COVID & SUNDHEDSSIKKERHED I AFRIKA // ANALYSE – Er national vaccineproduktion vejen frem? Der er lang vej endnu, og der ligger mange forhindringer undervejs, skriver Bjørn Melgaard, som er pensioneret læge og tidligere chef for WHO’s vaccinationsprogram.
Overskriften til denne artikel er lanceret af WHO’s generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, og han har sat streg under ved at understrege, at denne ulighed var “a catastrophic moral failure that has led to a ‘two-track pandemic’.”
Hans udtalelse demonstrerer til fulde de meninger, de fleste lande i Afrika har over den skæve globale fordeling af covid-19-vaccine, både hvad angår timing og mængder. For lidt, for sent. Nogle få tal illustrerer denne situation, som har ført til en del medieomtale, men meget lidt handling.
Man lovede at sende 2 milliarder doser til lavindkomstlandene (LIC) frem til udgangen af 2021, men kun halvdelen blev leveret. I dag er situationen vendt på hovedet. Der produceres mere vaccine, end der kan afsættes. Så nu er COVAX ikke engang i stand til at støtte den lokale produktion i Afrika ved at aftage denne. Så al Afrikas vaccine importere
Det er velkendt og dokumenteret, hvordan de rige lande ikke blot har hamstret store mængder vaccine, men heller ikke har leveret de mængder, man har stillet de fattigste udviklingslande i udsigt, enten gennem det globale vaccineinitiativ COVAX eller som direkte donationer.
Covid-vaccination i Afrika
På nuværende tidspunkt har kun omkring 14 % af befolkningen i lavindkomstlandene (LIC) fået mindst én dosis covid-vaccine.
Ved udgangen af maj i år var kun 16,9 % af Afrikas befolkning fuldt vaccineret. Og 25 af de 54 lande havde vaccineret mindre end 10 % af befolkningen. Til gengæld estimerer man, at 65 % af befolkningen har været smittet med virus. Mere end 680 millioner doser er distribueret, men ubrugt, og mange er udløbet – i henhold til oplysninger fra landene selv.
COVAX har ikke været i stand til at levere som lovet – og har misset flere deadlines. Man lovede således at sende 2 milliarder doser til lavindkomstlandene (LIC) frem til udgangen af 2021, men kun halvdelen blev leveret. I dag er situationen vendt på hovedet. Der produceres mere vaccine, end der kan afsættes. Så nu er COVAX ikke engang i stand til at støtte den lokale produktion i Afrika ved at aftage denne. Så al Afrikas vaccine importeres.
I disse dage stiger antallet af nye tilfælde af en ny omikron-variant i Sydafrika dagligt. Og mange eksperter forventer en ny epidemi i Danmark til efteråret.
Udsigterne – mens vi venter på efteråret
Gradvist har vaccinesituationen ændret sig, efterhånden som de rige lande har fået deres behov dækket. Desuden stod det tiltagende klart for dem, at manglen på vaccination i den tredje verden udgjorde en øget risiko for nye udbrud over hele verden og for udviklingen af nye mutanter, som kunne være immune over for den eksisterende vaccine.
Men det går ikke godt med at få vaccineret i Afrika, og i sidste måned udsendte COVAX en appel, hvor de understreger følgende tre punkter:
- COVAX kan købe tilstrækkelig vaccine til at vaccinere 70 % af befolkningen i 91 lavindkomstlande.
- Efterspørgsel og anvendelse er fortsat lav, især i lavindkomstlande.
- COVAX opfordrer derfor alle lande til at fastsætte ambitiøse mål for implementering og alle aktører til at sikre nok resurser til at accelerere og forstærke nationale strategier.
WHO har sat et mål om, at 70 % af verdens befolkning skal være vaccineret mod covid-19 til september 2022. Det nås helt sikkert ikke – og Afrika vil halte langt bagefter.
Flaskehalsene
En af de helt store flaskehalse – som var forventelig – er ikke nem at få rettet, og flere penge er ikke nok. De svage sundhedssystemer i LIC-landene, især i Afrika, kan simpelthen ikke sikre, at vaccinerne når ud og bliver givet til målgrupperne.
Der er både ledelsesmæssige, logistiske og personalemæssige udfordringer, som ikke kun påvirker covid-vaccinationerne, men som er et generelt problem, der afficerer alle de basale sundhedsydelser. Derfor er der lagre med vaccine, som udløber, før de bliver brugt, og derfor er så mange fortsat ikke vaccinerede.
Selvom man kan øge uafhængigheden af de rige lande og ”Big Pharma”, kræver det meget mere for at gøre en eventuel national vaccineproduktion levedygtig
Dertil kommer at mange lande forventer at deres vaccineindkøb er finansieret af bistand og derfor ikke vil finansiere dette fra deres nationale budgetter.
Afrika har derfor under corona-pandemien været fuldstændig afhængig af import af vacciner, men det står nu til at blive ændret.
Så selvom man kan øge uafhængigheden af de rige lande og ”Big Pharma”, kræver det meget mere for at gøre en eventuel national vaccineproduktion levedygtig.
Lokal produktion af vaccine
Det gamle dogme om, at selvforsyning er vejen frem mod socioøkonomisk udvikling, er stadig gældende, og der har derfor været en kamp for, at Afrika skulle kunne forsyne sig selv med vaccine – forståeligt, når nu de rige lande hamstrede al den vaccine, der var til rådighed.
Til det formål skal vigtige brikker falde på plads: Kontinentet skal etablere egen vaccineproduktion, og de nødvendige rettigheder til dette skal bringes til veje, enten ved en dispensation fra patentrettigheder eller ved relevante licensaftaler. Forskningskapaciteten i de få institutioner, der potentielt kan fremstille vacciner, er ikke så fremskreden, at de ville kunne udvikle deres egen vaccine.
Compulsory Licensing
En række tredjeverdenslande – anført af Indien og Sydafrika – fremsatte allerede i 2020 et forslag gennem World Trade Organization (WTO) om at få de rige lande med til en såkaldt ”compulsory licensing” – i praksis tilladelse til at producere medicin, der ellers er patentbeskyttet. Muligheden for en sådan suspension er specificeret i en paragraf under de internationale aftaler, ”Trade related aspects of International Property Rights” (TRIPS), i WTO-regi.
Det indebærer, at man kan tillade andre producenter, end dem, der har licens til at producere lægemidler af stor samfundsmæssig betydning, en midlertidig undtagelse (en ”waiver”). Men alle parter skal være enige, hvilket betyder, at lande med vægtig medicinalindustri – og dermed en stærk lobby – stemmer imod. Dette oplevede man, da de første HIV/AIDS-midler kom frem. Efterhånden blev presset dog så stort, at der blev opnået enighed om, at lande – fx Thailand med en massiv epidemi – selv kunne producere licensbeskyttede lægemidler.
Forslaget mødte forudsigelig modstand, idet de rige lande – under stærkt lobbypres fra ”Big Pharma” – ville beskytte deres vaccineindustri og den profit, der ligger i vaccinesalg. Danmark stemte også imod forslaget.
Ved udgangen af april havde ingen lande bestilt vaccinen, og COVAX har indtil nu heller ikke lagt ordre ind. Så nu overvejer Aspen at standse produktionen igen
De langstrakte forhandlinger førte for ganske nylig til, at medlemslandene af WTO efter svære forhandlinger indgik et kompromis om en midlertidig TRIPS-aftale om covid-vaccine. Den femårige aftale giver mulighed for, at LMIC midlertidigt kan suspendere patentbeskyttelser af covid-vacciner, så man kan producere vacciner lokalt. Man fastholder regler vedrørende handelshemmeligheder og industrielt design. Man kan eksportere sin vaccine, men kun til andre LMIC-lande. Det ser ud til, at Kina ikke er omhandlet af aftalen.
Så mens WTO’s generaldirektør fandt, at det var et kæmpe fremskridt, at man nu havde nået et resultat, så var neutrale observatører ikke så imponerede. Fx udtalte James Love, direktør for ngo’en Knowledge Ecology International, følgende: “It is hard to imagine anything with fewer benefits than this, as a response to a massive global health emergency.” Samtidig udtalte interesseorganisationen International Federation of Pharmaceutical Manufacturers and Association, at beslutningen var ”a dangerous signal.”
Og forslaget om at inkludere diagnostika og midler til behandling af covid-19 blev udsat foreløbig seks måneder.
Men en vigtig forudsætning for en vaccineproduktion er naturligvis, at vaccinen aftages. De enkelte lande skal derfor tilvejebringe de nødvendige budgetter til indkøb af et produkt, som de i øjeblikket kan få doneret via COVAX eller via bilaterale donationer.
Vaccineproduktion i Afrika
Vaccinefremstilling er ikke et helt nyt kapitel i Afrika. Og flere institutioner kan producere begrænsende mængder vaccine, især under licensaftaler med store vestlige og kinesiske producenter.
En absurd situation er allerede opstået, efter at man etablerede den første produktion af vaccine i Afrika syd for Sahara (Egypten producerer allerede vaccine i samarbejde med kinesiske Sinovac). I december 2021 indgik det sydafrikanske firma, Aspen Pharmacare, en aftale med vaccineproducenten Johnson & Johnson om fremstilling af deres en-dosis vaccine i Sydafrika. Men ved udgangen af april havde ingen lande bestilt vaccinen, og COVAX har indtil nu heller ikke lagt ordre ind. Så nu overvejer Aspen at standse produktionen igen.
Andre vaccineproducenter som Moderna og BioNTech har planer om licensaftaler med farmaceutiske firmaer, bl.a. i Kenya og Senegal – men der er ikke sket meget endnu.
Den Europæiske Investeringsbank (EIB) annoncerede i begyndelsen af juni en aftale om at skyde 560 millioner kroner i etableringen af en vaccinefabrik i Senegal, der kan håndtere hele produktionsprocessen af covid-vaccine samt producere andre vacciner til brug i Afrika.
Fabrikken skal etableres uden for hovedstaden Dakar i samarbejde med organisationen Institut Pasteur. Instituttet har længe kunnet producere små mængder af vaccine mod eksempelvis gul feber, og er i øvrigt et af de overlevende Pasteur-institutter, som Frankrig etablerede i kolonitiden i mange af deres besiddelser.
Det internationale samfund skal være indstillet på, at det vil kræve økonomisk subsidiering mange år fremover
Det bliver den første af sin slags på det afrikanske kontinent, og med en forventet årsproduktion på 300 millioner vaccineportioner vil den øge den eksisterende vaccineproduktion betragteligt. Fabrikken skal også kunne producere vaccine mod de almindelige børnesygdomme – som fx mæslinger og polio – en produktion der i dag i stort omfang varetages af producenter i Indien og Indonesien.
Fabrikken udstyres med faciliteter til produktion af vacciner mod covid og andre epidemier, et stort anlæg til gul feber-vacciner og et innovationsområde for produktion af næste generation af vacciner – så instituttet er parat til at udvikle vacciner mod ”Disease X”, som de betegner truslen om nye epidemier.
Men det bliver svært at etablere en levedygtig vaccineproduktion i Afrika. Udfordringerne er ikke primært tekniske, men finansielle og politiske. Det internationale samfund skal være indstillet på, at det vil kræve økonomisk subsidiering mange år fremover.
Nye penge?
I et åbent brev til G-20 landene i forbindelse med deres møde tidligere på året understregede tre ledere af de store FN-organisationer (UNHCR, IOM, WHO), at der i de rige lande er givet 133 doser per 100 personer i kontrast til 4 doser per 100 personer i LIC. Brevet sluttede med: “The world cannot abandon LICs, the stakes for global health and our collective future is too high.“
Det andet globale covid-19-topmøde blev afholdt i sidste måned med præsident Biden i spidsen. Dette virtuelle møde blev arrangeret af USA, Belize, Tyskland, Indonesien og Senegal. Formålet var, ”at partnere og organisationer fra hele verden skulle samles for at accelerere en fælles indsats for at få stik i armen, styrke adgangen til prøver og behandling, beskytte sundhedsarbejderne og penge til at opbygge sundhedssikkerhed over for fremtidige epidemier og andre kriser”.
Health security er betegnelsen for den overordnede strategi, der dominerer den globale indsats for at forbedre sundhed for alle befolkninger.
Ved mødet blev man enige om en betydelig saltvandsindsprøjtning på 3,1 milliarder USD. Og samtidig blev det besluttet at oprette en ny fond til forebyggelse og bekæmpelse af fremtidige epidemier.
Af de 3,1 milliarder går 2,0 milliarder til bekæmpelse af covid-19 – ud over de bidrag der er indkommet eller lovet i 2022 – og resten går ind i den nye fond, som skal administreres af Verdensbanken. Dette er i tilgift til 250 mio. USD, som allerede er lovet til fonden.
Så i det perspektiv er der kommet noget godt ud af pandemien. Men der er langt til nogen form for lighed i sundhedsaspekterne. Udfordringerne med at få vaccineret dem, der fortsat er ubeskyttede, står i kø. Det giver gode forudsætninger for udvikling af nye mutanter.
Læs mere om vaccination og covid i udviklingslandene her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
