LMIC, der er vaccineret.
Det aktuelle billede er, at vaccinationerne globalt er gået i stå. Den primære vaccinationsdækning ligger stadig omkring 63 %, og det har ikke forbedret sig de seneste 5 måneder. 31 % af verdens befolkning har ikke modtaget en eneste dosis vaccine.
At det kniber med at nå ud til målgrupperne i de fattigste lande med vaccine, fremgår tydeligt af statistikkerne fra Afrikas Center for Disease Control, som viser, at kontinentet har modtaget i alt 1032 mio. doser vacciner, men kun 67,3 % er blevet udnyttet. Resten er enten udløbet eller venter i kølekæden på at blive brugt. Centret opgør den samlede vaccinationsdækning til 23,5 %, men det dækker over enorme forskelle fra land til land. Botswana, Zambia samt Tunis og Marokko har den højeste vaccinationsdækning, mens bunden skrabes af bl.a. DR Congo og Madagaskar samt de fleste Sahel (Mali, Niger m.fl.) lande.
Vaccineproduktionen – og dermed tilgængeligheden til vaccine – har været igennem en tumultarisk tid siden de to første vacciner (AstraZeneca og Pfizer/BioNtech) blev godkendt og sat i produktion. De rige lande hamstrede vaccine, og COVAX kunne ikke købe vaccine til de fattige lande som tidligere beskrevet.
Der har været argumenteret for, at indsatsen kunne styrkes, hvis vaccinen kunne fremstilles i Afrika. Det er tidligere, i juni 2022, omtalt af denne skribent, hvordan både forhandlinger om licenslempelse ikke førte til noget. Situationen har ikke ændret sig siden dette blev skrevet i juni. Fx har Aspen Pharmacare i Sydafrika nu stoppet den planlagte produktion af Janssen-vaccinen. En paradoksal krølle på håbet om regional selvforsyning med vaccine på kontinentet.
De fattigste lande er – som sædvanligt – efterladt på perronen, men er kommet på et efterfølgende bumletog. De fik vacciner meget sent, og deres svage sundhedssystemer kan ikke vaccinere deres målgrupper hurtigt nok
I dag findes der mange WHO-godkendte vacciner, og der er ingen mangel på vaccine i verden. WHO har udførlige beskrivelser af otte godkendte vacciner på sin hjemmeside, som desuden indeholder data over 271 (to hundrede og enoghalvfjerds!) vaccinekandidater, som er i forskellige udviklingsstadier. Det er dog nok de færreste, som ender med at sætte en brugbar vaccine i produktion. Men man kan håbe, at nogle af dem er endnu mere effektive end de eksisterende.
I Danmark er godt 54 % i aldersgruppen over 50 år nu vaccineret for fjerde gang, men man ser stadig mennesker med tilsyneladende normalt immunapparat, som får symptomer på covid-infektioner. Antallet er dog ikke særlig højt, hvilket er tegn på, at vaccinerne yder en betydelig, men ikke total, beskyttelse. Således er indlæggelsestallet ikke steget.
Der er også sket markante fremskridt i behandlingen af covid-sygdommen, især svære infektioner. Det drejer sig især om udviklingen af antivirale midler, men også midler, der styrker immunsystemets evne til at bekæmpe infektionen. I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen de to dominerende medikamenter: Plaxovid og Lagevrio. Det første er en kombination af to antivirale midler, og det andet indeholder et tredje antivirus-middel. I USA bruges præparaterne bredt, men hos os er det forbeholdt patienter i risiko for svær sygdom, som derved undgår at komme i respirator, og som får et kortere sygdomsforløb, end de ellers ville have fået.
Forsvinder pandemien helt?
Covid-19-pandemien går på hæld. Men vi vil fortsat se nye infektioner verden over i mange måneder og måske år fremover. Kun tiden vil vise, om pandemien helt forsvinder – som den tidligere coronaepidemi (SARS) gjorde, eller om der vil komme nye bølger, som vi kender det fra influenza.
Under pandemien har der været et helt utroligt respons fra verdenssamfundet på mange fronter. Vacciner er blevet udviklet med uhørt hast, finansielle instrumenter til at afbøde følgevirkninger og forebygge nye bølger er etablerede. De fattigste lande er – som sædvanligt – efterladt på perronen, men er kommet på et efterfølgende bumletog. De fik vacciner meget sent, og deres svage sundhedssystemer kan ikke vaccinere deres målgrupper hurtigt nok.
Mange nye organisationer er opstået for at adressere dette og hint. Så i fremtiden vil det blive endnu mere udfordrende at koordinere indsatsen mod den næste epidemi. Men vores viden, kapacitet og vilje til at afbøde virkningerne er ved at falde på plads. Heldigvis.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
