svensk corona

Den svenske corona-strategi har været en katastrofe indtil nu

i Politik & Samfund/Sundhed af
CORONAVIRUS // ANALYSE – Der er ved at brede sig en holdning om, at Sverige har valgt den rigtige kurs mod corona-pandemien. Det er der foreløbig ikke noget, der tyder på. Det er, på stort set alle planer, ikke gået bedre end i andre nordeuropæiske lande, og på nogle områder er det gået dårligere, skriver Bjarke Larsen, der sammenligner nøgletal for tabstal, for udsatte grupper og nøglesektorer, samt for strategier i vort naboland med resten af Nordeuropa og Danmark især.

Hvilket land har valgt den mest effektive strategi under coronapandemien?

Svaret på det endelige regnskab herfor kan først gøres op, når pandemien engang er nået til et stade, hvor vi kan leve med den på linje med influenza. Enten fordi der er fundet en effektiv vaccine uden for mange bivirkninger eller fordi virus har muteret til en mild variant kombineret med bedre og mere effektive behandlingsmetoder.

Lige som krig er for alvorlig en ting at overlade til generalerne, er en pandemi en alt for alvorlig ting at overlade til embedsmændene

Det er også et regnskab, der ikke findes et entydigt svar på, fordi konklusionen afhænger af den enkeltes politiske, moralske og etiske holdninger. Hvordan vægter man antallet af døde i forhold til en bestræbelse på at mindske de økonomiske konsekvenser i form af arbejdsløshed, konkurser og fald i bruttonationalproduktet?

Det følgende er derfor et forsøg på at gøre status efter første bølge og på baggrund af mit eget indre kompas, hvor jeg vil forsøge at fremlægge præmisserne så åbent som muligt.

Min baggrund er, at jeg er journalist, svensk gift og tilbragte hele foråret fra den danske nedlukning til Sankt Hans i vores svenske sommerhus. Her fulgte jeg debatterne og udviklingen i begge lande tæt, deltog i nogle af dem og redigerede halvdelen af de corona-nyhedsbreve, POV International producerede i en periode.

Antallet af døde

Den mest synlige parameter er antallet af døde.

Tallene kan findes på sitet Worldometers, der løbende opdateres med de nyeste tal fra hele verden.

Med 5.895 døde dags dato ligger Sverige på en 12. plads på verdensplan med 583 døde pr. 1 million indbyggere, hvis man ser bort fra de to småstater San Marino og Andorra. Danmark ligger nummer 63 med 112 døde pr. million, Finland er nummer 86 med 62 døde pr. million og Norge er nummer 96 med 51 døde pr. million.

Sverige har længe ligget lige i hælene på Italien (nummer 11), der i marts og april var skrækscenariet for alle andre lande i Europa, og de svenske tal overgås kun af de hårdest ramte lande i Europa (Italien, Spanien og Belgien) samt lande, vi normalt ikke bryder os om at sammenligne os med i sammenhænge som denne: syd- og mellemamerikanske lande med et dårligt sundhedsvæsen, mange fattige, der er tvunget til at arbejde, mistillid til politikerne og en politisk overklasse uden kendskab til de forhold, de fattige lever og arbejder under.

Endelig er der lande med populistiske ledere, som især i begyndelsen ikke tog pandemien alvorligt: Storbritannien med Boris Johnson, Brasilien med Jair Bolsonaro og USA med Donald Trump.

Indvandrer-overdødelighed på 220 pct.

Det høje svenske tal skyldes først og fremmest, at man i marts ikke lukkede samfundet nær så meget ned som resten af Europa. Det blev kombineret med, hvad der må betegnes som katastrofale forhold på landets mange plejehjem.

Også i Sverige har smitten og dødeligheden været højere i indvandrermiljøerne end i den øvrige befolkning, selv om der ikke offentliggøres megen statistik om det

Plejehjemmene har mange ufaglærte ansatte på kontrakter, hvor de ikke får løn under sygdom. Derfor mødte de ansatte på arbejde, selv om de havde symptomer. Der var også mangel på værnemidler, og i starten var det ikke påbudt at bruge dem. Mange af de ansatte på plejehjemmene har samtidig indvandrerbaggrund og bor mange sammen i små lejligheder, hvor smitten spredte sig.

Også i Sverige har smitten og dødeligheden været højere i indvandrermiljøerne end i den øvrige befolkning, selv om der ikke offentliggøres megen statistik om det.

De svenske tal fordelt på kommuner og bydele i de store byer kan findes her, og i den svenske lægeforenings blad er overdødeligheden i perioden marts-maj 2020 blandt mennesker, der for nyligt er indvandret til Sverige, opgjort til 220 pct. Med den høje andel af indvandrere i Sverige er det medvirkende til de høje dødstal.

Flokimmunitet og værdien af et menneskeliv

Selv den svenske statsepidemiolog, ”coronageneral” Anders Tegnell, som i alle andre sammenhænge hellere vil miste et ben end indrømme fejl, har offentligt beklaget, at myndighederne var for længe om at opdage og reagere på forholdene på plejehjemmene.

Derudover bliver det høje dødstal bagatelliseret med to argumenter: Det ene er, at det er for tidligt at opgøre, hvem der har ”vundet”, fordi der i Sverige er opbygget en højere immunitet i befolkningen end i de øvrige nordeuropæiske lande. Derfor satser man på at komme lettere igennem en 2. bølge (og 3. bølge etc.).

Det er der imidlertid foreløbig ikke meget, der tyder på. I disse uger stiger de svenske smittetal i nogenlunde samme takt som i de øvrige nordiske lande.

Tegnell har erkendt, at han i dag, i bagklogskabens lys, ville vælge en kurs, der ligger mellem den, de valgte og den, de andre lande valgte

Det svenske blad Aftonbladet har en glimrende side med bunker af statistik, interaktive grafer, sammenligninger med andre lande etc. Man kan følge den daglige udvikling i smittetal og døde mv. her og gå tilbage i tiden.

Og selv om de svenske myndigheder ikke har brudt sig om at tage ordet ”flokimmunitet” i deres mund, er det langt hen ad vejen den strategi, man har valgt.

Det andet argument er, at influenza-sæsonen de seneste par år har været meget mild, og at der derfor var en underdødelighed i årene forinden og en ophobning af ekstra mange gamle, som ”alligevel ville være døde i løbet af kort tid”.

Her overser man dog, at Danmark også havde milde influenza-angreb i årene op til 2020, og ifølge journalist Mikkel Andersson, der i en længere periode lavede en daglig podcast om corona-epidemien, er det samme tilfældet med Norge og Finland.

Det sidste er en kynisme, jeg personligt har svært ved at acceptere. Et halvt, et helt eller et par år ekstra har stor betydning for de fleste gamle og deres pårørende.

Under alle omstændigheder er det ikke hele forklaringen – der har også været en overdødelighed i andre aldersgrupper, og for mig er det helt essentielt, at staten gør, hvad den kan for at beskytte sine indbyggere så meget som muligt i en situation, hvor man stort set intet ved om den nye smittekilde.

Det har også vist sig, at i takt med, at der indsamles og oparbejdes mere viden om sygdommen, og hvordan den reagerer på forskellige behandlinger, jo større succes har man i sundhedsvæsenet haft med at redde menneskeliv og mindske sygdomsforløbene og bivirkningerne.

Der er ikke tvivl om, at mange udsatte og sårbare børn i Danmark har lidt under at få enten nødundervisning eller fjernundervisning via skærm og at skulle tilbringe så megen tid i hjemmet

Det er et aspekt, de svenske myndigheder ikke taler om, og som det danske dagblad Politiken også behandlede overfladisk og hurtigt, da man for kort tid siden satte fokus på Sveriges strategi i en serie artikler, bl.a. med et stort interview med Anders Tegnell, der også her advarede mod at følge det ”forsigtighedsprincip”, der har været styrende i mange andre lande, incl. Danmark.

Tegnell har dog også tidligere erkendt, at Sverige burde have gjort mere i begyndelsen, og at han i dag, i bagklogskabens lys, ville vælge en kurs, der ligger mellem den, de valgte og den, de andre lande valgte.

Hensynet til børnene

Skal man forsvare det meget høje dødstal, skal der virkelig være meget store og synlige fordele på andre områder. Og de er svære at få øje på dog med undtagelse af et enkelt område: lukningen af daginstitutioner og skoler.

Det er også et hyppigt brugt argument fra Anders Tegnells side, at især de udsatte og sårbare børn vil betale en meget høj pris for ikke at få struktureret undervisning i månedsvis, men i stedet være tvunget til at tilbringe ekstra meget tid sammen med måske dysfunktionelle forældre, der måske også har et misbrugsproblem. Samt at effekten ville være begrænset.

Det sidste har vist sig at være rigtigt, men det følte man sig i den danske regering ikke tilstrækkelig sikker på til at turde tage risikoen. Samtidig skal man huske, at der i Danmark blev etableret pasning af børn med særlige behov og børn, hvis forældre ikke kunne arbejde hjemme.

I Sverige blev man også tvunget til at etablere megen on-line undervisning på grund af nogle strenge regler for, hvornår og hvor længe lærere skulle være sygemeldte i forbindelse med mistanke om symptomer.

Der er dog ikke tvivl om, at mange udsatte og sårbare børn i Danmark har lidt under at få enten nødundervisning eller fjernundervisning via skærm og at skulle tilbringe så meget tid i hjemmet. På samme måde som man har set, at antallet af tilfælde af partnervold steg eksplosivt rundt om i verden, da der blev lukket ned.

Økonomien har det ikke bedre

Den svenske økonomi er blevet lige så hårdt ramt som de øvrige nordiske lande. Det viser både aktuelle tal for de første to kvartaler og for arbejdsløsheden. I første kvartal, hvor de øvrige nordiske lande lukkede helt ned fra midten af marts, var svensk økonomi ikke særlig påvirket og kom ud med et lille plus på 0,2 i BNP. Men i andet kvartal klarer de sig væsentligt dårligere end de andre nordiske lande: Danmark har minus 6,9, Finland har minus 4,5, Norge minus 5,1 og Sverige har minus 8,3.

Det svenske sundhedsvæsen har været – og er – meget hårdere belastet end det danske

Det samme gælder arbejdsløsheden. Den er i Danmark gået fra 4,8 pct. i marts til 6,0 pct. i juli. I samme periode er Finland gået fra 7,0 pct. til 7,8; Norge fra 3,6 til 5,2 (dog er der kun tal til og med juni) og Sverige fra 6,8 til 9,2.

Ved en sammenligning skal man selvfølgelig huske, at landenes økonomier er skruet meget forskelligt sammen (Norge er afhængig af olie, i Danmark fylder medicinalfirmaer og store transportfirmaer som A.P. Møller og DSV meget, mens Sverige har en forholdsvis stor eksportorienteret sektor med industriproduktion og træbaserede produkter). Men trods dette taler tallene et ret entydigt sprog.

Det ser også ud til, at svenskerne er mere påpasselige med at bruge penge (her målt på værdien af alle køb foretaget med kreditkort fra Nordea i de forskellige lande):

svensk corona
Kilde: Nordea. Nordic Card Data

Sundhedsvæsenet er i knæ

Det svenske sundhedsvæsen har været – og er – meget hårdere belastet end det danske på grund af det store antal smittede og alvorligt syge.

Allerede inden sommeren var operationskøen på over 185.000 mennesker; den er blevet større siden. og ikke meget tyder på, at den vil blive afviklet inden for overskuelig tid, fordi personalet har været så presset i så lang tid – og fortsat er det.

Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut har ikke bestilt meget andet end at tage fejl hele vejen gennem forløbet, lige som de fra starten har ignoreret konkrete faglige erfaringer og viden fra Asien

Køen kan ikke blive nedbragt hurtigt pga et presset personale, som har arbejdet non stop med coronapatienter, de har ikke haft særlig meget ferie og tilmed har været sat op i tid. På dette site kan man følge, hvor langt under normalkapacitet, det svenske sundhedsvæsen befinder sig.

svensk corona
Grafik fra SVT.

I Danmark var der i starten af september gennemført 75.000 færre operationer end normalt. Målt i forhold til befolkningens størrelse ville det svare til 135.000 operationer i Sverige, hvor tallet altså er 185.000.

Det har alvorlige følger i forhold til mennesker med kræftsymptomer og andre sygdomme, hvor hurtig indgriben er afgørende for sygdomsforløbet. I Sverige har der især været fokus på de mange mammografi-undersøgelser, der er blevet forsinket, men det samme kan siges om en række andre sygdomme. Det vil medføre flere dødsfald og flere alvorlige sygdomsforløb i de kommende år.

Mange flere alvorlige senskader

En anden alvorlig følge af det meget høje antal smittede er antallet af måske langvarige senskader, som man efterhånden er blevet klar over, er en alvorlig bivirkning ved sygdommen – hvilket er endnu et argument for at bremse antallet af smittede i begyndelsen, hvor man ved mindst om den nye sygdom.

Målt på nogle parametre har Danmark været mere lukket end Sverige gennem det meste af krisen, mens Sverige er mere lukket end Norge og Finland. Men forskellen er ikke så stor, som mange har fået indtryk af

I Sverige har man nævnt tallet 150.000 med senskader, hvilket Anders Tegnell betvivler.

Under alle omstændigheder er tallet højt – og markant højere end i Danmark, og en undersøgelse fra Linköpings Universitetssjukhus viser, at op mod 40 pct. af alle smittede rammes af senskader i et omfang, så de har brug for lægehjælp.

Myten om det åbne Sverige

Det er en udbredt myte, at Sverige det seneste halve år har været meget mere åbent end resten af de nordiske lande. Listen over påbud, forbud og anbefalinger er imidlertid lang og omfatter f.eks. anbefalinger til at arbejde hjemme om muligt, at undgå den kollektive trafik samt at undgå at holde fester; det var heller ikke før 1. oktober, at man i Sverige ophævede besøgsforbuddet på plejehjem og ældrecentre.

Man må ikke afholde arrangementer med over 50 deltagere, og det gælder også demonstrationer og andre politiske manifestationer.

Målt på nogle parametre har Danmark været mere lukket end Sverige gennem det meste af krisen, mens Sverige er mere lukket end Norge og Finland. Men forskellen er ikke så stor, som mange har fået indtryk af; og det er interessant, at Sverige faktisk gennem en stor del af forløbet har været mere lukket end Norge og Finland, som grafen viser.

Den svenske strategi har på en række områder mere været baseret på anbefalinger og opfordringer end den danske, men den svenske tilbøjelighed til at gøre, som myndighederne anbefaler, er så høj, at det sammen med omfattende social kontrol og udskamning har betydet, at forskellen i praksis ikke har været så stor.

Myten om det videnskabelige grundlag

Det er en udbredt holdning, at den svenske strategi er baseret på et videnskabeligt grundlag (og derfor er bedre), modsat de ”mudrede” og ”usaglige” politiske beslutninger, andre lande har truffet. Men når Anders Tegnell betoner vigtigheden af at holde børnehaver og folkeskoler åbne af hensyn til børnene, er der jo netop tale om en politisk prioritering og ikke kun en sundhedsfaglig.

I det hele taget skal vi efter min mening være lykkelige for, at vi i Danmark ikke overlod håndteringen af pandemien til Sundhedsstyrelsen og Søren Brostrøm i samarbejde med Statens Serum Institut og Kåre Mølbak. Som Søren K. Villemoes skriver i en kommentar i Weekendavisen, har de to institutioner ikke bestilt meget andet end at tage fejl hele vejen gennem forløbet, lige som de fra starten har ignoreret konkrete faglige erfaringer og viden f.eks. omkring smitteopsporing, fra Asien, som blev ramt af Covid-19 allerede i slutningen af 2019.

Det er svært at nå frem til anden konklusion, end at den svenske strategi har været en katastrofe til nu

”Det er min mavefornemmelse, at det ikke vil udvikle sig slemt i Danmark”, som Seruminstituttets Kåre Mølbak f.eks. sagde blot to uger før landet lukkede ned. Siden da er det gået slag i slag med den ene fejlvurdering efter den anden som politikerne heldigvis stort set har overhørt.

Alle lande har stået over for utroligt svære, politiske og moralske valg i denne krisesituation. F.eks. om man skulle åbne mere op end det var sundhedsmæssigt forsvarligt, for at give de fattige, der bogstaveligt talt lever fra dag til dag i mange lande, mulighed for at arbejde og samle mad.

Det vil være en katastrofe at overlade den slags beslutninger til embedsmænd og mennesker, der er eksperter på et snævert, sundhedsfagligt område.

Resultatet af de forskellige strategier i de nordiske lande har da også været, at der er størst folkelig opbakning i de lande, hvor politikerne har taget beslutningerne (med Danmark helt i top), og mindst i Sverige.

Den svenske katastrofe – en konklusion

Det er svært at nå frem til anden konklusion, end at den svenske strategi har været en katastrofe til nu.

Man har et markant højere antal døde, og det er et tal, de øvrige nordiske lande aldrig vil komme op på med den viden, der nu er indsamlet. Samtidig har Sverige mange flere senskader og et meget hårdere belastet sundhedsvæsen, uden at have fået en bedre økonomi med færre arbejdsløse end resten af Norden.

Samme konklusion når det meget velansete britiske ugeblad The Economist, der bestemt ikke kan beskyldes for at være venstreorienteret, frem til.

Og er man interesseret i nogle af de mange fejlantagelser og myter, der har bredt sig i den danske debat, har journalist Uffe Gardel gennemgået dem og pillet dem fra hinanden i en kronik i Berlingske. Uffe Gardel dækkede  en periode pandemien for sitet Ræson.

Lige som krig er for alvorlig en ting at overlade til generalerne, er en pandemi en alt for alvorlig ting at overlade til embedsmændene.


Topfoto: Anders Tegnell på et af de utallige pressemøder, han efterhånden har stået i spidsen for. Foto: Creative Commons.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jeg er journalist og redaktør og driver bl.a. nicheforlaget Pressto (www.forlaget-pressto.dk), der har specialiseret sig i bøger om børn og unge med diagnoser eller andre udfordringer i hverdagen. Desuden er jeg initiativtager til festivalen Historiske Dage (www.historiske-dage.dk).
Jeg er uddannet journalist og har både arbejdet freelance og haft eget firma. Senest var jeg i perioden 2011-16 chefredaktør på branchebladet BogMarkedet. Før det har jeg lavet PR og branding for diverse virksomheder og skrevet om udenrigspolitik med særligt fokus på Afrika og 3. verden.
Politisk har jeg en fortid hos De Radikale, bl.a. som redaktør af partiets medlemsblad. I dag er jeg passivt medlem af Socialdemokratiet.
I en menneskealder boede jeg i Sønderborg, hvor jeg bl.a. i 10 år redigerede det satiriske årshæfte æ Rummelpot. I dag slår jeg mine folder i en haveforening i Sydhavnen.
Du kan donere beløb til min journalistik via Mobile Pay og Swipp på 20 74 68 44. Alle beløb, store som små, er velkomne.

Seneste artikler om Politik & Samfund